Svampedyrkning i æbleskoven

Et af vores første år på Gammelgård forsøgte vi at pode svamp på træstokke fra et fældet træ. Det fik vi ikke en eneste svamp ud af. Formentlig fordi vores stokke og svampe ikke blev vandet og derfor tørrede ud.

Se evt. mere om dette eksperiment her og her.

Texten finns på svenska efter den danska versionen.

Siden har vi været med til at pode svamp på træstokke et par gange de seneste år i forbindelse med vores skovhavestudiecirkel, og nu syntes vi, at vi var klar til selv at prøve igen. Kraftigt stimuleret af, at der på ingen måde kunne presses mere brænde ind i brændeskuret – og der stadig var en del træstammer tilbage fra vinterens fældning af birk i den kommende æblelund, hvor vi i år og næste år tager rigtig mange træer ned for at få plads til rigtig mange æbletræer.

Det blev igen mycelium fra østershat og shiitake, vi bestilte hjem. Typiske begyndersvampe, der ikke kan slå fejl (tsk!). Det forudsætter naturligvis, at stokkene ikke tørrer ud …

En solrig dag i marts riggede vi en meget ergonomisk korrekt arbejdsstation til, hvor vi fik stokkene op i højden, så vi ikke skulle stå bøjet ned mod jorden for at bore huller. Kan absolut anbefales, når man har mange stokke, der skal podes, og selv efterhånden er gammel og slidt!

Arbejdsstation. Man ta’r hvad man har …

Vi borede cirka 25-30 huller i hver stok og startede med den batteridrevne boremaskine, men måtte snart finde den anden boremaskine frem og en lang forlængerledning, der kunne sættes i en lang forlængerledning, der kunne sættes i en lang forlængerledning … Æblelunden har ingen stikkontakt.

Og nej, jeg er ikke vred – bare koncentreret!

Myceliet var podet på savspåner og kom i poser, som vi havde opbevaret i køleskabet og efterfølgende hældte ud i en plastik-boks, så det var nemt at håndtere.

Steffen havde efter anbefaling skaffet sprøjter fra apoteket til at sprøjte myceliet ind, men vi gik nu ret hurtigt over til at stoppe det ind med fingrene. Hullerne passede perfekt til min pegefinger og Steffens lillefinger.

Efter myceliet var stoppet i hullerne, forseglede vi dem med smeltet bivoks. Endnu en arbejdsstation blev etableret med den lange serieforbundne forlængerledning.

Til sidst blev de podede stokke stakket i skyggen af nogle grantræer, så eventuel regn (hvis vi nu får det i sommer) kan assistere med vandingen.

Nu skal vi bare huske at vande dem!