Godt nytår

Det bliver en lidt forsinket nytårshilsen i år – skribenten blev først ramt af influenza og så af en stormflod af korrektur. Nu er jeg klar igen og glæder mig både til en status over 2022 og et nyt, spændende år. (Om du föredrar att läsa texten på svenska, så finns den efter den danska texten)

2022 var et meget blandet år. Dårligt var vi ved at komme os over den globale Corona-krise, før endnu en global krise ramte med krigen i Ukraine og alle de afledte effekter blandt andet i form af høje energipriser. Endnu et krise-år med andre ord. Den helt overordnede allerstørste krise, som ingen sjovt nok taler særlig meget om, er den der i februar kom til udtryk i IPCC’s sjette hovedrapport om de konsekvenser af de kommende klimaforandringer, vi alle skal finde en måde at leve med. Meget lidt munter læsning – og af en helt anden kaliber end en Ukraine-krig og nogle forhøjede energipriser. Så det taler vi helst ikke om …

Globale kriser til trods har vi på Gammelgård haft et fantastisk godt år i 2022. Vi er blevet beriget med endnu et vidunderligt barnebarn og har haft rigtig mange gode stunder med både børn og børnebørn – både her og i deres nye boliger i Danmark. Vi har oplevet, at den nære familie er blevet endnu mere nær (afstanden mellem Småland og Nordsjælland til trods) og føler os dybt taknemmelige over dette.

Også her på gården har der været ‘familieforøgelse’ – to af vores fem høner leverede i alt tre kyllinger, som alle viste sig at være hønekyllinger, så der blev ingen hanekyllinger til fryseren, men til gengæld en forøgelse af høneflokken, så vi nu har otte høner. Hanefar har været en fantastisk hanefar. Lærte de små dunbolde at skrabe og pikke i sommer, og er nu i fuld gang med også at lære de nu voksne høner (som vi dog stadig kalder kyllingerne …) at lægge æg!! Lægger sig i redekassen for at vise dem, hvor det foregår, genner dem ind i redekassen og sætter sig selv foran åbningen, så de ikke kan komme ud igen, og fortæller så højlydt hele byen, når de endelig får pruttet et lille mini-æg ud. Både hanen og de gamle høner så meget sølle ud i november-december, hvor de fældede, men nu er hele flokken ved at være normalt-udseende igen, så nu venter vi bare på, at også de gamle høner begynder at lægge æg igen efter fælde-pausen. I mellemtiden må vi nøjes med ‘kyllingernes’ mini-æg.

Årets store konstruktionsprojekt var hegn om skovhaven. Det sidste stykke kom på plads i en fart, da vi opdagede, at rådyrene var begyndt at spise natmad i skovhaven i starten af oktober. Så nu er der lukket – og vi har i november og decembers snevejr set mange rådyrspor rundt om hele skovhaven. På ydersiden, vel at mærke!! Nu forestår en ny fase i vores skovhaveliv, hvor vi skal ‘møblere et lukket rum’ – og også hænge noget på væggene. Der er allerede planer om mini-kiwi, vindruer, hybenroser, spinatranke og schisandra, og mens vi skaffer og/eller laver alle de planter, bliver det gråærter og bønner, der får lov til at klatre på hegnet.

Ellers har skovhavelivet været præget af samtaler og erfaringsudveksling. I starten af juni var vi på en længe ønsket skovhaverejse nordpå, hvor vi både besøgte Ingers skovhave i Nässjö, Viktor og Elins skovhaver på Åfallet, Hansrajs skovhave i Borlänge og Philipps skovhave i Stjärnsund. Helt deroppe i Dalarna fik vi så også anledning til at deltage i ‘boksläppsfest’ for Philipps seneste bog om nötodling. Nødder er det nye sorte – og vi fik da også plantet både en sort valnød og to kastanjetræer hjemme på gården og glæder os til, at de mange hasselbuske i nøddelunden snart begynder at producere hasselnødder.

Samtaler og erfaringsudveksling havde vi også masser af i vores skovhavestudiecirkel, som vi nu efter tre år i efteråret valgte at lukke ned. Alle deltagende skovhaver er godt i gang, og vi håber at bevare kontakten og fortsat kunne følge med i havernes udvikling. I stedet for studiecirklen vil vi forsøge at finde et nyt og bredere samtaleformat i og omkring skovhaven. Mere om det senere på året.

Vi har haft rigtig, rigtig mange besøgende i skovhaven i år. Både når vi har haft ‘almindeligt åbent’, aftalte besøg og de dage, hvor vi deltog i henholdsvis Tusen Trädgårdar og LANDs Öppen trädgård. Det bliver bestemt ikke sidste gang, vi deltager i sådanne arrangementer. Vi har også haft besøg af forskere og journalister. En lidt anden type samtale-partnere, men også de samtaler hjælper os med at skærpe vores fokus og selv blive spidse på, hvad vi gør og hvorfor. Selv har vi skrevet et par artikler i Praktisk Økologi, og snart kommer der sørme også en artikel på svensk!!! i tidningen Åter. Ret syret at være begyndt at skrive på svensk – men efter blidt pres fra nogle af vores svenske læsere af bloggen og fantastisk assistance med svensk korrekturlæsning af Annika er enkelte blog-udlæg begyndt at komme på svensk også. Og så er skridtet jo ikke så stort til også at skrive artikler på svensk. Åter leverer så også en meget, meget prof assistance med sproget, og så går sådan en artikelskrivning jo hen og bliver til et lille svensk-kursus udover også at være formidling af et budskab.

