“Der kunne vi ha’ en miniskovhave”. Steffen er fuld af gode ideer – næsten lige så god til gode idéer, som jeg selv er … Og der er ret mange steder på Gammelgård, hvor man lige kunne klemme en miniskovhave ind, men det her sted er helt genialt.Vi har jo en skovhave allerede – og endda en ret stor én af slagsen (den ender nok med at være godt og vel 1000 m2, når den er færdiganlagt). Så stor behøver en skovhave ikke at være, og vi har i den korte tid, vi har arbejdet med vores første skovhave, allerede mødt temmelig mange misforståede reaktioner på, hvad en skovhave er, når folk først har set vores store skovhave. “Sikke et stort arbejde”, “så meget plads har vi slet ikke”, “jamen, vi bor jo ikke ude i skoven”. Lad os tage dem i omvendt rækkefølge:

En skovhave behøver ikke at ligge i skoven – faktisk er det de færreste skovhaver, der bliver anlagt i eksisterende skov. En skovhave er dyrkning af flerårige grøntsager, bærbuske og frugttræer med metoder, der efterligner naturens metoder, og hvor dyrkningsområdet ender med at ligne en lille skov.

En skovhave behøver ikke at ende med at være 1000 m2. Alle med adgang til jord (fx en villahave eller en kolonihave) kan anlægge en skovhave. Ligesom alle kan anlægge en køkkenhave.

Og ja, det kræver noget indledende arbejde at anlægge en skovhave – men ikke mere end det kræver at anlægge en køkkenhave. Jeg tør slet ikke tænke på, hvilken arbejdsindsats det ville have krævet, hvis jeg skulle have anlagt en stor køkkenhave på hele det område, hvor vi nu har den store skovhave. Et arbejde, der vel at mærke ville have fortsat år efter år efter år med gravning, såning og lugning, hvorimod alt det hårdeste arbejde i anlægning af en skovhave er overstået efter et par år. Derefter handler det mest om at høste – og planterne er ikke ‘tabt’, hvis vi ikke når at høste det hele – de kommer jo igen næste år, i modsætning til de enårige planter i en køkkenhave.

Tilbage til Steffens udmærkede idé: Vi har jo gået og renoveret på Gammelgårds gamle aftægtsbolig, hvor vi håber til næste år at åbne en lille gårdbutik med skovhavebøger, skovhaveplanter, honning fra vores bier (hvis de ellers overlever vinteren …), og mange andre gode sager. Aftægtsboligen ligger i en lille gårdhave omringet af et gammelt, visse steder væltet, stengærde. Halvdelen af gårdhaven fik vi ryddet de to første år (jeg HADER snebærbuske – hold nu op, hvor de har mange rødder!!!), fordi vi havde brug for et sted at have plantekasser til opformering af småplanter til den store skovhave. Den anden halvdel er kun blevet delvist ryddet, til aspargesbed og til endnu en plantekasse. Resten har ligget hen i vildnis, og hver gang jeg har forsøgt at inddrage noget af det, er jeg stødt på sten og affald imellem græstørv, bregner, liljekonvaller og vincakrat – og har skudt projektet til hjørne. At dække os ud af problemet gik simpelthen ikke pga. al det affald (tagsten, metal, …), der var en stor del af det. Der skulle simpelthen graves!

Men nu ville så Steffen gerne have en miniskovhave ud fra den tanke, at det hjælper på forståelsen af, hvad en skovhave er og kan være, hvis man kan se forskellige varianter og størrelser. Og placeringen ved den kommende butik er rimelig oplagt. Selv er Steffen stort set altid fuldt optaget af diverse renoveringsprojekter (han er meget glad for sin nye sav og sit nye værksted), men heldigvis er han gift med en meget stædig ‘gravemaskine’. Nu er området ryddet for rødder, bregner, mellemstore sten (de helt store fik lov at blive liggende – lad os kalde dem en feature) og et gammelt betontegltag!!!!, der dukkede op, efterhånden som jeg fik gravet mig igennem området. 

Meget passende kom Mathis og Balder på besøg med bil med hængertræk, stort set samtidig med at jeg havde fået gravet området igennem (altid godt med en deadline …), og genbo var venlig at låne os en trailer – og vupti var taget (og enkelte andre kasserbare ting og sager, vi var stødt på, siden sidst vi havde adgang til trailer …) kørt på genbrugspladsen.

Nu er området ryddet for sten og tag (og dækket med blade) og klar til det sjove: designet af skovhaven. Den yderste del af aspargesbedet bliver stående, men den inderste del bliver nok nedlagt, og aspargesplanterne flyttet over i skovhaven, så vi har hele området i hjørnet også. Det vender mod sydvest, har læ fra buskadset og træerne udenfor gårdhaven, og har et stengærde som bagkant. Det er næsten så godt, som det kan være. Vi overvejer derfor et lidt mere kræsent træ i hjørnet – måske skal vi igen prøve med en PawPaw (Asimina triloba)? Vi har hele vinteren til at overveje trævalg, og hele 2019 til at designe resten – først tager vi lige et år med kartofler, som vi plejer, så vi dels kan se, hvor mange liljekonvaller der er undsluppet min spade og greb og dels kan få udryddet lidt mere af græsplænen.

Men lad mig da bare afsløre, at der allerede findes enkelte plantelister, som der løbende tilføjes planteønsker på. 🙂