Også i år inddrager vi nyt land til madproduktion ved hjælp af vores kartoffelmetode. Denne gang bliver det i nøddelunden. Som Steffen skrev i efteråret, har vi plantet 16 storfrugtede hasselbuske i den øverste trekant af grunden. Og med planer om at eksperimentere med alley cropping mellem nøddebuskene.
Hvis det skal fungere, skal jorden ikke være dækket af et tæt lag kvikgræs. Og vi har efterhånden en del års gode erfaringer med at bekæmpe kvikgræs med kartoffeldyrkning. Hvad vi ikke har prøvet før, er at opstarte kartoffelbedet tidligere end i forbindelse med kartoffellægningen. Så igen i år bliver kartoffelkuren udsat for et eksperiment.
I efteråret blev vi kontaktet af vores lammekødspusher, som også regelmæssigt har forsynet os med ensilage. Denne gang var det med besked om, at nogle af deres naboer skulle til at tømme en gammel lade for gammelt hø/halm – så hvis vi var interesserede, ville vi have adgang til hø/halm i rå mængder. Vi var interesserede!!
Så vi hentede 4 store trailerfulde gammelt hø/halm, som blev lagt i en stor høstak oppe ved trekanten og en mindre høstak nede ved indkørslen. Den lille er for længst væk – der røg en del til køkkenhaveprojektet. Den store lå stadig og lå i starten af januar – og jeg tænkte derfor, at den lige så godt kunne gøre gavn i de områder, hvor vi ville lave bede. I starten af januar var der et par dage med sol og ingen vind – perfekt til at lægge aviser og dække med halm.
Derefter kom der både regn, hård frost, store mængder sne, vind og andet ubehageligt vejr, man ikke gider lave bede i – men i dag var der igen en vindstille dag med temperaturer omkring 0. Og så fik jeg live lavet et bed mere.
Nu har jeg ikke mere hø/halm for denne gang – så resten må vente, til Steffen og bilen kommer til Sverige igen, så vi kan hente et par læs mere.
Når vi kommer til at skulle lægge kartofler, bliver det super-supernemt denne gang. Et lille hul i avisen (der fomentlig er grundigt våd og nem at lave hul i – håber jeg), ned med den spirede kartoffel, og en god dynge hø/halm over. Og så bare vente på, at kartoffelplanterne kommer op, hyppe dem med mere hø/halm i juni cirka – og så høste til efteråret.
Når kartoflerne er høstet, bør kvikgræsset være om ikke helt udryddet, så i hvert fald meget kraftigt svækket – og meget, meget enklere at få væk, end hvis jeg skulle grave det væk uden først at have givet det en kartoffelkur. Næste år skulle vi så gerne kunne begynde at dyrke grøntsager i de nye bede.
Jeg har aldrig før været så tidligt i gang med rydning af nye bede med kartoffelkuren. Men denne vinter i isolation er en tung omgang at komme igennem, og humøret tager sig nogle gevaldige rutsjeture indimellem. Og så hjælper det altså med et konkret, fysisk projekt ude i frisk luft. Jeg plejer ellers ikke at have problemer med at være alene – men nu har min isolation varet i mere end 3 uger, og uvisheden om, hvor længe det skal fortsætte, tærer på overskuddet. Nu mangler vi bare en tredje bølge med mutationerne … Og den skal såmænd nok komme – svenskerne har ikke tænkt sig at sætte ind med yderligere restriktioner, før bølgen er godt i gang. Og så er det jo som bekendt for sent.
Jeg prøver at forberede mig mentalt på, at ensomheden kommer til at vare til april. Not nice!
PS. Nøddebuskene har det fint alle sammen. Masser af knopper. 🙂