Frilandstomater i Småland

Jeg er bestemt ikke nogen haj til tomatdyrkning. Trods permanent pres fra chefkokken, der gerne vil have mange tomater til ketchup, henkogte tomater, tomater i fryseren, tomatsalat, fermenterede tomater …

Jeg har forklaret ham, at det er, fordi jeg ikke har noget ordentligt drivhus, hvilket han har givet videre til chefkonstruktøren. Vi har et lille drivhus, men det er placeret vest for aftægtsboligen og får først sol omkring middag – og så er det alt for lille. 2-3 planter er der plads til. Når altså først alle skovhaveplanterne er flyttet ud. Hvilket de slet ikke er i april/maj …

Sidste år forsøgte jeg mig også med tomatplanter i spande op ad brændeskuret. Resultatet var ikke imponerende. Heldigvis har vi en vældig sød nabo, der altid – hver sommer – dyrker mange flere tomater, end hun selv kan anvende. Hun har også et rigtig fint drivhus, der vender rigtigt … (jeg har vist det til chefkonstruktøren). Hun forærer os løbende gennem sommeren spandevis af tomater. Men jeg vil jo gerne kunne dyrke dem selv!

Så sidste år lagde jeg pres på chefkonstruktøren, så han fik sat tagrende på taget af aftægtsboligen. Det var ikke så svært, for det indgik i renoveringen af facaden. Tagrender sørger både for, at vi kan opsamle regnvandet til vanding, og sikrer samtidigt, at regnvand ikke fosser hårdt ned på små planter, der vokser op ad muren. Og det var der, jeg gerne ville hen!

Jeg ville nemlig prøve at dyrke frilandstomater! Altså ikke tomater i krukke/spand eller drivhus – men tomatplanter, der er plantet i fed, kompostberiget, rigtig jord. Hvor rødderne kan søge ud i verden efter næring og vand og ikke er begrænset af en krukkes/spands begrænsende vægge.

De skal klatre ad en snøre op ad den sydvendte facade, få masser af morgen- og formiddags- og eftermiddagssol, og producere mange tomater (til chefkokken).

Men vejret i Småland er ustabilt og kan helt ind i maj/juni give frostnætter. Hvilket tomatplanter ikke tåler. Så jeg gav chefkonstruktøren en opgave med nogle gamle vinduer, vi tidligere har anvendt over en plantekasse for at beskytte småplanter: Konstruer et system, hvor vinduerne står op ad muren og beskytter de små tomatplanter, mens der stadig er risiko for nattefrost. Han var ikke meget for min første ide om bare at stille dem på skrå op ad muren (“De vælter, når det blæser, og så har du glasskår over det hele”) – men så måtte han jo finde på noget, så de ikke vælter.

Det blev nogle brædder og lister og klodser, der let kan skubbes til side – og det ser helt ærligt rigtig godt ud!

Naboen synes (som altid), at mine eksperimenter er sjove at følge med i, så hun donerede 6 tomatplanter med lovning om, at hvis det gik galt, kunne jeg bare få 6 nye. Hun producerer nemlig ikke bare for mange tomater, men også for mange tomatplanter … Hvert forår.

Jeg plantede de 6 små planter ud 23. april. En masse kompost, et par skefulde biokul (mere om det på et andet tidspunkt), vand – og vinduer på.

Dejligt vejr var det jo, dengang i april. Men så blev det maj. Og nattefrosten vendte tilbage. Sammen med piskende kold regn/slud fra vest. Mange rapporterede om døde tomatplanter i deres plastik-tunnelvæksthuse.

Men mine tomatplanter har det fint. De vokser ikke særlig meget – men de lever. Vinduerne varmer stenene i muren bag planterne op og hjælper dem med at holde på varmen, når solen ikke længere skinner. Og holder altså nattefrosten stangen.

I næste uge skulle foråret komme tilbage, med 15-16 grader og solskinsvejr. Så spurter tomatplanterne nok derudaf og sætter mange blomster, så de kan producere mange tomater. Eller også gør de ikke, og så må jeg finde på noget andet. Eller også må chefkokken lægge pres på chefkonstruktøren og få bygget det store drivhus!

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.