Flere sten

Vi har som bekendt mange sten på Gammelgård. Er stenrige, som man siger her i Småland.  Nogle af dem er af en størrelse, så vi ikke har en jordisk chance for selv at flytte rundt på dem – hverken med eller uden spyd. Og mængden af dem gør også, at større gravearbejder simpelthen ikke er mulige uden maskiner (eller ondt i ryggen).

I december måtte vi akut få hjælp af naboens gravemaskine, da den megen regn pludselig pressede vand op gennem kældergulvet. Siden da har området syd for huset lignet en mudderpøl, og vi besluttede at fremrykke et par store projekter, der ellers først var på programmet om et par år. Disse projekter involverede nemlig også store maskiner og gravearbejde, og når nu plænen alligevel var ødelagt …

Siden vi overtog Gammelgård for fem år siden, har området ved den ene kælderdør været lidt af et irritationsmoment. Ikke noget altafgørende irritationsmoment (derfor placeringen et par år ud i tiden på to-do-listen), men trods alt et irritationsmoment.

Gangbanen hen til døren var ‘besværlig’ med mange huller og sten at forcere, og roserne til højre for døren gjorde deres bedste for at forhindre ikke bare al adgang for uvedkommende, men al adgang i det hele taget. Ikke desto mindre anvendte vi – og især Steffen – døren flittigt. Derudover er det en sydvendt gavl – og det ærgrede helt ærligt ikke at kunne anvende pladsen til noget. Terrasse fx. Eller dyrkning af vindruer … Jeg forsøgte for et par år siden at gå i gang med at grave området fri med en almindelig spade – men mængden af store sten satte en pause for det projekt. Og jeg kunne heller ikke lige greje, hvordan jeg skulle angribe skråningen, hvis ikke den skulle skride. Klippede roserne ned en gang om året, men var ellers lidt idéforladt. Indtil vi gik i gang med stengærdet omkring aftægtsboligen for 1½ år siden – hvor det pludselig slog mig, at det ville være mega-flot med en stenmur til at holde på niveau-forskellen. Men der kunne selv jeg se, at der måtte maskiner til. Hvorefter projektet blev lagt på is, fordi Steffen ikke mente, det var besværligt nok at komme ind forbi rosen til at det retfærdiggjorde et stort maskingraveprojekt.

Og så kom vandet i kælderen. Og pludselig var maskinerne der jo alligevel og lavede ravage. Så gav han sig. 🙂

Og når de nu alligevel skulle have adgang en gang til, så ville det da være smartest at få alle potentielle store graveprojekter overstået på én gang! Ik’?

Vest for drivhuset var der et (potentielt) fantastisk aftensols-område, hvor der var store sten, diverse buskads (roser bl.a. ….) og nogle rør, der var ført fra hovedhuset hen mod aftægtsboligen engang i fortiden, i fald man på et tidspunkt ville føre el, vand og afløb ind i aftægtsboligen. Lidt af en rodebunke. Og altså ikke ligefrem en aftensols-terrasse. Men det kunne det jo blive, ik’? Når nu gravemaskinerne alligevel skulle på besøg igen for at fikse kældernedgangen. Jeg syntes det var en fantastisk idé. Og det var jo ikke os, der skulle grave – det var bare maskinerne. Det ville faktisk slet ikke kræve noget tid og arbejde fra vores side … Og nu begyndte Steffen at blive lidt tændt på ideerne også, og lod sig lokke!

Calle lod sig også lokke. Især da det ikke hastede og han kunne lægge opgaven ind på et tidspunkt, hvor det passede i hans program og den store gravemaskine var ledig og i nærheden.

Og det var den så i sidste uge. … Og lige denne her sten var jeg godt nok glad for ikke at skulle flytte selv!!

 

Men op kom den – og fint blev det. 🙂

Nu er der bare enkelte små jord- og stenbunker tilbage, vi selv skal flytte. Det kan umuligt tage særlig lang tid …

Kælderdøren bliver vi nok også nødt til at male. Og muren skal vel pudses op?? Men så skal vi også have plantet de vindruer!!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.