Att ha trädgård – eller att göra trädgård

Der er nogle ting, der bare lyder bedre på svensk end på dansk. Formuleringen i overskriften er Steffens, og jeg synes, den på mange måder rammer ‘mitt i prick’ (der var den igen) i forhold til haveejeres meget forskellige haveglæde.

Der var en gang et haveprogram i Danmark, hvor haveejerne tog på rejse og et professionelt havehold i mellemtiden lavede fuldstændigt om på deres have. Indimellem til en version, der i princippet skulle være fuldstændigt vedligeholdelsesfri for haveejerne, der altid blev meget glade, når de kom hjem og så deres nye have.

Lad mig sige det sådan: Hvis der nogensinde var nogen, der udsatte mig for det, ville jeg blive edderspændt rasende. For mig er den allerstørste glæde ved en have nemlig ‘at gøre den’. At få ideerne, at gå i gang med at gennemføre ideerne, at tilpasse ideerne – og lave det om igen, når jeg får en (endnu) bedre idé.

Steffen og jeg er ikke helt enige om have. Da vi boede i et lille rækkehus med en endnu mindre rækkehushave i Lyngby var det lige ved at gå galt – men vi reddede haveforholdet ved simpelthen at dele den meget lille have op i to endnu mindre havehalvdele, så vi havde en halvdel hver at lege med. Eller dvs. – jeg legede, Steffen lavede sin halvdel og gjorde så ikke så frygtelig meget mere ved den i de 12 år, vi boede der. I min side derimod … Lad mig sige det sådan: Pæonerne nåede aldrig at stå samme sted så længe, at de også nåede at blomstre (okay, nu overdriver jeg måske lidt).

På Gammelgård har vi meget mere plads. Og jeg har stort set frie tøjler til at få gode ideer og bare gå i gang med at gennemføre dem. Jeg clearer dog altid med Steffen inden. Tænk nu, hvis han i al stilhed gik rundt med en endnu bedre idé! Eller – hvilket indimellem hænder, må jeg jo indrømme – han har et godt argument for IKKE at gennemføre min idé.

Måske kan man dele befolkningen op i dem, der godt kan lide at have en have, og dem, der godt kan lide at gøre have.

Dem, der godt kan lide at have en have, kan man så måske dele op i yderligere undergrupper:

1) Dem, der egentlig overhovedet ikke er have-interesserede, men gerne vil have udeplads, enten til børnenes fodboldkampe eller til grill-aftener med vennerne. Det gør absolut ikke noget, hvis pladsen passer sig selv (fx vha en robot-plæneklipper). Det må da også gerne være ‘pænt’/præsentabelt (især, hvis det er grillaftnerne med vennerne, der trækker), men ‘at gøre det pænt/holde det pænt’ er ikke noget, der giver glæde eller energi. Det, der skal holdes, skal derfor holdes på et minimum.

2) Dem, der udover at have en plads at sidde på i haven, også gerne ‘vil gøre noget godt for miljøet‘ (det der biodiversitet). Tanken om gennem ‘vild med vilje’ at bidrage til, at insekterne får det lidt bedre, giver en god fornemmelse i maven, mens man sidder og kigger på det med et godt glas hvidvin i hånden – og så kan man også slukke for robot-plæneklipperen og spare noget strøm.

3) Så er der dem, der egentlig hader havearbejde, men har fået rodet sig ud i en have, hvor der både skal klippes hæk, slås græs og ryddes ukrudt i staudebedene – og som virkelig hader det. Dem har jeg faktisk lidt ondt af.

På samme måde kunne man dele dem, der godt kan lide at ‘gøre have’, op i undergrupper:

4) Prydhavefolket, der (ligesom mig) får en masse ideer og (i modsætning til mig) bliver helt høje på at tænke i farvekompositioner, former, nye rosensorter, lys i haven, prydtræer, … Diverse haveblade studeres nøje – ja, måske kan man ovenikøbet sige, at lige denne gruppe er den primære målgruppe for haveforeningerne.

