Nogle plantefrø skal mærke, at det har været vinter, før de vil gro. De skal have kulde efterfulgt af varme, før de bryder frøhvilen og spirer – det kaldes, at de skal ‘stratificeres’. Lige som sidste år har jeg derfor i dag vintersået en stribe grøntsager til skovhaven, nemlig alle dem, vi ved (eller tror vi ved) har brug for stratificering:

Vild Basilikum (Clinopodium vulgare)
Takkeklap/Ryssgubbe (Bunias orientalis)
Spinatranke (Hablitzia tamnoides)
Slåen (Prunus spinosa)
Sødskærm/spansk körvel (Myrrhis odorata)
Engelsk spinat/spenatskräppa (Rumex patientia)
Strandmælde (Atriplex littoralis)
Bjørnerod/björnrot (Meum anthamanticum)
Spiselig vild kørvel, Ravenswing (Anthriscus sylvestris) og
Skorzoner/svartrot, Hoffmanns (Scorzonera hispanica)

Sidste år kom en del af det, vi vintersåede, aldrig op. Vi havde stillet bakkerne udendørs, og vi tænker, at de simpelthen druknede i løbet af vinteren og foråret. I år har jeg derfor stillet alle bakkerne under bordet i drivhuset. En fare er selvfølgelig så, at de tørrer ud, hvis vi ikke husker at vande lidt i løbet af vinteren. Nu vil jeg derfor sætte min telefon til at sige ‘ding’ hver 14. dag og huske mig på, at jeg skal en tur ud med vandkanden.