Hassellund

Vi bor i et område, hvor hassel stortrives: Der vokser rigtigt mange store, gamle vildhassel på vores grund, og i gode nøddeår, som f.eks. 2019, giver de rigtigt mange nødder – kernerne er bare meget, meget små. Kun ca. 0,3 gram stykket! Derfor skaffede vi tidligere en håndfuld forædlede, storfrugtede hasselbuske og -træer, som vi satte i skovhaven. På nær et enkelt nøddetræ, der døde, trives de også fint. De har ikke båret så meget endnu, men de nødder, vi har fået, har alle været flotte, velsmagende og store. Ca. 1,5 gram i snit. Det lyder måske ikke som så stor en forskel, men hvis man skal bruge 100 gram nøddekerner, skal man knække ca. 67 storfrugtede nødder. Eller 300 af de vilde. TRE HUNDREDE! 😊

Nødder kan man bare ikke få for mange af. De er fyldt med fedt og proteiner, som det ellers er svært at lave i en skovhave, og så smager de jo fantastisk. Så sidste efterår besluttede vi, at vi da udover nøddebuskene i skovhaven skulle have en hasselnøddelund! Vi har derfor inddraget endnu et af de områder, der var sprunget i skov, nemlig helt oppe i ’trekanten’ ca. 150 meter nord for gården.

I løbet af vinteren og foråret har vi fældet de store asp og birk, der stod deroppe. De skulle først og fremmest ned, fordi nøddeproduktion kræver lys, men også fordi vi skal bruge brændet. Håkan hjalp med at fælde de største asp ude ved vejen og kørte stammerne ned til os med sin traktor. Rigtig god nabo, men også rigtig glad nabo: Fordi træerne er fældet, får han nu aftensol på sin grund 😊 Vi fældede også de allerstørste af de vilde hasler. De var blevet så store, at de skyggede meget og ikke rigtigt gav nogle nødder. I hvert tilfælde ikke nogle, man kunne nå. De kommer dog hurtigt op igen, og skal så hjælpe med at bestøve de forædlede planter, så vi får MANGE, store nødder. Alle grenene fra de fældede træer og buske har vi brugt til at lave et par kvashegn til at afgrænse området med. Hegnene giver også læ samt gode gemmesteder til alle smådyrene deroppe.

Hen over sommeren skaffede vi så de storfrugtede hasler, vi ville have, og markerede, hvor de skulle plantes. 16 buske kunne vi få plads til, og vi købte dem dels fra vores lokale plantepusher, Janne på Räveboda Plantskola i Urshult, dels bestilt over nettet fra den danske nøddespecialist Lars, der har Westergaards Planteskole på Fyn. Vi har anskaffet følgende sorter af storfrugtet hassel (Corylus avellana):

Bergeri
Bolviller
Emoa1
Hallesk Kæmpe/Jättenöt från Halle
Lamberts filbert
Nottingham prolific og
Rød zellernød

Nogle af sorterne havde vi selv i forvejen, andre har vi bare læst eller hørt godt om. De blev plantet en voldsomt varm dag midt i august, hvor vi heldigvis havde god hjælp af vores flittige praktikanter fra Holma Folkhögskolas skovhaveuddannelse. Stor hjælp at være fire personer, når der skal graves, plantes og vandes. Tak for hjælpen!

Nu står de så der i tre rækker med ca. fem meters afstand. Planen er, at der i rækkerne mellem buskene skal vokse forskellige akkumulatorplanter, der kan hjælpe nødderne, og forskellige blomstrende planter, der kan hjælpe insekterne. Lige rundt om buskene dækker vi jorden for at holde konkurrerende planter væk, mens buskene er små.

Imellem rækkerne tænker vi, at vi kan dyrke etårige afgrøder, sådan en slags ‘alley cropping’. Det burde kunne lade sig gøre i hvert tilfælde nogle år, indtil nøddebuskene er blevet så store, at de skygger for meget. Det kunne f.eks. være kartofler, løg, porrer og den slags, der ikke kræver så meget pasning og ikke skal høstes dagligt. Hassellunden ligger jo relativt langt fra huset, og det er langt fra hver dag, vi kommer forbi.

Der er flere grunde til, at vi ikke bare lader det, der allerede vokser mellem rækkerne, være. En grund er, at  det hovedsageligt er kvikgræs og andre græsser, der vokser der. Det har rigtigt taget fart, efter at vi har fældet de træer og store vildhassebuske, der ellers skyggede området. Græs er vældigt nærings- og vandkrævende, og vi er usikre på, hvor meget det vil konkurrere med vores små hasselbuske, så det skal væk. En anden grund er, at det også kunne være sjovt at lege lidt med ‘alley cropping’-begrebet!

Alley-cropping er nogle metoder indenfor mere bæredygtigt landbrug – primært i landbrug, der er noget større end vores lille nøddelunds-plet! – hvor man dyrker enårige planter mellem rækker (alléer) af flerårige buske og/eller træer. Idéen er, at man udnytter området bedre i forhold til udbytte (vi spiser jo som bekendt ikke græs), samtidigt med at man dyrker de fødevarer, der jo under alle omstændigheder skal dyrkes, på en måde, hvor biodiversiteten tilgodeses maksimalt.

Vi får se, hvad vi finder på.

 

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.