Kartoffelkuren
I midten af marts satte jeg kartofler til forspiring med henblik på at sætte kartofler i påskeferien.
Sådan blev det så ikke lige – vejret har i den grad ikke været til at sætte kartofler – i påskeferien var det sågar snevejr – og siden har det været umanerlig koldt, blæsende og meget lidt forårsagtigt. Så kartoflerne har haft god til til at udvikle laaange spirer …
Maj er i morgen – og kartoflerne skal jo i jorden, hvis de skal gøre deres job, så nu vil vi ikke vente længere – trods fortsatte trusler om let nattefrost.
Udover at levere kartofler til spisning, så er kartoffelplanternes vigtigste job at forberede jorden til de planter, der skal plantes næste år.
Selvom de to bede, vi nu sætter kartofler i, sidste år var delvist tilsået med grøngødning, så er der stadig en del ukrudt – primært agerpadderok og kvikrod – der skal udryddes.
Samtidig er vi generelt på Gammelgård velsignet med sandjord, der kun har et ‘mådeligt indhold af humus’ (som jordprøven, vi fik lavet det første år, viste). Et højt indhold af humus i jorden er altafgørende for jordens evne til at holde på vandet og levere næringsstoffer til planterne (hvilket jeg skrev meget mere om i et jordindlæg sidste år). Så vi skal have tilført humus, samtidig med at vi skal have udryddet rodukrudtet. Og det er så her, kartoflerne kommer ind i billedet.
Vi sætter kartofler i to områder/bede af skovhaven – 5’eren og 6’eren hedder de indtil videre (gode idéer til mere inspirerende navngivning er velkomne!). I begge områder er der nu plantet frugttræer, og i forbindelse med lægning af kartofler planter vi også frugtbuske. Træer og buske plantes længst mod nordøst i hvert bed, så der bliver et solrigt sydvestvendt område med læ foran træer og buske i hvert bed. Her skal de flerårige grøntsager stå, når vi kommer til det. Indtil videre bliver det her, kartoflerne skal arbejde.
Først fjernede vi de groveste græstuer og hindbærskud, rev resterne fra grøngødningen sammen og gemte i en bunke til senere og gravede en ‘voldgrav’ rundt om bedet for at markere omkredsen. De forspirede kartofler lagde vi med rødderne på jorden (ikke nedgravet) og en passende afstand. Jorden mellem kartoflerne blev dækket af aviser, og ovenpå aviser og tæt omkring kartoflerne lagde vi et tykt lag løv, som blev samlet ind, da naboerne for en måned siden rev alle deres græsplæner for løv, så de var klar til sæsonens græsslåning :-). Ovenpå løvet lagde vi så et tykt lag af resterne af grøngødningen samt ensilage (leveret af naboen – tak igen, Karl-Elmer).

Nu ligger kartoflerne under en tyk dyne (forhåbentlig i sikkerhed for eventuel nattefrost), hvor de skal have fat i jorden med rødderne og begynde at bearbejde den, samtidig med at de vokser til store planter, der sammen med ‘dynen’ kan skygge ukrudtet væk. Bi-gevinsten er så, at vi forhåbentlig også om nogle måneder kan høste kartofler under dynen. Vigtigst er, at jorden på denne måde burde være ryddet OG tilført en masse næring, efterhånden som de nederste dele af ‘dynen’ komposterer, så den er klar til udplantning af de flerårige grøntsager.
I mitten av mars lade jag potatis för förgrodd med sikte på att sätta dem under påsklovet.
Så blev det nu inte riktigt – vädret har verkligen inte varit lämpat för potatissättning. Under påsklovet snöade det till och med, och sedan dess har det varit omänskligt kallt, blåsigt och väldigt lite vårkänsla. Så potatisarna har haft gott om tid på sig att utveckla lååånga groddar…
Imorgon är det maj – och potatisen måste ju ner i jorden om den ska kunna utföra sitt jobb, så nu vill vi inte vänta längre trots fortsatta hot om lätt nattfrost.
Utöver att leverera matpotatis är potatisplantornas viktigaste uppgift att förbereda jorden för de växter som ska planteras nästa år. Även om de två bäddarna vi nu sätter potatis i var delvis sådda med gröngödsling förra året, finns det fortfarande en hel del ogräs – främst åkerfräken och kvickrot – som måste utrotas.
Samtidigt är vi generellt på Gammelgård välsignade med sandjord som bara har ett ”måttligt innehåll av humus” (som jordprovet vi lät göra första året visade). En hög halt av humus i jorden är helt avgörande för jordens förmåga att hålla vatten och leverera näringsämnen till växterna (vilket jag skrev mycket mer om i ett inlägg om jord förra året). Så vi behöver tillföra humus samtidigt som vi ska utrota rotogräset. Och det är här potatisen kommer in i bilden.
Vi sätter potatis i två områden/bäddar i skogsträdgården – 5:an och 6:an heter de än så länge (bra idéer för mer inspirerande namngivning välkomnas!). I båda områdena har det nu planterats fruktträd, och i samband med potatissättningen planterar vi även fruktbuskar. Träd och buskar planteras längst mot nordost i varje bädd, så att det blir ett soligt sydvästvänt område med lä framför träd och buskar i varje bädd. Här ska de fleråriga grönsakerna stå när vi väl kommer så långt. Tills vidare blir detta platsen där potatisen ska arbeta.
Först tog vi bort de grövsta grästuvorna och hallonskotten, krattade ihop resterna från gröngödslingen i en hög till senare och grävde ett ”dike” runt bädden för att markera omkretsen. De förgrodda potatisarna lade vi med rötterna på jorden (inte nedgrävda) med lagom avstånd. Jorden mellan potatisarna täcktes med tidningspapper, och ovanpå tidningarna och tätt intill potatisarna lade vi ett tjockt lager löv – som samlades in när grannarna för en månad sedan krattade alla sina gräsmattor fria från löv för att bli redo för säsongens gräsklippning :-). Ovanpå löven lade vi sedan ett tjockt lager av resterna från gröngödslingen samt ensilage (levererat av grannen – tack igen, Karl-Elmer).

Nu ligger potatisarna under ett tjockt täcke (förhoppningsvis i säkerhet från eventuell nattfrost), där de ska få fäste i jorden med rötterna och börja bearbeta den, samtidigt som de växer till stora plantor som tillsammans med ”täcket” kan skugga bort ogräset. Bi-vinsten är att vi förhoppningsvis också om några månader kan skörda potatis under täcket. Viktigast är att jorden på detta sätt borde bli rensad OCH tillförd en massa näring allteftersom de nedre delarna av ”täcket” komposteras, så att den är redo för utplantering av de fleråriga grönsakerna.
















Trackbacks & Pingbacks
[…] indrømme, at jeg begyndte at tvivle på årets kartoffelhøst. Men da høst af kartofler kun var et af flere mål med at sætte kartofler, tog jeg det ikke så tungt. Og godt det samme – for der var ingen grund til […]
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!