Mellem skovhaven og Hasselunden nord for dammen er vi i gang med at etablere en æbleskov. Ikke en klassisk æbleplantage, nærmere en lav, halvåben løvskov domineret af æbletræer. Det er i hvert tilfælde drømmen lige nu. De fleste af æbletræerne er ganske små – vi har selv podet dem på grundstammer – men med tiden skal de gerne producere æbler til mos og grød, til most og cider og til bare at spise selvfølgelig. Imellem æbletræerne vokser mindre hjemmehørende træer og buske + de skovhaveplanter, vi ikke har kunnet lade være med at sætte derop 😊
![]()
Herunder kan du læse de blogindlæg, vi har skrevet om æbleskoven.





