Det er ikke meget udevejr, det er blevet til i november-december, og der har da også været rigeligt at se til inden døre – men alligevel er det lykkedes at blive færdig med anlæggelsen af en ny køkkenhave.

Den ‘gamle’ var ellers anlagt efter alle kunstens regler. Hesteskoformet og alt …! Den form har jeg så konstateret ikke passer til mig! Det er alt for besværligt at nå ind til midten i hjørnerne af hesteskoen. Og når noget er besværligt, bliver det ikke passet lige så ofte, som når noget er nemt. Det er lidt ligesom støvsugning …

Nå, men en god ting er der da kommet ud af den ‘gamle’ køkkenhave (udover at jeg er blevet en erfaring rigere): Al det organiske materiale, jeg har pøset på i de to år, jeg har haft den, har i den grad forbedret den oprindelige sandjord, så jeg nu har store mængder sort, rig muldjord i køkkenhavens bede. Formen var bare forkert.

Så nu har jeg lavet formen om. Og yderligere tilført organisk materiale, så jeg nu har nogle reelle højbede med på sigt superhøjt muldindhold – hvilket måske gør, at jeg kan tillade mig at dyrke grøntsagerne lidt tættere, end man ellers ville kunne, og dermed kan kompensere for, at bedene er blevet smallere.

Jeg har grebet det an som følger i konverteringen af to heskeskobede til seks smalle højbede:

Først fjernede jeg det ukrudt, der havde nået at vokse frem siden de sidste løg og rødbeder blev høstet. Det var nemt nok – jorden er nemlig fin og løs. Så startede jeg i bunden af den øverste hestesko, og skovlede bare al den fine jord ind i resten af bedet. Så gravede jeg en rende og fyldte bark og små stykker træ i renden. Derefter lagde jeg et lag græsklip, jeg havde gemt i sække fra de sidste gange, jeg slog græs. Frem til cirka august fordeler jeg ellers alt græsset fra græsslåning i bedene i køkkenhaven og skovhaverne, så det kan fungere som jorddække og næringstilførsel, men græs er temmelig kvælstofholdigt, så når vi er færdige med august, får bedene ikke mere græs – så indvintrer planterne nemlig dårligt. Når løvet falder i oktober, bruger jeg i stedet det til at dække bedene med, så der ligger en ordentlig dyne over vinteren, som regnorme og mikroorganismer kan hygge sig med.

Det betyder, at jeg har en masse græsklip til overs (græsset vokser jo videre også efter august, det stads), og det gemmer jeg i sække til anden brug. Som fx til at lægge i sådanne nye bede, som jeg har lavet i køkkenhaven.

Altså – efter træ/bark-laget (som er meget kulstofholdigt) lagde jeg et lag græsklip (som er meget kvælstofholdigt), og ovenpå det et tyndt lag jord fra bunken. Jeg sigtede jorden gennem min kompost-sold for at få de værste padderokke-rødder – som vi desværre også er plaget af i køkkenhaven – væk. Derefter lagde jeg et tykt lag siv, der var slået fra området omkring Sydhavet, lige syd for køkkenhaven. Og endelig på toppen et tykt lag jord, så det blev et reelt højbed.

Seks højbede (eller dyb-bede, om man vil) á 60 cm bredde og ca. 3 meters længde blev det til, støttet af tykke grene fra et eller andet fældeprojekt, og med flis i gangene imellem. Alle bedene blev til sidst dækket af et lag halm/hø fra en gammel lade, vi hjælper med at tømme for nogle nye bekendte i nabolaget.

Når det bliver tid til at så eller udplante forspirede småplanter, fjerner jeg halmen igen – og så er bedene klar. ‘Indmaden’ i bedene vil gradvist kompostere, dvs. omsættes af mikroorganismerne i jorden, og være med til at tilføre muld og næring til grøntsagerne og varme bedene op til foråret.

Med mindre jeg finder ud af, at den form på bedene heller ikke passer mig!, så skulle det ikke være nødvendigt at grave mere i dem. Jeg kommer aldrig til at træde i dem, da de er så smalle, at man nemt kan gå over dem og også nå ind til midten uden at træde ind i bedet, og de burde derfor forblive luftige og lette at løsne jorden i med en greb, når der skal fjernes større mængder ukrudt. Og tanken er så også at fortsætte med at tilføre næring oppefra i form af kompost, græsklip og løv – i den rækkefølge over året.

Nu har jeg bestilt frø hjem og lavet en såplan, der både anviser, hvilke grøntsager der skal vokse hvor, og hvornår de skal sås, og om de skal sås inde (varmt) eller ude (koldt). Allerede til januar skal jeg i gang med de første. Det er jo lige om lidt. 🙂