Vores 6. år på Gammelgård har på mange måder været præget af Corona. Vi har det således ikke anderledes end resten af verdens befolkning.

Især to aspekter af vores liv har været påvirket – vi har set alt for lidt til familien, og vi har nået ‘alt for mange’ projekter!

Familie-savn

Vi har slet ikke kunnet se vores familier i den udstrækning, vi gerne har villet. Det gælder jo for de fleste, men for os har det især været øv, fordi vi også i 2020 blev beriget med et barnebarn – lille Sofus, som vi gerne ville have været meget mere sammen med. De to ’store’ har vi også savnet rigtig, rigtig meget, men de er nu heldigvis så store, at de med forældrenes hjælp kan ringe til os på Facetime og fortælle om dette og hint, og yngstemandens forældre har heldigvis også været flittige med at sende billeder og videoer, så vi trods det manglende fysiske samvær alligevel har kunnet følge med i hans første år. Begge dele er vi usigeligt taknemmelige for! Men vi ville godt nok hellere have kunnet se dem alle tre meget mere! De nåede trods alt alle tre at komme på besøg i sommer, da Corona holdt pause, og de besøg lever vi længe på.

Når man vælger at flytte til et andet land, ved man godt, at man kommer til at se sin familie mindre, end hvis man blev boende i nabolaget. Men i ikke-Coronatider er der altså kun godt to timer fra København til Gammelgård (mindre end til Jylland!), og vi plejer faktisk at se familien ret regelmæssigt. Vi håber, at verden bliver mere normal igen – og ellers må vi alvorligt overveje, om Gammelgård-eventyret skal slutte for vores vedkommende.

Årets projekter

Det andet Corona-påvirkede aspekt er heldigvis positivt!! Alt bliver jo som bekendt aflyst i disse tider, herunder også diverse besøg hos os – og nej, det er da ikke positivt! Men det har haft den afledte effekt, at vi har haft sindssygt meget tid til projekter. Der er stadig mange at tage af fra Bruttolisten, men hold da lige op, hvor det har rykket i 2020. Vi er laaangt forud for alle realistiske planer. 😊

Og hvad har vi så bedrevet?

Skovhaven

Året startede med et par forelæsninger i Älmhult om skovhavedyrkning. Det var lige inden, Corona rigtig fik fat, hvilket var heldigt, for interessen var overvældende, og vi måtte sætte folk på venteliste og lave udendørs-rundvisning i skovhaven i maj for dem, der ikke var plads til. 11 personer meldte sig til en efterfølgende studiecirkel, som vi gennem sommerhalvåret har afholdt udendørs rundt om i folks haver. Nyt spændende skovhavekapitel, der er taget hul på.

Vi har også igen i år haft skovhavepraktikanter fra Holma Folkehøjskole – denne gang hele to af slagsen, og igen en stor fornøjelse. Det kunne lade sig gøre, fordi vi stort set holdt os udendørs, og de selv medbragte frokost. Corona-safe.

 

Da sommeren kom, og det igen blev tilladt at rejse rundt i Sverige og også at besøge Sverige fra Danmark, fik vi faktisk en del besøg i skovhaven, både af danskere og svenskere. Så hyggeligt! Men kun ’fremmede’, der ikke skulle inden døre – vi tillod kun børn, børnebørn og min mor (som trods alt har eget værelse på gården …!) at besøge os med overnatning, så alle venner og resten af familien fra Danmark har vi ikke set noget til heroppe i år.

Andre ude-projekter

Inden plantesæsonen for alvor gik i gang, byggede Steffen reoler til mit planterum i den gamle stald, der nu er kombineret planterum og brændeskur.  Jeg fik hurtigt fyldt reolen op, og at have det hele samlet i et praktisk rum med godt lys, mange hylder og god bordplads har virkelig været arbejdsbesparende over sommeren.

 

Sidst i marts blev det tid til at tage fat i oprydningen efter vores vandproblem vinteren inden. Calles maskiner og mænd lavede nogle fantastisk fine stenmure, og Steffen byggede en mindre stenmur, der omkransede en udvidelse af græs-terrassen i ’hakket’. Han ‘ødelagde’ så græsplænen med et par håndfulde blomsterfrø, og hele sommeren har både vi og alskens insekter haft stor fornøjelse af den nye blomsterterrasse.

