Seombadi / Ullungloka

Seombadi (Dystaenia takesimana) er en af de urter, vi anvender allermest – både til fyld og som smagsgiver. Den ser stort set altid frisk ud – og på en mild vinter fortsætter den med at være grøn og frisk hele vinteren (hvis ikke rådyrene spiser den). Og når den blomstrer, er den en meget populær insektsplante.

Hvor vil den gerne bo?

Seombadi vil helst ikke stå for tørt, og heller ikke ved siden af planter, der tager al næringen fra den (fx under vores store birketræ). Men ellers er vores erfaring indtil videre, at den ikke er kræsen.

Hvor stor bliver den?

Den grønne del af planten bliver ca. 30-40 cm høj, men blomsterstandene bliver en del højere, op til godt en meter. Den enkelte plante er 40-50 cm i diameter, og står de en gruppe, dækker de fint, uden at der behøver at være bunddækkeplanter under.

Hvornår høster man af den?

Med mindre rådyrene graver sig ned gennem sneen og æder det hele, eller mosegrisene graver sig frem til den og æder den nedefra, så kan man faktisk selv høste af den hele året. Selv mens den blomstrer i juli, har den samtidig friske grønne skud og blade.

Hvordan anvender vi den?

Smagen i de spæde blade og stilke er meget mild og lidt bladselleriagtigt. Der er noget mere smag i de grovere blade. Vi anvender den som smagsætter og fyldgrøntsag i alt fra supper, gryderetter, tærter, lasagner, …. til pesto og salat med de spædeste blade. Den giver god umami-smag.

Planteformering

Frøene er modne først/midt på efteråret og er meget enkle at høste. Vi har eksperimenteret med at så både efterår, januar, forår og sommer – og er lykkedes med at få dem til at spire hver gang. Så de behøver tilsyneladende ikke kulde for at spire – men har heller ikke noget imod det.

Selvom de er nemme at få til at spire, har vi ikke bemærket mange småplanter rundt om de eksisterende planter. Så den virker ikke til at sprede sig uhæmmet. Her i hvert fald … endnu …