Der kører en ny tv-serie i Danmark for tiden, om det gode, lange liv. Journalisten Sisse Fisker besøger de fem steder i verden, hvor befolkningen lever længst, for at forsøge at finde ud af, hvordan de bærer sig ad med at leve så længe.
Nogle af konklusionerne fra hendes oplevelser er, at et godt, langt liv blandt andet indeholder moderat fysisk anstrengelse, masser af tid, ingen stress og en mening med livet. Det gik jeg så og funderede lidt over i dag, mens jeg – helt zen-agtigt – flækkede en masse brænde og spredte flis i den kommende skovhave. Begge to aktiviteter, der giver varmen uden at være alt for hårdt, og som tager en hulens masse tid. Men da jeg samtidig er ude i det fri, meget tydeligt kan se resultatet af det, jeg laver, og ved, at det bidrager til det liv, vi gerne vil leve – så fås det vel ikke meget bedre. Jeg tror, at jeg kan blive meget gammel her på Gammelgård. 🙂
Flisbunken er halveret, men jeg er allerede godt i gang med at samle grene sammen til næste flisbunke. Den kommende weekend skal vi for alvor i gang med at fælde pil og andet krat i det område, hvor ’nordsøen’ skal ligge. Nabo Calle er i gang med ansøgningen til Länsstyrelsen, og vi er i store træk enige om, hvor afgrænsningerne skal være. Det bliver nemmere at se – og markere – når vi har fået fjernet noget mere krat.
Vi har nu fået installeret Strömmaköp Gammelgård nr. 2 – et meget fint fuglefoderbræt, som nabo Sven har snedkereret til os. Så selvom Steffen er i Danmark, så er jeg så absolut ikke alene på gården! Fuglene er vældig begejstrede, og foreløbig har jeg besøg af en masse spætmejser, sumpmejser, musvitter og skovskader. Og de er næsten ligeglade med, at jeg passerer tæt forbi på mine vandringer mellem hus, lade, brændeskur og skovhave.
Det var i øvrigt endnu en af Sisses konklusioner: Man skal gå meget. Det gør man her på Gammelgård! Og indimellem min gåen fra den ene ende af gården til den anden, har jeg også fået plantet lidt skyggeplanter på nordsiden af laden i det område, der slet ikke skal rodes med. Det blev til fire ramsløg (Allium ursinum), en spinatranke (Hablitzia tamnoides), og en spiselig strudsvinge (Matteuccia struthiopteris). Måske kan vi begynde at høste fra vores første skovhaveplanter allerede næste år! 🙂