Belgisk pileflet og ny bigård

Det hævner sig, at vi nu har hegn om alle lækkerierne i skovhaven: Rådyrene har været hyppige gæster i køkkenhaven denne vinter. Det gik ud over kålen og porrerne – de sidstnævnte nåede vi dog at få i hus og fryser, så vi har haft porrer helt frem til april. En luksus, jeg sagtens tror, jeg kan vænne mig til!

Amputeret kål på en baggrund af vilde hindbær

Men altså – der skal også hegn om køkkenhaven … Hvilket er lidt af en udfordring, da vi i den nederste del af køkkenhaven (hvor hegnet blandt andet skal stå) har grundvand stående bare 20-30 cm under jordoverfladen, når det ikke ligefrem er tørke. Stolper vil altså ikke holde særlig længe.

Den erkendelse nåede vi allerede frem til, da vi første gang – for seks år siden – begyndte at overveje at sætte hegn om køkkenhaven. Derfor plantede vi asketræer, som vi forestillede os skulle være levende stolper. Sønnen rullede med øjnene – om vi da aldrig havde hørt om asketoptørre???

Nå, tre af asketræerne lever da endnu, men vi må jo nok erkende, at idéen med asketræer som levende stolper ikke holdt (helt).

Det gjorde idéen med at holde området nord for asketræerne fri fra krat ved hjælp af en ukrudtsdug heller ikke. Vi nåede at have bier på området et år, inden det blev totalt overtaget af vilde hindbær.

Bikuper i hindbærjungle

Vores bier døde (af anden årsag) sidste forår, hvilket i denne forbindelse så er held i uheld (jeg savner vildt meget at have bier og glæder mig vildt meget til at vi skal overtage en bifamilie til maj, men det er en anden historie), da vi nu har kunnet flytte alle bikuberne og starte helt forfra i det område. Først halvdel af april måned er derfor gået med ’projekt ny bigård og første fase af hegn om køkkenhaven’.

Første skridt i at generobre området og få det gjort anvendeligt til andet end produktion af vilde hindbær var at få hevet hindbærplanterne op. Det er benhårdt arbejde, når planterne er midt i vækstsæsonen – og ret let, når det er vinter og tidlig forår (med mindre jorden er frossen, naturligvis). En greb i jorden, fat nederst på planten – så kan man stort set altid (når man har sandjord …) trække planten med rødder op. Det arbejde påbegyndte jeg allerede i januar, da vejret var mildt, men så kom frosten tilbage, så der var stadig en hel del hindbærplanter at hive i, da vi gik i gang for alvor begge to i starten af april.

På østsiden af køkkenhaven løber et gammelt stengærde, der flankerede den oprindelige gamle vej ud i skoven fra Strömmaköp, dengang hele byen lå i vores indkørsel. Der skal vi også have et hegn – og ja, der voksede der også vilde hindbær. Og et par andre vilde træer og buske. Og en masse store sten. Der står også et par stubbe, tilbage fra dengang området blev ryddet i forbindelse med udgravningen af Sydhavet i 2016. De har været insekthotel siden da og er under kraftig kompostering – men er altså ikke helt møre, så man bare kan grave dem op. Så det var helt perfekt at få besøg af Dorte og Morten i påskeferien. Steffen måtte også i gang med motorsaven.

Dorte og Morten i aktion ved stengærdet

Stubreduktion med økse

Stubreduktion med motorsav

Helt væk er stubbene ikke, men reduceret i en grad, så det bliver muligt at sætte robiniestolper i jorden og sætte vildthegn på.

Det sydligste område af køkkenhaven (der, hvor bierne skal stå) er nu ryddet for hindbær og jævnet ud, så der bare er enkelte sten (som ikke liiiige var til at flytte) tilbage, der stikker op over jordoverfladen. Nu skulle det være muligt at klippe græs med en almindelig plæneklipper, så nu skal vi sørme ha’ græsplæne!! Det burde kunne holde evt. resterende hindbærskud (og dem er der med garanti nogle af) i skak.

Stenudfordringer

Klar til pil

Syd for denne græsplæne, mellem bikuberne (der skal stå på græsplænen) og den græsbevoksede ’motorvej’, jeg etablerede for et par år siden, skal der stå et hegn. Det er her, der er mest fugtigt, og her, vi havde forestillet os stynede asketræer som stolper. Siden idéen med asketræer viste sig at være mindre god, er vi nu blevet inspireret af Håkan og Anna-Lena, der ofte gør ting og sager et eller to år før os!! Så torsdag i sidste uge hentede Steffen 100 2,5 m lange pilestiklinger udenfor Falkenberg, og dagen efter plantede og flettede vi et belgisk pileflethegn. Det ser drøngodt ud! Om det så også sætter rødder og begynder at vokse er ret spændende. En del af stiklingerne kunne vi nemlig næsten ikke få i jorden, de måtte i liggende – damn’ hvor har vi mange sten!!

Listige detaljer med liggende stiklinger

Så der er hyppet op omkring pilestiklingerne og lagt flis på for at holde på jorden og fugten – og så håber vi, at de fleste stiklinger laver rødder, og at de rødder selv kan finde vej ned mellem stenene. De stiklinger, der kom godt i jorden, burde ikke komme til at mangle vand i hvert fald. Og hvis dem uden megen jordkontakt ikke får fat, så må vi tage sidegrene fra dem, der lever, og flette dem ind i de huller, der måtte opstå. Det kan være, det ender med et skævt og ukonventionelt belgisk pileflethegn – men så passer det også fint til resten af Gammelgård. Bare det kan holde rådyrene ude.

Specialtandlægen kunne dog ikke lade være med at finpudse til sidst, så de fleste kryds landede på linje. Han har også bundet flethegnet fast til aske-stammerne, så det stod lidt mere lige. Og sådan endte asketræerne alligevel med at få en hegns-funktion.

Finjustering

Hyppet og med flisdække

Køkkenhave med belgisk pileflethegn

Nu skal der lægges et par fliser ud i vater, som bikuberne kan stå på – og så er vi klar til nye bier. Resten af hegnet vender vi tilbage til – vi har nemlig også gang i en større udvidelse af køkkenhaven, der involverer store maskiner, og før det er overstået, bliver der ikke lukket helt omkring køkkenhaven. Mere om det projekt senere på året.