Hvis der er nogen, der undrer sig over den larmende stilhed på bloggen, så skyldes det, at vi her i januar er ramt af et alvorligt tilfælde af mangel på den hverdagstrivsel, vi ellers er stornydere af. Og derfor ikke har overskud overhovedet til hverken Gammelgård eller bloggen.

Årsagen er, at vi ligger i flytterod i Danmark. Og derfor er der også lys for enden af tunnellen: Vi flytter de sidste ting den kommende weekend, og så skal vi tilbage til en mere normal tilværelse. Til hverdagen! Lige denne onsdag formiddag har jeg et par timer, hvor jeg ikke pakker kasser eller kører flyttelæs. Derfor har jeg foræret mig selv en pause ved computeren med en kop kaffe. Lidt opladning …

Hverdagstrivsel betyder SÅ meget for os begge to. Vi har bare så meget brug for, at det, vi gør mest af og bruger mest tid på – altså hverdagen – er noget, der giver energi, og ikke bare noget, der skal overstås, så vi kan komme på ferie. Ved et af julens mange hyggelige arrangementer blev jeg spurgt: “Nå, har I så planlagt ferie i 2017? Skal I rejse nogen steder?” Min første tanke var, at vi – heldigvis – skal være på Gammelgård, men det er vi jo hele tiden (og i 2017 er planen endda, at det skal være endnu mere), så med mindre hele livet er en lang ferie, så kan man vel ikke kalde det ferie. Min næste tanke var, at “jo, vi skal da rejse – vi skal besøge en masse spændende steder i Sverige (skovhavesteder, forstås …), og at vi da også håber meget, at 4-dages-udflugten med Agroforestry Sverige bliver til noget”. Det var ikke det helt rigtige svar, kunne jeg godt fornemme. “Jamen, skal I slet ikke til udlandet?”. Først grinede vi lidt – sjovt nok, at familien ikke længere betragter Sverige som udlandet – men pointen var jo, at det, der vakte forundring, var, at vi ikke skulle rejse væk, sådan rigtigt, til fjerne lande, bo på hotel, bade, osv.

Det har vi slet, slet ikke lyst til. For snart en del år siden brugte vi en del tid på at snakke om, hvad det egentlig er, vi har ud af at tage på ferie (som i: nu pakker vi kufferten og flyver væk fra hverdagen). Hoteller bryder vi os ikke om, og selve rejsen (altså, transporten fra hjem til destination) er decideret ubehagelig. De ferieoplevelser, vi har fået mest energi af, har været naturoplevelser, gerne med tilegnelse af viden tilkoblet, og spændende mad-oplevelser (som i: IKKE hotelmad!!). Moderat fysisk udfoldelse (gå-ture, guidede ture i skovområder). Vi har også stor, stor glæde af samtale om reelle, faglige emner med spændende mennesker – men det er sjældent, man får den mulighed på en standard ferie i udlandet. Ingen af os trives med varme, Steffen kan ikke lide strand og bader ikke – hverken i sol eller vand, og jeg lider af klaustrofobi og kan slet ikke klare mange mennesker og støj. Begge har vi et stort problem med nærgående sælgere (af turistgejl, dårlig mad, overdrevent opreklamerede udflugter og plat, etc). Kort sagt: Vi kan faktisk ikke særlig godt lide ferierejser. Og da alt det, vi fandt frem til af positive aspekter ved ferierejser, også fås i nærområdet, hvorfor så rejse langt væk? Rent bortset fra, at vi jo altså faktisk ikke har brug for at komme væk fra vores hverdagsliv (bortset fra når vi ligger i flytterod …).

Faktisk gør vi et ret stort nummer ud af at tilrettelægge vores hverdag, så den giver trivsel hver dag. Og da vi jo ikke bruger store summer på ferierejser, så er der plads i budgettet til hverdagstrivsel. I 2016 har vi solgt vores rækkehus i Danmark (deraf flytterodet …), og uden ferierejse-budgetter og realkreditlån så er det faktisk muligt at løn-arbejde mindre og dermed have mere tid og overskud til hverdagsprojekter på Gammelgård. Mange dages hverdagstrivsel i stedet for få dages ferie.

Dertil kommer, at vi for snart en del år siden traf en principbeslutning om at reducere flyvning til max 1 ferie-flyrejse hvert femte år. Flyrejser er noget af det mest skadelige i forhold til forebyggelse af de værste klima-scenarier og hænger derfor slet ikke sammen med det, vi i øvrigt vil med vores liv. Og uden flyrejser er antallet af rejsemål helt af sig selv begrænset en hel del. Men det er en helt anden historie.