Bierne har været en speciel oplevelse i år. Vi har ikke fået nogen honning, men til gengæld har vi lavet en aflægger fra det stærkeste bisamfund og har indvintret hele tre bifamilier her i efteråret. Hvis de alle tre overlever vinteren, og vi får et mere ’normalt’ år til næste år, så håber vi, at 2021 bliver året, hvor vi for alvor begynder at høste honning. Men den manglende honning til trods er det stadig utrolig hyggeligt at ha’ bier. Alle tre familier er søde og fredelige, og det er vildt hyggeligt at høre deres summen, når jeg pusler rundt nede i køkkenhaven, hvor de står lige ved siden af. Vores opmærksomhed på, hvad der blomstrer, og hvilke insekter der er i hvilke blomster, er også vokset helt enormt, efter at vi har fået bier.

Endnu et byggeprojekt, Corona-foråret gav tid til, var Steffens akvædukt. Som bare har fungeret til ug med kryds og slange! Den har sågar været fremvist til en temadag om vand-håndtering i haveforeningen.

Samme sted byggede han også et lille ’mini-drivhus’ af gamle vinduer, som resulterede i vores hidtil største tomathøst på Gammelgård.

Nu var der ikke behov for så meget mere konstruktion for at holde mig kørende i skov- og køkkenhave – og så dirigerede han opmærksomheden hen mod den gamle lade. Som længe (maaaange år, også inden vi tog over) havde trængt til en kærlig hånd. Det havde hidtil ikke været prioriteret – der var vigtigere sager at tage fat i – men nu var der både tid og overskud. Og det var der brug for, for renoveringen krævede, at hjemmehåndværkeren gik i gang med at lære sig et helt nyt håndværk: Han skulle mure! Og når han nu alligevel var i gang med at lære nyt, kastede han sig også over kældervæggen ved den nye terrasse. Begge dele blev fantastisk flot, men der er ingen tvivl om, hvad han syntes var sjovest. Måske fordi pusleriet med de små sten omkring døre og vinduer i laden trods alt mindede ’lidt’ om tandregulering??

Endnu et sommerprojekt var maling af østfacaden på hovedhuset. Sidste del af det gamle hus, som vi ikke havde malet. Ikke så høj som de andre facader, og overstået på et par dage.

2020 blev året, hvor vi for alvor gik i gang med også at dyrke noget i den nordligste del af grunden. Vores grund er trekantet, og den øverste, nordlige spids kalder vi trekanten. Der satte vi i august måned med hjælp af vores to praktikanter 16 storfrugtede hasselbuske. Det skulle gerne betyde, at vi om nogle år bliver helt selvforsynende med hasselnødder. Mums.

Og så er jeg klar med køkkenhave-anlægningen, så 2021 bliver det første år, hvor vi for alvor skal eksperimentere med ‘almindelige’ grøntsager!

Årets inde-projekter

I foråret, mens det stadig ikke var rigtigt udevejr, tog Steffen fat i et længe ønsket indeprojekt – et klædeskab på reposet ovenfor trappen. Behovet var opbevaring af tøj – og det blev næsten! dækket af det fine skab, som vi er rigtig, rigtig glade for.

Da efteråret meldte sin ankomst, nåede os også en nyhed om, at en 1-værelseslejlighed ville blive ledig på Kobakkegård, hvor Steffen bor i Danmark. Da han praktisk taget kun overnatter der 2-3 nætter om ugen (altså, når han ikke er lukket ude af Sverige!), og ellers tilbringer sin Danmarks-tid på arbejdet, og da jeg efterhånden meget sjældent er i Danmark, behøvede vi ikke lang betænkningstid for at beslutte, at den store (dyre) 2-værelseslejlighed skulle opsiges til fordel for den mindre (billigere) lejlighed. Med alt hvad det så indebærer. Et rigtigt dominospil! Alt sammen, fordi der i den lille lejlighed ikke var plads til et klædeskab, så det meste af indholdet i klædeskabet i den store lejlighed (herunder alt det af vores tøj, der behøvede bøjlestang!) skulle flyttes til Sverige. Og bøjlestænger var der altså ikke nogen af i Steffens fine, nye klædeskab på Gammelgård.

Naboen, som også har skråvægge, havde tipset om en smart måde at hænge bøjler op under en skråvæg. Den idé tog vi til os, men inden vi kom så langt, skulle vi lige spille lidt domino:

Inden skabet skulle bygges i soveværelset, ville det være smart at male loftet – ellers ville det være mere besværligt. Inden loftet skulle males, ville det være smart at skifte isoleringen over loftet (vi vidste ikke, om det evt. ville drysse igennem loftsbrædderne).

