Da vi købte Gammelgård, fremgik det ikke, hvornår gården var bygget, og det er aldrig lykkedes os at finde nogen dokumenter, der kan fortælle det. Men et af de første år vi ejede gården, fandt Steffen et gammelt kort over Strömmaköp fra 1803 på nettet. Først troede vi, at det var et kort over Gammelgård, men efter at have studeret kirkebøger og andre dokumenter på Riksarkivet blev vi klar over, at det var et kort over hele det daværende Strömmaköp, som dengang lå i det, der nu er vores indkørsel.

Har man god tid, er den absolut underholdende anvendt på at dykke ned i alle disse gamle dokumenter. Vi sneede inde i vinterferien 2017 og ænsede slet ikke tiden, mens vi lidt efter lidt fik gravet mere og mere frem om Gammelgårds historie. Her kommer et resumé:

1803-1826

En junidag i 1803 mødtes de seks mænd, der ejede jorden i hemmanet Strömmaköp, med skiftemanden og landmåleren: Strömmaköp hemmans jorde skulle måles op og klassificeres, så de kunne fordeles retfærdigt mellem de seks andelshavere – eller gårdejere. Et hemman er en skatteteknisk enhed, og af årsager, vi ikke helt har kunnet gennemskue, bestod Strömmaköp dengang i 1803 af seks ejendomme, der hver var 1/8 hemman. Altså i alt 6/8 hemman. Hvorfor der ikke er 8, fremgår ikke, og man skal have tungen lige i munden, når man studerer kirkebøgerne for at finde ud af, hvem der ejer hvad, for man kan sælge både 1/8, 1/16 og 1/32 – til hinanden og til eksterne, så nogle gange er der nogle, der ejer 3/32 og så fremdeles.

Mødet den junidag i 1803 blev dokumenteret i et meget flot håndtegnet kort over Strömmaköp (det kort, Steffen fandt på Lantmäteriets hjemmeside) og nogle sirligt skrevne dokumenter, der beskriver jordene, deres bonitet samt hvordan de efterfølgende bliver fordelt mellem gårdejerne.

Af kortet fremgår det, at Strömmaköp i 1803 bestod af en lille samling huse midt i skoven med tilhørende jorder. Der var gennem tiden (altså før 1803) ryddet en masse bitte-små marker og en lidt større nord for byen, men ellers var resten skov og myr (fugtige områder, der ikke kunne dyrkes). Selve byen bestod af syv-otte små bygninger og en lidt større, der måske var en ladebygning, evt. med stald.

Af vejens forløb på kortet kan vi se, at Strömmaköp i 1803 lå lige midt i vores indkørsel og lidt over på den anden side af den nuværende asfalterede vej fra 1950’erne. Det er svært at forestille sig, men af husforhørslængderne i kirkebøgerne fremgår det, at der i 1803 boede 30 personer i de små bygninger. Altså i vores indkørsel!

Vi mener også at kunne se, at der ikke ligger noget hus der, hvor vores hus ligger nu. Men da huse dengang rask væk blev flyttet rundt, og vi derudover kan se på bjælkerne inde i vores hus, at de ikke altid har været sat sammen som nu, så er det meget troligt, at vores hus (eller dele af det) er med på kortet – bare ikke placeret, hvor det er nu.

Gamle kort kan være svære at finde rundt i, specielt når meget lidt er som i dag. For at gøre det tydeligere, har Steffen lavet en version af alle kortene, hvor vejforløbet og de bygninger, der omtales i teksten, er fremhævet.

En af gårdejerne den junidag i 1803 var Johan Andersson. Han fik i 1805 datteren Greta (kan vi læse i kirkebøgerne), som vi skal følge i Gammelgårds videre historie.

1826-1854

Af kirkebøgerne fremgår det, at en Fredrik Påhlsson nu er kommet til Strömmaköp. Han har giftet sig med Greta, og de har midt i 1820’erne fået deres første søn, Kristen (de får i alt fem sønner: Kristen, Johan, Nils, Johannes og Peter). Gretas far, Johan Andersson, er død i 1818, og hendes mor, Gunnil, og hendes bror bor hos Fredrik og Greta. Vi tror, at Fredrik har købt Gretas forældres gård/andel af hemmanet, og vi tror, at denne gård med tiden bliver flyttet til der, hvor Gammelgård ligger nu – evt. i en lidt ændret form eller størrelse.

