Hvad er en skovhave – og hvorfor er det en god idé?

En skovhave er et anlagt flerårigt madproducerende økosystem, som imiterer et naturligt økosystem, er rigt på biodiversitet, har høj modstandskraft og er relativt stabilt.

Madproducerende planter i flere etager

I en traditionel køkkenhave med etårige grøntsager (kartofler, gulerødder, tomater …) dyrker man sine grøntsager i ét plan. Det gør man ikke i en skovhave. Der dyrker man frugt og nødder på øverste etage, bær på næste, store grøntsager herunder, bunddækkende planter nederst, enkelte rødder og knolde i jorden, og slyngplanter med enten bladgrønt eller bær, der slynger sig fra bund til top.

Skogsträdgårdens sju skikt (Illustration av Daniel Larsson)

Flerårige planter

I en fuldt udviklet skovhave er de fleste planter flerårige. De indgår i et balanceret, relativt stabilt økosystem, der ikke skal starte forfra hvert år som en køkkenhave. Planterne står stabilt med deres dybe rodsystem, der indgår i et tæt samarbejde om udveksling af næringsstoffer og vand med svampe og mikroorganismer i jorden. De er derfor langt mere modstandskraftige overfor påvirkninger fra omgivelserne, fx i form af tørke, varme, blæst eller skybrud.

De fleste planter i en skovhave er madproducerende, og resten fungerer som insektplanter eller bidrager med næring til systemet.

Polykulturer

I en traditionel køkkenhave dyrker man fx gulerødder eller kartofler i lange rækker. I en skovhave blander man træer, buske, grøntsager og bunddækkeplanter i polykulturer. Man ser derfor ikke store områder med monokultur i en skovhave.

Polykulturer er godt af flere årsager. De vigtigste er at narre fjenden og hjælpe vennerne.

Fjenden er forskellige skadedyr og sygdomme, som hurtigt kan gøre stor skade, når de finder et stort område med deres livretter. Det er ikke lige så let at gøre lige så stor skade, når livretterne står spredt blandt en masse andre planter, der ikke er interessante.

Der er også en del planter, der trives med at vokse sammen. Nogle er gode til at give læ, andre er gode til at binde kvælstof fra luften, andre igen henter næring langt nede i jorden, som senere i planternes årscyklus kan fordeles til de planter, der ikke har lige så dybe rødder.

Endelig – og det er måske det allervigtigste – er polykulturer langt mere interessante for insekter, fugle og smådyr. Når man dyrker mange forskellige planter sammen, tiltrækkes langt flere insekter og fugle, og dermed er der mange flere, der kan befrugte blomsterne og æde skadedyrene. Stor biodiversitet skaber en meget bedre balance i økosystemet.

Dækket jord

I naturen er jorden aldrig bar. Bar jord er en invitation til nye planter, og det er ikke altid planter, vi selv ville have valgt. Vi plejer at kalde det ukrudt 😉 Ukrudtsplanter optager lige som alle andre planter næring fra jorden, og fjerner vi ukrudtet, fjerner vi denne næring fra systemet – og inviterer samtidigt endnu flere ukrudtsplanter ind, når jorden igen er bar. Det giver både meget arbejde og et stort tab af næring fra systemet.

I en skovhave er det ikke meningen, at jorden skal være bar. Under opbygningen af en skovhave, inden alle planterne har etableret sig, sørger man derfor for at dække jorden med organisk materiale (blade, hø, halm, ensilage, uld …), som gradvist komposterer og bidrager til jordens opbygning af muldlag og mikroliv. Når skovhaven er mere etableret, dækker planter hele overfladen.

Dækket jord betyder ikke bare mindre ukrudt – det betyder også mere beskyttet jord, der ikke tørrer ud, hvis det er varmt og tørt, og det betyder meget mere mad og beskyttelse til jordens mikroliv, der derfor trives bedre. Et mikroliv, der trives, betyder bedre næringsomsætning i jorden – hvilket giver bedre vækstbetingelser til alle vores madproducerende planter.

Længere sæson

I en skovhave kan man så småt begynde at høste små mængder bladgrønt allerede i marts, langt inden der begynder at være noget som helst at hente i køkkenhaven. De flerårige løg (fx skovløg og pibeløg), seombadi, engelsk spinat og skorzonerblade tilbyder små mængder blade med mikronæringsstoffer, der er meget velkomne efter den lange vinter. Et par måneder senere kan man høste så store mængder bladgrønt, man overhovedet lyster frem til midt på sommeren, hvor de fleste flerårige grøntsager bliver kedelige at spise, mens de blomstrer. Men der tager køkkenhaven jo så også over, og samtidig begynder skovhaven at levere bær. I sensommeren og hele høsten er der så mange af de flerårige grøntsager, der leverer friske blade igen, samtidig med at høsten af frugt og nødder sætter ind.

Med en skovhave har man altså eget bladgrønt på et meget tidligere tidspunkt, end hvis man kun har en køkkenhave. Og er skovhaven veletableret, er det bare at høste løs: Man skal ikke starte forfra med at lave nye planter hvert år.