Når vi alligevel skulle til Wederslöf efter papirisolering til loftet og træfiberisolering til gulvet (sådan noget har de nemlig ikke i byggevare-firmaerne i Älmhult), kunne vi lige så godt også købe træfiberisolering til efterisolering af væggene i spisestuen. Og for at al denne isolering ikke skulle stå i vejen, blev spisestueprojektet pludselig 1. prioritet. Og når der nu alligevel var malerstation oppe på loftet, gik Steffen så også i gang med at bygge ’indbygget kiste’ eller opbevaringsboks i salen. Bare lige for at sikre, at der var nok at rive i …!

Soveværelsesprojektet (som flyttede os ned i gæsteværelset i stueetagen), spisestueprojektet (som lavede almindeligt kaos i det meste af stueetagen), og malerstationen og byggeprojektet oppe i salen på 1. sal var svært kombinerbare med huset fuldt af gæster. Så vi arrangerede lige en 2. bølge af Corona, så alle ungerne ikke kom myldrende i efterårsferien … Og så satte vi i gang. Med nedrivning, opbygning, maling m.m. Og flytning i Danmark midt i november, forstås. Samtidig satte alle forlagene gang i årets slutspurt, så jeg det meste af oktober-november var mere eller mindre fuldtidsbeskæftiget ved computeren.

Nu er dominospillet overstået, og vi har fået et flot nyt soveværelse (uden muselugt fra isoleringen), en flot ny (og lun) spiseplads og en fantastisk hyggelig bibliotekssal oppe på 1.salen. Flere af vores ’gamle’ møbler, lamper og billeder fra Danmark er i forbindelse med flytningen kommet til Sverige – så her er mere og mere ’hjemligt’. Selvom kattene ikke er helt tilfredse med den ’nye’ sofa og slås om pladsen i den, de kender. 😉

Slutspurten

Lige inden juleaften lukkede den svenske regering grænsen fra Danmark til Sverige, fordi der var for mange danskere, der shoppede og gik i byen i Malmø. Så vi gik glip af en længe ventet lejlighed til at være sammen med børn og børnebørn. Det er, hvad det er – der er mange, der har undværet familien denne jul, og vi var med juleaften over Facetime og så med vores egne øjne, at de alle sammen stortrives. Og det er det vigtigste. Så efter at have spist en masse and helt for os selv, satte vi vores egen 2020-slutspurt i gang for at nå maximalt i forhold til projektafslutning og forrådsopbygning, inden Steffen forlod Sverige 3. januar på ubestemt tid for at passe sit job i Danmark.

Planerne for 2021

Nu er jeg så alene med kattene på Gammelgård, sneen har lagt sig over skovhaven, bikuberne og gården, og Steffen sidder og kukkelurer i sin 1-værelseslejlighed i Danmark. Og starten på 2021 bliver en hel del anderledes, end vi havde forestillet os. Men hvis ellers vi holder os raske, så går det såmænd nok endda. Og vi er som sagt også temmelig meget foran. Men én ting har vi lært af 2020: Vi skal ikke regne med nogen planer overhovedet. Og det føles derfor ekstra godt at være på forkant!

Men om alt går vel, så bliver det første store projekt, vi kaster os over, når Steffen får lov at komme hjem igen, og som vi begge glæder os rigtig meget til, et hønsehusbyggeri. 2021 byder nok også på endnu et kælder-projekt: Vi vil gerne have et grovkøkken til håndtering af al den honning, vi regner med at få fremover! Vi håber også på mange besøgende (i små portioner!) i skovhaven, når først vaccinationsprogrammerne er kommet godt i gang.

Og sådan drømmer vi stadig, på trods af den rystetur, vores overordnede livsprojekt her på Gammelgård gennemgår i denne tid. Vi elsker Gammelgård, skovhaverne, bierne og alle vores projekter, og vi stortrives i Strömmaköp. Vi har fået så mange gode venner og bekendtskaber i Sverige, både nære og mere fjerne. Vi har slet ikke lyst til at opgive det hele, så indtil videre bider vi tænderne sammen og undværer hinanden og familien.

Godt nytår til jer allesammen. Vi håber så meget på at se jer en hel masse senere på året!!