Det har været en dejlig weekend på Gammelgård. Pragtfuldt vejr, så vi har kunnet være rigtigt meget ude. For mit vedkommende er dagene næsten udelukkende gået med planter: omplantning, udplantning, prikling og livreddende førstehjælp. Det har ikke regnet, siden vi var her sidst, og det er gået ud over en del af ‘babyerne’. Nå – der er stadig masser tilbage, så det går jo nok.

Jeg gik en lille runde med kameraet søndag, så her er en lille fotoserie, hvor I ka’ se, hvordan der ser ud på Gammelgård lige nu:

Gårdspladsen. Græsset er nyslået og afklippet brugt til jorddækning.

Her er lidt af alle de planter, vi har skrabet sammen i Danmark og bragt herop.

Foran aftægtsboligen strutter persille, bondebønner, bladbeder, aspargessalat, slangehvidløg og mynte. Der er så grønt, så grønt.

Christinas bønner og de nøgenfrøede græskar (til græskarkerner) har det også fantastisk.

Stiklingerne derimod har det hårdt. Jeg troede, at der var skygge nok i den kasse, jeg havde bygget til dem, men har været for optimistisk. De er tørkeskadede, og en del er nu gået til de evige stiklinge-jagtmarker …

Jeg har fået et lille Elstar æbletræ (tak Jane og Kjeld!). Det skal stå i myntebedet ved laden.

Ved siden af myntebedet har Christina lavet et lille trekantet bed, og sat kartofler i jorddækket. De har det fint. Ski.. smart at kvæle græsset og dyrke mad på en gang!

I skovhaven (endnu uden skov …) laver hun samme nummer: Til venstre i billedet kan I se endnu et kartoffelbed, hvor vi prøver at kvæle kvikgræsset.

Helt uden skov er skovhaven dog ikke. Alle ‘juletræerne’ er agerpadderokke. En fantastisk plante, hvis altså ikke det var, fordi den er i vejen og vældig vanskelig at slippe af med. Den skal vi nok få det sjovt med.

Her ser I et andet af weekendens små projekter: starten på en surbundsafdeling, hvor jeg har plantet blåbærbuske (Vaccinium corymbosum), canadisk hønsebær (Cornus canadensis) og agerbær (Rubus arcticus). Planen er, at der også skal stå en pawpaw og måske nogle tyttebær. Pawpaw er et spændende træ med lækre frugter, som vi muligvis kan få held med her, hvis vi sørger for læ og sol.

Nordsøen lever ikke helt op til sit flotte navn. Vandstanden falder igen, så den bliver nok ikke helt så mægtig, som vi havde håbet på. Det skal nu nok blive godt: Bliver vandspejlet lille, er der så meget mere jord at plante på! 🙂

Sydhavet derimod har masser af vand. Der er så flot! Nu begynder grøngødningen, jeg såede langs søen, at spire. De blå nymfer og alle de andre insekter leger over vandoverfladen, og vi har både set gråænder og en anden, endnu ukendt vadefugl i og ved søen.

Her er godt at være, og det bliver en aldeles pragtfuld sommer på Gammelgård igen i år. Det har jeg besluttet!