Hvis ikke klodens gennemsnitstemperatur skal stige mere end 2 grader, og vi forudsætter at alle mennesker på kloden har samme rettigheder, så må hvert enkelt menneske ikke udlede mere end 1-2 ton CO2 om året. Det er altså ikke ret meget …

Vi har igennem mange år holdt øje med vores CO2-udledning fra transport, el og opvarmning hjemme i Danmark. Hvis ellers man kender omregningsfaktorerne, så er det ligetil, når blot man holder øje med sit forbrug af el og gas i huset, og km i bilen.

Det er jo på ingen måde tilstrækkeligt at reducere sin CO2-belastning fra disse tre områder – vores belastning af kloden alene i forhold til klimagasser og vand er mindst lige så stor fra vores forbrug af mad og andre produkter. Der er det bare uendelig meget sværere at gøre op, hvad hver enkelt produkt belaster – og dermed også uendelig meget sværere at finde ud af, hvordan man skal reducere sin belastning.

Det er så ikke ensbetydende med, at man skal lade være med at gøre noget ved sit CO2-aftryk på andre områder. For enkelte produktgrupper ER der lavet beregninger, og der er derfor nogle generelle tommelfingerregler, man kan følge. For nu at gribe en aktuel problemstilling i de danske medier i denne uge: Kødforbruget. Der bruges i omegnen af 15.000 l vand og mellem 15 og 20 kg CO2 i produktionen af 1 kg oksekød. Danskerne spiser mellem 50 og 100 kg. kød om året![1] Det er altså voldsomt meget i sig selv (hvordan kan man spise så meget, og hvordan har man råd?), men derudover betyder det jo så også en CO2-udledning på 1,5-2 ton om året – alene fra kødforbrug! Og et vandforbrug på 750.000-1.500.000 liter … Vi danskere er blevet rigtig gode til at spare på vandet i husholdningen – gennemsnitligt er vi nu helt nede på 130 l om dagen – eller knap 50.000 liter om året. Det nytter jo bare ikke så meget, hvis man spiser meget kød … Især ikke, fordi det store vandforbrug i forbindelse med produktionen af de fleste forbrugsgoder ikke finder sted i Danmark, men i lande, hvor der er langt større vandmangel end i Danmark.

Nå – tilbage til vores CO2-aftryk fra el, varme og transport. Når først man begynder at holde øje med det, så går der sport i at få det så langt ned som muligt. Vi er i vores lille familie, gennem elbesparelser og energirenovering af vores hus, kommet ned på et årligt elforbrug på ca. 2.400 kWh, hvilket med den nuværende, stadig meget kulbaserede elproduktion i Danmark, giver en CO2-udledning på knap 1 ton. Altså ½ ton til hver.

Vores gasforbrug er nede på ca. 750 m3 om året, hvilket giver en CO2-udledning på 1,5 ton. Altså 0,75 ton til hver.

Og så den store synder – vores bilture til Sverige og øvrige biltransport i Danmark: ca. 18.000 km om året, hvilket med vores lille Yaris, der kører gennemsnitligt 15 km/l, giver en CO2-udledning på hele 2,8 ton – altså 1,4 ton om året til hver. Alene på disse tre områder – el, varme og biltransport – belaster vi altså kloden med knap 3 ton CO2 hver. Og så kommer alt det andet oveni. Ikke så godt. Men valgte vi en lang flyvetur om året oveni (Thailand koster fx ca. 6 ton), så ville vi lande oppe i nærheden af 9 ton. Der er vi trods alt ikke.

Hvordan kommer vores aftryk inden for disse tre områder så til at se ud her på Gammelgård? Vi har elvarme, så der er kun én tæller, vi skal holde øje med i huset, men da vi jo ikke har været her et helt år endnu, så aner vi ikke, hvad vores elforbrug lander på om året. Vi har overtaget et meget sindrigt konstrueret varmesystem, med en stor vandtank i kælderen med en elpatron, et brændefyret komfur i køkkenet, der er koblet på varmesystemet – og gulvvarme i alle rum! Hvis ikke vi holder gang i brændekomfuret, så kører gulvvarmen på elpatronen, og så ender vi med et mega elforbrug. Den tidligere ejer – der næsten ikke brugte huset, men til gengæld ikke havde styr på knapperne og derfor havde en meget høj fremløbstemperatur på gulvvarmen, også når de ikke var her 🙂 – havde et elforbrug på ca. 15.000 kWh. Indtil nu – fra marts til oktober – har vi brugt godt 4.000 kWh. Alene den første uge vi havde huset, brugte vi næsten 800 kWh!!, indtil vi fandt ud af at stille på alle (eller nogle af …) knapperne! Nu kommer så den kolde periode – men vi er også blevet RIGTIG gode til at stille på knapperne, så vi nu er nede på ca. 25 kWh om dagen. Men vi aner ikke, hvad huset bruger i basisvarme, når vi ikke er her til at fyre i brændekomfuret. Og vi er nødt til at have varme på – ellers fryser vandrørene. Men vi skal forsøge at indstille knapperne, så varmen bliver så lav som muligt. 25 kWh om dagen kommer vi dog nok ikke ned på, når vi ikke er her. Hvis vi kan lande det første år på 12.000 kWh, så skal vi vist være glade. Og så skal vi have fundet på et andet varmesystem (VVS’eren ER kontaktet!), have skiftet de sidste gamle vinduer, og efterisoleret taget – så varmetabet bliver så lille som muligt.

12.000 kWh i Sverige giver til gengæld næsten ingen CO2-udledning. El produceres i Sverige næsten udelukkende på vandkraft og atomkraft, hvilket der så er nogle helt andre miljøproblemer med. Men i forhold til global opvarmning så belaster vi med et el- og varmeforbrug på 12.000 kWh kun klimaet med sølle 360 kg CO2 – eller 180 kg hver, hvis vi ikke tæller alle gæsterne med – så bliver tallet nemlig meget lavere pr. person. 🙂 Ikke meget sammenlignet med 1,25 ton hjemme i Danmark. Så længe vi bor begge steder, skal vi så lægge tallene sammen – men det er jo så heller ikke planen på sigt.

Benzinforbruget er svært at forudsige. Vi kørte ofte til vores sommerhus godt 100 km længere oppe i Småland, så uden de ture får vi en reduktion i kilometertallet. Til gengæld kører vi endnu oftere her til Gammelgård. Det var så en stigning. Når vi får en lejlighed tættere på Steffens job, er det meningen, at bilen skal bo her i Sverige, og så tager vi toget fra Älmhult til København for at passe jobbet der. Men så længe Steffen ikke kan undvære bilen i Danmark, så kører vi frem og tilbage. Så i starten lander vores kilometertal nok på nogenlunde det samme – eller måske endda lidt mere. Og at skifte til en mere benzinøkonomisk bil alene af den grund giver ikke mening: Produktionen af en bil koster en CO2-udledning på ca. 12 ton!!! Så Yaris skal holde så længe som muligt.

Samlet ser det altså pt sådan ud pr. person:

Udfordringen er nu at få tallene ned – både i Danmark, når vi flytter i lejlighed; på Gammelgård, når vi finder en bedre opvarmningsløsning og får klaret de sidste energirenoveringer; og vores km- og dermed benzinforbrug. Vi gør status igen om et par år 🙂

[1] http://etiskraad.dk/upload/publikationer/foedevarer-og-klima/vores-mad-og-det-globale-klima/kap02.htm