Kategoriarkiv: Huset

Det var en mørk og stormfuld …

Så er vi hjemme efter en forlænget, grå, våd og meget, meget blæsende weekend i Strömmaköp – RIGTIGT julevejr vil nogen måske sige 🙂

På trods af vejret fik vi dog nået en del. Som Christina tidligere har skrevet om, skal vi have et par søer på grunden (naboerne kalder dem ‘damme’, men de er også så svenske i det! 😉 ). Calle-bagbo – der skal grave søerne – har netop meldt, at tilladelserne Læs resten

Renovering af Gammelgård

12241787_10154370330639517_1507028677156568822_nDen første sne er faldet over Gammelgård, og selvom Mathis og gutterne gjorde en heroisk indsats med fældning og fjernelse af krat i søområdet sidste weekend, så må vi jo nok indse, at vi er nået til den årstid, hvor der er knapt så mange udendørs-aktiviteter, der giver mening. De lyse timer, hvor man faktisk kan se, hvad man laver, bliver også færre og færre.

 

Læs resten

Vores CO2 aftryk

Hvis ikke klodens gennemsnitstemperatur skal stige mere end 2 grader, og vi forudsætter at alle mennesker på kloden har samme rettigheder, så må hvert enkelt menneske ikke udlede mere end 1-2 ton CO2 om året. Det er altså ikke ret meget …

Vi har igennem mange år holdt øje med vores CO2-udledning fra transport, el og opvarmning hjemme i Danmark. Hvis ellers man kender omregningsfaktorerne, så er det ligetil, når blot man holder øje med sit forbrug af el og gas i huset, og km i bilen.

Det er jo på ingen måde tilstrækkeligt at reducere sin CO2-belastning fra disse tre områder Læs resten

Hängrännor (4) og vinduer

Hej! Jeg skylder lige en opdatering på gør-det-selv-projekterne.

Tagrendeprojektet er næsten færdigt. Godt hjulpet af læringen fra alle mine fejl på bagsiden af huset har jeg nu sat sternbræt, rendejern og trætagrende op langs hele forsiden af huset, hvor der før ferien var … ingenting! På bagsiden af huset har jeg jo lært, at vand har det med at rende nedad. Derfor investerede jeg i en genial lille ting, der hedder et slange-vaterpas. Med det kan man finde vandret på 10-12 meters afstand – også om hjørner!!! Det er smart, når øjemålet er rustet …

Resultatet blev rigtigt godt. Vandet løber lige præcis den vej, jeg havde tænkt mig! Meget tilfredsstillende. I kan se resultatet herunder. Der kan I også se udgangspunktet for næste projekt: Vinduerne. Den tidligere ejer har skiftet en masse vinduer – det er godt – men han har ikke nået at afslutte omkring dem, så der er pivåbent ind i trævæggene – det er knap så godt!

Det viste sig at være noget af et puslespil. Alle de nye vinduer er sat i lod og vater. Problemet er, at resten af huset er pilhamrende skævt. Jeg har nu isoleret, vindtætnet og afsluttet. Det ser rigtigt flot ud (sagde han stolt!), og jeg tror, at jeg har forlænget holdbarheden på huset. Jeg mangler et enkelt vindue på bagsiden, men træværket til det er tilpasset og malet, så det kommer på plads næste gang.

Sommer på Gammelgaard

Vi har nu haft 3 uger med sol, regn, hygge og projekter – alene og sammen med venner og familie, der har hjulpet os med både projekter, afslapning og udflugter. Perfekt ferie. Og der er virkelig sket noget på gården.

Steffen lagde ud alene første weekend i juli, da jeg skulle til Permakultur Danmark bestyrelsesmøde på Orø. Hvis der ellers er nogen, der kan huske det, så var det DEN weekend, det virkelig var sommer i Danmark og Sverige. 32 grader varmt er ikke så fedt til projekter, men Steffen gik alligevel i kælderen iført en masse tøj og maske og fjernede mere svampeinficeret træ. Om natten lå han så og kæmpede med varmen og enkelte! myg, der havde forvildet sig ind i soveværelset – så der blev også tid til en tur til Älmhult efter myggenet til vinduerne.

Vejret artede sig straks bedre, da jeg ankom søndag aften – og så gik vi i gang med de mere seriøse projekter. Steffen fik endnu en tagrende på plads (nu med den rette hældning og helt perfekt landing af regnvand i et lille stenbassin, han også har gravet!), fik sat glas i det køkkenvindue, hvor der manglede et glas, og gik i gang med vinduesafslutninger omkring de nye vinduer, og jeg tullede rundt og klippede grene, fjernede rosenkrat, kørte jord og slog med le. Hygge, med andre ord. Vi fik også hentet trillebør og havemøbler i sommerhuset, og kom til at købe et lille kirsebærtræ på planteskolen i Växjö, der nu har erstattet kosteskaftet i kosteskaftbedet 🙂

Og så fik vi forberedt de rigtigt seriøse projekter, der skulle løbe af stablen ugen efter, hvor arbejdsbierne skulle ankomme. Vibeke kom først, mandag formiddag, og bidrog med maling af brædder til vinduerne, bygning af kompostbeholdere og plantekasser, og afisolering af ledninger, så vi kunne eksperimentere med kobber-forhindringer på plantekasserne. Det skulle holde dræbersneglene væk – og det virker altså desværre ikke. Jeg har klippet to dræbersnegle i kassen nu, og har mistet cirka halvdelen af korianderplanterne, som jeg vovede at plante ud. Men jeg holder vagt – og har for en sikkerheds skyld også koriander inden døre, i vinduet! Der kommer sneglene trods alt ikke (endnu).