Formidling af budskab (på svensk …) fik vi også lejlighed til på den svenske Agroforestry-konference på SLU i Alnarp i oktober. Selvom agroforestry jo handler om landbrug – og vi ikke driver landbryg – var vi blevet inviteret til at fortælle om vores lidt anderledes skovhave-tilgang for 200 vidende og erfarne praktikere og teoretikere. Meget, meget givende for os. Og vi fik da også rigtig fin feedback (og efterfølgende besøg i skovhaven …) og mange gode samtaler efter oplægget. Agroforestry – altså landbrug, hvor flerårige planter indgår, fx i form af dyr, der græsser i områder med frugt- eller nødde-produktion, eller alleer med madproducerende træer og buske, hvor der dyrkes etårige eller flerårige afgrøder mellem alleerne – er fremtidens madproduktion, hvis biodiversitet og klima skal kunne følge med. Flere super-ambitiøse og meget dygtige svenske landmænd knokler på med udvikling af denne type landbrug, og det var fantastisk på konferencen at høre om deres foreløbige erfaringer. Støt gerne den svenske Agroforestry-forening, hvis du vil være med til at løbe det i gang.

Forhåbentlig kan vi med vores formidling af vores erfaringer med kombinationen af madproduktion, biodiversitet og klima lokke endnu flere private borgere til at vove at kaste sig ud i at gøre en aktiv medborgerindsats indenfor eget domæne – altså i deres egen have eller kolonihave. Vi skal være mange flere, der ikke enten bare er passive forbrugere eller lægger alle kræfter i at protestere og demonstrere og forlange handling fra politikere og virksomheder (det skal også til – men er bare ikke nok, og ærligt talt også ret handlingslammende og desillusionerende, når de ikke ‘makker ret’), men også får aktørstatus, bliver subjekter og ikke bare objekter og forbrugere. Tager ansvar for egne footprint og forsøger at gøre de negative så små som muligt og også bidrage med positive – samtidig med at der naturligvis stadig skal lægges pres på ‘systemerne’, der skal gøre det så let som muligt at gøre ret.

Men det vil aldrig blive omkostningsfrit at gøre ret (selvom mange politikere hævder, at grøn omstilling ikke betyder, at vi behøver at ændre livsstil – formentlig fordi de ved, at hvis de stiller vælgerne det i udsigt, så bliver de ikke genvalgt). Det vil altid også kræve en indsats, og indimellem sågar en afsavns-indsats. Vi i den vestlige verden er bare blevet så forvænte, at et hvilket som helst afsavn i mikrostørrelse (i den store sammenhæng) er blevet helt umuligt at leve med. Jeg er helt med på, at der er reelt fattige i den vestlige verden, som naturligvis har et stort problem med inflation og stigende energipriser (og dem bør vi som samfund naturligvis forsøge at hjælpe – fx ved at gøre dem mindre fattige), men langt, langt de fleste borgere i Danmark og Sverige kan med lidt omprioritering af forbruget stadig leve et fuldt tilfredsstillende og endda lykkeligt liv, også selvom der i øjeblikket er energi- og økonomisk krise.

Min oplevelse er ikke, at man bliver lykkelig af at spise dessert hver dag. Jeg oplever, at mit liv bliver meget mere lykkeligt, når jeg føler, at jeg kan gøre en indsats. At jeg faktisk kan bidrage positivt – også til andet end mit eget (og min egen arts) velbefindende.

2023 er lige startet – og en ny oplevelse i år bliver deltagelsen i en studiecirkel om netop dette. Om at gøre en aktiv indsats på lokalt niveau for en mere bæredygtig og cirkulær tilgang til hverdagslivet i lokalsamfundet. Spændende, hvad det kan lede til af nye ideer og bekendtskaber.

2023 kommer også til at byde på ny og meget større køkkenhave (mere om dette senere på året), plantning af endnu flere æbletræer i æblelunden, forhåbentlig endnu en flok kyllinger i hønsegården, nye bier – og forhåbentlig mange spændende gæster i skovhaven. Den første busfuld har allerede booket en dag i august … 😉

Vi er trods alle kriserne fortrøstningsfulde og taknemmelige over, at vi har mulighed for stadig at leve det liv, vi lever. Trods vores aktive fravalg af prestigefyldte karrierer, fancy modetøj, ferierejser til de varme lande, dyre julegaver, jordbær i januar og andre ‘almindelige forbrugsgoder’, så har vi et rigt liv.