Svampedyrkning – II

Kan I huske, at jeg i marts inokulerede svampe (Almindelig østershat (Pleurotus ostreatus) og Shiitake (Lentinula edodes)) på stokke af en nyfældet seljepil? Well – sidste weekend var sidste kursus-weekend i Höör, på Holma Folkhögskola. Skovhavekurset, I ved. Og et af emnerne var ‘svampodling’, og der var det, at jeg kom i tanke om mine stokke!!!

Jeg havde jo lagt de seks stokke i sorte sække i kælderen, for at svampemyceliet skulle få tid til at gennemvokse træet, og jeg havde totalt glemt dem!

20160319_160252_lillesvamp-trilleboer

Herover ser I dem henholdsvis den dag vi inokulerede stokkene, og så denne weekend. Der er liv! Der er i den grad liv!!! Man kan selvfølgelig ikke på nuværende tidspunkt se, om det er de rigtige svampe, der er ved at æde træstykkerne, men man kan da håbe!

Nu er stokkene mærkede – skiltene er lavet af tomme øldåser – og sat i jorden i deres eget lille område nede i hjørnet af skovhaven. Vi ka’ jo kalde det svampelunden! Opgaven består nu i at sørge for, at de aldrig tørrer ud. Og så selvfølgelig at plukke svampe en gang – forhåbentligt.

svamp-skiltsvamp-5

De to stokke, der ligger ned, pakkede jeg ud midt på sommeren og satte i kælderen under laden, hvor der er lidt fugtigt – troede jeg. Jeg tog fejl. De er helt tørre, og der er ikke tegn på svampevækst overhovedet. Jeg tror, de er døde, men de skal da have chancen!

 

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.