Kategoriarkiv: Grunden

Besøg af fældebunkelæggeren

Så rykker det med søprojektet! Lige inden nytår fik vi besøg af en fældebunkelægger (det hedder den!!, helt seriøst – de er skøre de skovfolk!) og nu er træerne fældet både i ’Nordsøen’ (området nord for laden) og i ‘Sydhavet’ (området syd for aftægtsboligen). Det lille hus i skoven er blevet til det lille hus på prærien, Læs resten

Det var en mørk og stormfuld …

Så er vi hjemme efter en forlænget, grå, våd og meget, meget blæsende weekend i Strömmaköp – RIGTIGT julevejr vil nogen måske sige 🙂

På trods af vejret fik vi dog nået en del. Som Christina tidligere har skrevet om, skal vi have et par søer på grunden (naboerne kalder dem ‘damme’, men de er også så svenske i det! 😉 ). Calle-bagbo – der skal grave søerne – har netop meldt, at tilladelserne Læs resten

Efterårs”ferie” på Gammelgård

Det er endelig lykkedes at sælge sommerhuset, så det meste af efterårsferien er gået med at køre i pendulfart mellem Strömmaköp og Holmahult med trailer, og så ellers forsøge at få plads til det hele i Gammelgårds gemmer. Naboerne i Holmahult har været helt fantastisk hjælpsomme med at skaffe os af med det, vi ikke skulle have med. Stor tak til dem!!

IMG_2990_lille

Vi har dog også haft tid til at være fascineret af de fantastiske efterårsfarver. Poplerne har nærmest været ildsprudlende, indtil en nats efterårsblæsevejr sendte de fleste af bladene ned på jorden.

 

IMG_2994_lille

 

Poplerne skal fældes i løbet af vinteren, så vi kan komme i gang med skovhaven næste sommer – men inden det skal vi også have ryddet hele det sumpede område nord for den kommende skovhave, hvor der skal graves ud til sø.

Lige nu er det domineret af pilekrat, iblandet enkelte andre unge træer, der står med fødderne i sump, og derfor ikke er vældig livskraftige. Så efter uge 42 tog jeg en enkelt uge mere alene på gården og gik i gang med det store grennæb. Motorsaven har jeg ikke kørekort til endnu, men det meste af krattet var faktisk også til at lægge ned med ‘håndkraft’.

Jeg har også leget med små pinde med blå bånd, og nu har vi en første idé om afgrænsningen af den kommende sø. Vores bagbo, Calle, der skal stå for søudgravningsprojektet (han er mark-entreprenør), har fået lov til også at grave sø ud i den sydligste del af vores grund, hvor der også står vand. Hans indkørsel kører langs vores sydlige sump, og han har altså mere lyst til at kigge på en sø end på vores krat og væltede træer. Han har derfor også været ude og sætte bånd op – og i november vil vi så kigge på alle vores bånd sammen og blive enige om, hvilke træer der skal fældes, og hvor de to søer skal være. MEGET spændende!

Kort og godt

grunden33Mange har spurgt til, hvor stor vores grund egentlig er, hvordan den er orienteret, hvor huset ligger på grunden osv. osv. Jeg tænker derfor, at det er tid til en kort gennemgang.

Som I kan se, er grunden en lang trekant, der løber næsten nord-syd. Grunden er ca 300 meter lang og ca 80 meter på det bredeste sted. Det betyder, at vi har ca 11.000 kvm (= to tønder land) at boltre os på. Der er tale om gammel landbrugsjord, der i det store hele har passet sig selv de seneste mindst 50 år, på nær omkring hovedhuset.

Det sydligste område (1) er et meget vådt, stenet, skovbevokset område, som vi ikke planlægger at gøre noget ved foreløbigt. Området er ca 3.500 kvm.

Så kommer område 2, der er bygningerne og områderne lige omkring dem (= det er her, vi slår græs …). I kan se hovedhuset, lige nord for dette den lille stald og øst for stalden den store lade med det mørke tag. Aftægtsboligen ligger under træerne mellem 2a og 2b. 2a er ‘planteskolen’ foran aftægtsboligen, og 2b er området bag det lille hus, hvor vi nok også laver planteskole/køkkenhave, når vi får det ryddet. Det lille vandhul, Christina prøver at få sat skik på, ligger på grænsen mellem område 1 og 2.

Område 3 er så den første skovhave, altså der, hvor vi er i gang med at rydde, fælde, planlægge osv. Der er knapt 1.000 kvm.

Område 4 er endnu et vådt område (‘sumpen’), men der er ikke lige så mange sten og store træer som nede i område 1. Her vil vi undersøge, om vi kan få gravet en lille sø/dam med tilhørende vådområde.

Område 5 er ‘firkanten’. Et meget reelt stykke på ca 1.700 kvm., der burde være forholdsvist simpelt at rydde. Her planlægger vi også at lave skovhave, meeeeen først lidt senere 😀

‘Trekanten’ (6) ligger langt fra huset. Her er store egetræer, KÆMPE hasselbuske og en masse krat. Her rydder vi nok alle ‘småtterierne’ væk og laver nøddelund. Der er så mange forskellige nøddebuske og -træer, vi kunne tænke os at plante, og her tror vi, at de kan få det godt! Trekanten er ca 1.500 kvm.

zone1-8-21

Nu vi er ved det med kort og tegninger, vil jeg da også lige vise, hvordan vi arbejder med planlægningen af skovhaven (3). Vi har målt området op, så nøjagtigt vi kan, i løbet af foråret. Vi prøvede først med tommestok og målebånd, men endte med at bruge den laserafstandsmåler, jeg fik af familien i fødselsdagsgave. Opmålingen resulterede i en serie skitser, som jeg til slut har lagt ind i et program (Sketchup), hvor jeg kan lave pænere tegninger, end jeg kan i hånden (MEGET pænere!), og hvor vi også kan lege med forskellige muligheder. Billedet herover er en skitse af området, hvor jeg har tegnet de træer, der skal bevares, og lagt et forslag til vej ind. Billedet herunder er den samme skitse, bare med 12 frugttræer, i 3D og med skygger lagt ind som det ville have set ud i eftermiddags ved 16-tiden. Sådan cirka. Smart ikke? 🙂

zone1-11