Fredrik er tilsyneladende en driftig fyr, men han dør i 1854 som kun 54-årig og efterlader sig (ifølge boopgørelsen fra 1854) udover enke og fem sønner blandt andet et par okser, tre køer, to kalve, fire får, en so og halvparten af en bikube. I det ludfattige Småland har det ikke været så ringe endda.

1854 og 1855

I Strömmaköp skal der skiftes igen. Fredrik er som sagt lige død, så Greta og hendes fem sønners rettigheder ved skiftet varetages af en kurator, af hendes bror fra nabobyen Juddhult samt to formyndere. Greta virker dog selv som en handlekraftig kvinde: Da man mødes anden gang i forbindelse med dette skifte i juli 1855, har hun i hvert fald købt en af byens andre bønder ud af hemmanet (dog kun 1/16 hemman) og er nu den største andelshaver/gårdejer i Strömmaköp med 3/16 hemman. Af Strömmaköps oprindelige seks ejendomme (6/8 hemman) er tre andelshavere (1/8, 1/8 og 1/16) nu udflyttede fra den oprindelige landsby (altså vores indkørsel). En udflytning indebar, at man flyttede al sin ejendom, inklusive bygninger, til det nye sted. Det bemærkes dog i dokumenterne, at man ikke måtte afgrave jord, kun medtage den gødning, der fandtes under husene! Jord er tydeligvis en ressource i det stenede Småland!

I forbindelse med dette skifte i 1854/55 finder vi det næste kort. Man kan se de tre udflyttergårde, der ligger hvor henholdsvis vores genboer og vores bagbo bor, og den sidste i skoven lidt syd for vores genbo.

De resterende familier bor stadig i vores indkørsel, men ikke så længe. Snart flytter de sidste væk, længere ud i skoven, så der kun er Greta og hendes familie tilbage i den gamle landsby. På kortet kunne det godt se ud, som om det hus, de bor i, på et eller andet tidspunkt i første halvdel af 1800-tallet er flyttet til der, hvor vores hus nu ligger. Formentlig har det været i Fredriks tid.

Strömmaköp er efter 1855 altså ikke længere en lille landsby, der ligger i vores indkørsel, men består nu af fire separate gårde og et antal små torp ude i skoven mod syd.

1859

I 1859 mødes de gode folk fra Strömmaköp igen med skiftemand og landmåler. Denne gang over en disput vedrørende det lokale soldatertorp. Det fremgår af noterne, at Greta er død i 1857. Hendes ældste søn, Kristen Fredriksson, har købt en af de andre gårde (vores genbos gård), og sønnerne Nils og Johan Fredriksson har overtaget Gammelgård.

Ved dette skifte deler Nils og Johan jorden fra Gammelgård mellem sig. Nils bliver boende på Gretas gård, og Johan bygger en ny gård længere nordpå – der, hvor Håkans gård ligger i dag (og Håkan er direkte efterkommer efter Johan). Da dette skifte er overstået, bebor tre af Fredriks og Gretas sønner altså tre af de nu fem gårde, der er tilbage i selve Strömmaköp by. De sidste to sønner forsvinder ud af Strömmaköp – formentlig bliver de drenge på andre gårde i nærheden.

1870

På det topgrafiske kort fra 1870, kan man se, at der nu er fem gårde i Strömmaköp by.

1857-1906

Nils Fredriksson bor nu på Gammelgård med sin kone Bengta. De får syv børn: Sophia, Johanna, Christina, Anders, Gustava, Ingrid og Emma. Nils dør i 1906 som 74-årig.

Vi ved ingenting om, hvornår Gammelgård får den form, den har nu: Et stort hovedhus, en svinestald (hvor to af væggene er metertykke kampestensvægge), en meget stor lade med stald i kælderen samt en aftægtsbolig. Men vi ved, at Nils og hans kone Bengta boede i aftægtsboligen i nogle år, inden han døde i 1906, og vi gætter, at de forskellige bygninger er kommet til i løbet af 1800-tallet, men om det har været i Nils’ tid eller før, er umuligt at fastslå.

1906-1943

Nils’ søn Anders Nilsson overtager Gammelgård efter Nils. Som 48-årig bliver Anders gift med pigen på gården, Jenny, i 1911. Jenny har sønnen Karl Georg (Kalle) fra tidligere, og Anders adopterer ham, så han bliver til Kalle Nilsson. Sammen får Anders og Jenny datteren Bertha, som flytter fra Strömmaköp, da hun bliver gift. Anders dør i 1943, 80 år gammel.