Tirsdag kom Jane og Kjeld, og deres hovedopgave var at identificere de fugle, der har bygget rede over vores soveværelsesvindue. Vi landede på grå fluesnapper, og de har nu sendt to fugleunger ud af reden. Om de overlever, ved vi ikke – indtil videre sidder de og hyler under hver sin sten, og bliver fortsat fodret af deres forældre. Derudover fik Jane og Kjeld lov til at prøve at slæbe tunge grene fra fældningen af et par pile-træer, der skyggede for aftensolen og for området, hvor der skal stå et første drivhus af nogle af de mange gamle vinduer, vi har i ladekælderen. Jane fik også lov at reparere gavlen på aftægtsboligen, hvor drivhuset skal stå, og Kjeld gravede rødder væk fra gårdhaven omkring aftægtsboligen, så der blev plads til Vibekes plantekasse (den, hvor de overlevende korianderplanter bor), og startede oprydningen af en jord/sten/græs/plastik-bunke, der lå klods op ad stengærdet ind til aftægtsboligen. Jane og Kjeld fik også lov til at holde fri, og tage på udflugt med Kjelds bror og svigerinde, der har sommerhus et par kilometer længere nede af vejen (verden er lille). De besøgte Linnés Råshult, som vi siden også har besøgt – og bestemt skal besøge igen. Fika hos Marianne og Erik blev det også til for os – blot et par kilometer væk, men helt, helt anderledes. Lille hus under grantræer og med lyng, blåbær og engudsigt. Sommerferieland 🙂

Torsdag fik vi besøg af Mor og Kirsten, til solskinsfrokost på gårdspladsen. Og så forlod de os alle – og vi gik i gang med at forberede det helt store weekend-arbejdsbi-rykind. En lille bil, der bare blev ved med at myldre colombianere ud af, ankom fredag eftermiddag til sen frokost – og så skulle der fældes træer. Allerede fredag først på aftenen lå det første store birketræ fra skovhaven ned, og det landede på centimeter, hvor Mathis og Jorge havde planlagt det. Prof!! Imens hjalp Karin med aviser til endnu en gang mulching, og Ilona og Karin fik malet hele gavlen på aftægtsboligen.

Supereffektivt. Jorge fik også gravet endnu to genstridige spidsløn-rødder op – så nu er lade-gavlen helt klar til planteprojekter! Måske køber vi et pæretræ i morgen. Lørdag røg endnu et par birketræer i skovhaven – det ene på millimeter, hvor det skulle; det andet cirka 180 grader i modsat retning. Lige ned i bronzefenniklen, så der stod en liflig duft af aguardiente op – fremover hedder bronzefennikel aguardiente-urt her hos os. Mathis var ikke tilfreds – han skulle lige til at sende træet i planlagt retning, da et kraftigt vindpust ville noget andet. Resten af dagen stod på oprydning – grene, der skulle i en stor bunke til flis, og stammer, der skulle saves op og flækkes. Ilona og Marco fik dog også tid til at så purløg i Vibekes plantekasse ved siden af korianderplanterne (det var inden, sneglene fandt ud af at forcere kobber-tråden), og rydning af området syd for aftægtsboligen, hvor jeg gerne vil have en mere traditionel køkkenhave, blev påbegyndt. To store sten blev også løftet væk – man er vel i Småland! Søndag holdt vi fri og gik en lang tur, der også tog lang tid – Marco fik vendt rigtig mange sten og kogler!

Og så var colombianerne pludselig væk igen, og vi var helt matte. Så mandag holdt vi fri (og bryllupsdag …) og tog på udflugt til Höö – et pragtfuldt natur- og kulturreservat, hvor landskabet er holdt i stil med gammelt landbrugsland fra for et par århundreder siden. Stynede lindetræer, massevis af hasselbuske, græssede enge, og smukke udsigter. Fik set 3 traner og hørt en råbuk, og bare slappet af.

Tirsdag eftermiddag kom så Anne og John – men vi var stadig trætte, så den stod på kaffe og vafler, gåture, masser af snak, drinks, mad og vin (og is fra Steffens ismaskine), udflugt til Linnés Råshult, og mere drinks (med bål), mad og vin. En tiltrængt pause.

Da Anne og John drog videre (efter at have udtrykt ønske om at måtte lave projekter, næste gang de kom – det glemmer vi ikke!), så var vi klar med opladede batterier til endnu en gang projektarbejde. Samtidig kom regnen, så endnu en gang var vi rigtig glade for den store lade, der giver plads til store armbevægelser. Jeg er nu gået i gang med at slibe og male vinduer til drivhus, Steffen har pudset rust af brændekomfuret, og arbejder nu videre med vinduesrammerne på hovedhuset, mens han tænker over konstruktion af endnu en tagrende – der, hvor den bliver ved med at være forkert – og konstruktion af rammen til mine nymalede vinduer i det kommende drivhus på den nymalede gavl af aftægtsboligen. Vi har dog også haft tid til fika hos Marianne og Svend – to af vore nye naboer i Strömmaköp. Hyggelige mennesker – her er bare dejligt – også når det regner!