Grøn omstilling er efterhånden et vældigt udvandet begreb, blandt andet fordi det er adopteret af politikerne og mange virksomheder i betydningen ’omstilling af vores energikilder til fossilfri energi’.

For os er omstilling så meget mere end det. Hvis menneskeheden skal leve bæredygtigt på den planet, vi lever på, kræver det nemlig så uendelig meget mere end bare en omstilling af vores energikilder fra fossile brændstoffer til mere vedvarende energikilder.

Hvis den mængde mennesker, vi efterhånden er på Jorden, skal leve på en måde, der ikke overskrider ALLE de planetære grænser, så skal vi omstille hele vores livsstil og ikke bare bytte gas eller olie ud med vind- og solkraft.

Vi skal reducere vores forbrug af alle typer af ressourcer (vand, jord, mineraler, skove, naturarealer) og reducere vores udledninger af ikke bare drivhusgasser, men også kemi og næringsstoffer. Vi skal reducere vores rovdrift på naturen og blive meget bedre til at leve i samklang med den, så den har en chance for at fortsætte med at være natur, med en mangfoldighed af alle de mange andre arter, der også bebor Jorden. Det skal vi dels gøre, fordi menneskeartens liv ellers på et tidspunkt ikke kan finde sted længere, men vi skal også gøre det, fordi alt andet er uetisk.

Jeg går ud fra, at vi alle er enige om, at vi (x mia. mennesker) lever på én planet, Jorden (Elon Musk og en håndfuld tilhængere må for min skyld godt flytte til Mars). Denne planet har en lang række livsopretholdende systemer (vandcyklus, temperaturcyklus, produktion af biomasse og dermed mad til alle planetens levende organismer), som er afgørende for, at liv er muligt på planeten. Lad os – for kortheds skyld – kalde disse livsopretholdende systemer for Gaia.

Gaia kan godt håndtere x. mia mennesker i en kortere periode – indtil der forhåbentlig om nogle hundrede år bliver færre igen – uden at krasche helt, men det forudsætter, at disse x mia. mennesker ikke driver rovdrift på alle mulige ressourcer (vand, jord, mineraler, skove, næringsstoffer) og ikke udleder systemødelæggende stoffer (drivhusgasser, kvæstof, giftstoffer) i mængder, som Gaia ikke kan håndtere. Hvad betyder det i praksis?

Gaia kan godt håndtere, at x mia. får mad hver dag – og også at vi indimellem spiser kød. Gaia kan ikke håndtere, at der skal produceres afgrøder til dyr, der skal blive til store mængder kød til alle x mia. hver dag (mad til køer fx, selvom køer faktisk har det bedst med at spise græs og gennem græsning være med at bevare biodiversiteten), eller at vi alle skal spise friske jordbær, blåbær og drivhusdyrket salat udenfor den sæson, hvor jordbær, blåbær og salat kan dyrkes naturligt i vores eget miljø. Eller at vi anvender naturressourcerne til at producere mad, som vi så ikke spiser, men i stedet brænder af.

Gaia kan godt håndtere, at vi alle holder ferie og går dejligt lange ture i skoven, svømmer i havet, er sammen med familie og venner – eller gør nye bekendtskaber – men Gaia kan ikke håndtere, at flertallet af os hvert år rejser over på den anden side af jordkloden for at gøre det samme der.

Gaia kan godt håndtere, at vi alle har tag over hovedet og kan holde os rene og tørre, men Gaia kan ikke håndtere, hvis vi alle skal have varme i toiletsæderne, spabad og terrassevarmere. Eller bare ny sofa med jævne mellemrum, fordi vi synes, stuen trænger til en ny stil, og ikke fordi vi mangler en sofa.

Gaia kan godt håndtere, at vi alle får tøj på kroppen, så vi ikke bliver våde og kolde. Gaia kan ikke håndtere, at vi hvert år skal følge modens anvisninger og købe nyt tøj i mængder, vi slet ikke kan nå at slide op. Billigt tøj i dårlig kvalitet produceret under umenneskelige forhold i lande, hvor miljø- og arbejdstagerhensyn er ikke-eksisterende, blot for selv at kunne få endnu en ’smart’ bluse eller et dopaminkick ved at tage på shopping-tur. Der findes så uendelig mange ikke-skadelige måder at få dopaminkick på.

Fortsæt selv – det er faktisk ikke så svært selv at regne ud, hvad der for Gaia er rimeligt, og hvad der slet ikke er rimeligt.