5) Køkkenhavefolket, der allerede i december begynder at studere frøkataloger og lave en plan for køkkenhaven, og som glæder sig som små børn over juleaften, når dagene begynder at blive længere, og man så småt kan komme i gang derude, mens man lytter til fuglekvidderet og småfryser lidt, fordi temperaturen stadig kun ligger omkring 2 grader, og der står en stiv vind ind fra nordvest (indrømmet – der er jeg også!). Haveforeningerne (de gamle, traditionelle haveforeninger) har ikke denne gruppe som den primære målgruppe, men lidt pipper de da for dem.

Både i gruppe 4 og 5 gemmer der sig utrolige mængder kundskab, viden og erfaring – alternativt en enorm appetit på kundskab og viden.

Og naturligvis er der mange flere grupper – og folk, der falder udenfor, eller falder ind i flere grupper samtidig. Som altid, når man laver målgruppeanalyser. Jeg ved fx ikke rigtig, hvor jeg skal placere os selv …

Hvor vil jeg hen med alt det her?

Som nogle måske har bemærket, står der ikke noget om ‘skovhavefolket’ i ovenstående opdeling. Skovhaver er stadig nyt og relativt ukendt blandt de fleste, hvad enten de befinder sig i den ene eller den anden gruppe eller undergruppe. Klima og biodiversitet derimod er alle bekendt med, og ‘det nye sorte’ – lokalproduceret mad, eller måske ovenikøbet at dyrke sin egen mad – har også fået et vældigt spark fremad de seneste år, ikke mindst under pandemien. Folk med jord (have, kolonihave, fællesgård, …) forsøger på den ene eller den anden måde at forholde sig til især biodiversitet, og der sættes mange insekthoteller op i alle typer af haver. Både af dem, der går all-in på en ‘vild-med-vilje have’, dem, der har køkkenhaver og dem, der har prydhaver.

Men der er en stigende opmærksomhed på skovhavekonceptet også. Og måske især i den del af ‘vild med vilje’-segmentet’, der også rigtig godt kunne tænke sig nogle hjemmedyrkede fødevarer – men som jo altså befinder sig i den der ‘jeg kan bedst lide at have have – ikke at gøre have’-gruppe, og derfor ikke lige giver sig i kast med en stor køkkenhave. Tiden mangler, orken mangler – og måske egentlig også ‘gøre have’-glæden. Og så er det jo så fantastisk med de der skovhaver, der OGSÅ er vilde og passer sig selv, samtidig med at de producerer noget mad til os. Sådan – vupti.

Dem møder vi en del af …

De er også velkomne – tænk hvis de faktisk blev så inspirerede, at de fik lyst til også at ‘gøre have’? Men hvis det stadig ikke lige er sagen, og de egentlig allerhelst vil have en ‘vild med vilje’- skovhave (måske ovenikøbet aller-allerhelst vil, at nogle andre laver den til dem), så sender vi dem videre til nogle af de andre skovhavefolk. Vores egentlige målgruppe er nemlig ikke ‘vild med vilje-folket’ (eller for den sags skyld permakultur-folket – de klarer sig nemlig fint uden vores hjælp). Der er masser af andre skovhave-fortalere, der målretter deres indsats efter dem.

Vores målgruppe er havefolket – både dem, der har en masse erfaring med dyrkning af enårige grøntsager i traditionelle køkkenhaver, og dem, der er gode til designe og anlægge fine prydhaver. Og som elsker at ‘gøre have’. Og vores oplevelse er, at den ene gruppe bliver røv-irriterede (eller måske skal man bare kalde det negativt provokerede …) over vupti-påstandene: “Så nemt er det altså ikke at producere reelle mængder mad!”, og den anden gruppe simpelthen ikke tiltales af det ‘vilde look’. Og derfor dropper de skovhave-tanken.

Vi synes, det er brand-ærgerligt, hvis al deres kundskab, viden og erfaring ikke bliver brugt på at designe og anlægge flotte OG produktive flerårige skovhaver. Hvor hensynet til biodiversitet, klima, æstetisk skønhed OG madproduktion på fineste vis kombineres og giver nogle rigtige trivselshaver, der kan inspirere endnu flere havefolk. Så skovhaver bliver for alle – også dem, der kan lide at ‘gøre have’.

Tænk hvis hele havefolket gik all-in på skovhaver??!! Sikke en gevinst for både biodiversitet, klima, lokal madproduktion – og haveglæde.

 

 

 

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.