1949

Kortet fra 1949 er sjovt, fordi det stort set er magen til kortet fra 1870. De fem gårde ligger, hvor de lå, og vejen løber, som den hele tiden har gjort, med det karakteristiske sving lige øst for Gammelgård. Ser man på hele kortet, kan man se, at ejendommen Gammelgård stadig har præcis den samme størrelse og udstrækning som i 1855. I dag er der kun en meget lille del af jorderne tilbage. Resten er altså frasolgt efter 1949.

1943-1988

Kalle Nilsson bor på Gammelgård. I starten sammen med sin mor, Jenny, som de ældste i byen stadig kan huske historier om. Hun var vist en speciel dame, der lå i sin seng ved vinduet, hvor vi nu har spiseplads, og bankede på ruden, hvis landsbyens unger lavede ballade.

Efter Jennys død boede Kalle alene på Gammelgård. Han giftede sig aldrig og fik ingen børn. Han døde i 1988.

Vi ved ikke ret meget om perioden 1943-1988, men vi har et billede af, at der ikke skete så meget på Gammelgård. Faktisk lyder det lidt på de af vores naboer, der kan huske denne periode, som om gården stille og roligt forfaldt, groede til og sprang i skov. Og jorderne blev jo altså gradvist solgt fra – måske var det en del af den indkomst, Kalle Nilsson levede af.

1988-1991

Efter Kalles død stod gården tom. Der var ikke nogen af arvingerne (Kalles søster Berthas børn), der ville overtage den.

1991-2008

Ægteparret Hultqvist køber Gammelgård. Da de overtager gården, er den meget slidt. Der er gjort meget lidt de sidste mange år, men Hultqvisterne iværksætter de helt store forandringer på gården: Der laves tilbygning og graves ud til kælder under hele huset. Der kommer centralvarmeanlæg med vandbåren gulvvarme i hele huset og nye gulve. I stuen og to værelser bliver de gamle gulve dog lagt igen, efter at gulvvarmen er installeret.  Og der laves hele to badeværelser! Laden bliver også renoveret, men får ikke ny beklædning. Det skal se autentisk ud, så de gamle brædder med de håndsmedede søm får lov at blive hængende!

Så vidt vi ved, er det Hultqvisterne, der giver gården navnet ’Gammelgård’. I dokumenterne fra 1859 står der faktisk, at Gretas gård hed Norregård.

2008-2015

Gammelgård sælges til en dansk ungdomsinstitution, der også laver en masse renoveringer på huset, ikke mindst yder- og indervægge, mange af vinduerne skiftes, og så installerer de et nyt, stort køkken i den tilbygning, Hultqvisterne lavede. En af de helt store synlige forandringer er, at gården bliver malet falu-rød med hvide kanter. Indtil da, sandsynligvis helt fra den blev bygget, har gården stået med ubehandlet træfacade og har derfor været grå!

Institutionen går fallit under finanskrisen. Gården viser sig svær at sælge og står derfor stort set ubrugt i tre år, indtil vi køber gården i 2015.

I dag

På det moderne kort er der kommet en ny, lige vej gennem byen. Det skete i 1950’erne, men vi kan stadig se sporene efter det gamle landskab: Hos genbo er den gamle vej nu en grusvej omkring hans lille sø. På vores grund står de gamle stengærder langs den gamle vej stadig, brønden ligger på det sted, der på 1803-kortet bliver kaldt ’brunshagen’, og hvis man prøver at grave et hul eller banke en pæl i jorden nede ved vejen, støder man på ’hårde ting’. Mon ikke det er den gamle gårdsplads eller sten fra de gamle fundamenter?

På kortet kan man også se, at den sydøstligste af de fem gårde er væk nu. Den blev revet ned for snart mange år siden. Angiveligt kunne den ikke sælges, fordi det spøgte!

Til gengæld er der kommet nye huse til. Vi sad lige og regnede efter: I dag er der et sommerhus og ni helårshuse med ca. 30 personer i Strömmaköp (hvoraf alle undtagen os og en anden tilflytterfamilie i en eller anden udstrækning stammer tilbage fra familierne i 1800-tallet).

I 1803 var der seks husstande med 30 personer. Og de boede alle sammen i vores indkørsel …