Så når politikerne mener, at grøn omstilling skal være på en måde, så vi kan fortsætte med at leve, som om der hverken er eller bør være nogen begrænsninger for vores selvtilfredsstillelse og/eller selvforkælelse overhovedet (altså at energiselskaberne bare skal sørge for at stille om til vedvarende energi, så vi andre ikke behøver at bekymre os om noget eller ændre på noget), så er vi dybt uenige. Og mener faktisk, at de beder befolkningen om at tisse i bukserne. For i og med at det ikke bare handler om energiressourcer, kommer det jo ikke til at holde i al evighed. Og jo længere vi venter med at reducere vores belastning af Gaia, des kortere tid vil vi have til at vænne os til at nyde at leve på en anden måde og derudover lære de færdigheder, vi får brug for, når ’life as usual’ ikke længere kan lade sig gøre, fordi Gaias mange livsopretholdende systemer ikke længere kan følge med.

Det eneste fornuftige, etiske og bæredygtige, der er at gøre, er at forsøge at indrette vores samfund og vores liv på en måde, hvor alle x mia. sikres et minimum af velfærd (mad at spise, tøj på kroppen, tag over hovedet) UDEN at de planetære grænser overskrides og Gaias systemer krascher. På økonomisprog kaldes det doughnut-økonomi, hvilket klogere økonomer end mig både forsker i og skriver bøger om.

At ændre sin forvænte livsstil kan synes temmelig meget op ad bakke, og måske også lidt omsonst, når så mange andre fortsætter den livsstil, Gaia ikke tåler, men politikerne til gengæld opfordrer til. Hvad forskel gør det, at lille jeg stiller om?

Måske ikke nok, men det er faktisk ikke så slemt endda. Livet er faktisk ganske udholdeligt også som omstiller 😉. Vi får så meget livskvalitet ud af det, at vi hverken savner rejserne til Japan, New Zealand eller Gran Canaria, jordbærrene i januar, modetøjet eller varmen i toiletsædet!

Og for os er der ikke rigtig noget alternativ, hvis vi skal kunne se os selv i øjnene (eller lade være med som en struds at stikke hovedet i sandet). Vi er tilmed ikke alene om det. Jo mere vi eksperimenterer med andre måder at gøre tingene på, des flere mennesker møder vi, der også forsøger at stille om. Og det er vældigt energigivende og livsbekræftende. Kan anbefales også for dem, der i stigende grad bliver deprimerede over den vej, udviklingen går.

Og selv om vores forsøg på at finde frem til en livsstil, Gaia bedre kan håndtere, ikke rækker til at ’redde verden’, så bidrager de måske til at opbygge kundskab og vaner, der kan anvendes i en fremtid, hvor konsekvenserne af den livsstil, der i stigende grad dominerer i hvert fald de mest ressourcestærke i verden, rammer os som en boomerang i nakken. Altså når Gaia krascher i endnu højere grad end nu.

Reel omstilling er, hvad vores liv på Gammelgård – og denne hjemmeside og blog – handler om. Vi vil gerne lære at leve inden for de planetære grænser, og vi vil gerne bygge vores elskede plet på jorden op, så den kan levere en stor del af vores mad, SAMTIDIG med at her er masser af levesteder og masser af mad til alle de andre arter. Vi vil gerne øge mængden af planter, forbedre jordens evne til at binde kulstof og vand og forbedre jordens frugtbarhed, men også indrette gården på en måde, der gør det muligt for os (og dem, der tager over, når vi ikke er her længere) at være en del af gårdens produktive kredsløb uden at slide os i stykker. Opbygge systemer og strukturer, der gør, at vi ikke bruger os selv på måder, der ikke holder i længden. Vi vil gerne lære de håndværk og den kundskab, der skal til for at leve med et mere positivt aftryk på planeten end det, vi ser omkring os.

Vi vil gerne stille mentalt om fra at have vores egne luksusbehov, selvforkælelse og ’selvrealisering’ som det endegyldige mål med livet til at have et bredere mål med vores tilværelse – nemlig at finde livskvalitet og glæde i et liv, der også tager hensyn til Gaia.

Du er velkommen til at følge med som læser, eller komme forbi på besøg.

Vi byder jævnligt ind til havevandringer eller kaffemik, hvilket vi annoncerer på Facebook-siden Strömmaköp Gammelgård. Men ellers skriv eller ring.