I år skal jeg ‘kun’ så 52 forskellige slags planter. Vi har jo mange planter allerede, så jeg må jo hellere begynde at øve mig i at begrænse mig lidt … 🙂

Sådan sagde jeg vist også sidste år. Men det er svært at begrænse sig, når der er så meget spændende at prøve. Og i år har jeg jo også køkkenhaven, der skal planter i. Så er man jo nødt til det!!

Heldigvis er der en del planter, der behøver en kuldeperiode, inden de spirer, så dem kan man med fordel så om vinteren. Det er en fordel af to årsager: 1) Det hele skal ikke sås samtidig, når det bliver forår. 2) Det er fantastisk livsbekræftende og energigivende at så og se små planter spire – og i denne tid har jeg simpelthen brug for al den livsbekræftelse og energi, jeg kan støve op.

Januar-såning

Jeg lavede allerede i november en såplan og bestilte frø hjem, og alt det, jeg skal så, har jeg fordelt ud over perioden januar-maj, så det ikke bliver helt uoverskueligt (og så frøene alle bliver sået på det mest hensigtsmæssige tidspunkt i forhold til spiring, vækst og udplantning). I begyndelsen af januar såede jeg de første frø af den kategori, der behøver kulde. Udover strandkål (Crambe maritima), som jeg har sået flere gange før, var det tre nye planter til skovhaven: Tysk poppelrose/Gråmalva (Lavatera thuringiaca), som skulle få store, flotte purpurrosa blomster, som jeg håber er lige så populære hos bierne som de øvrige malvaer; Spydverbena/Blåverbena (Verbena hastata), også en insektplante, med flotte blåviolette blomster på lange aks; Fjeldkonval/Skruvrams (Streptopus amplexifolius), som er en ny, spændende skyggeplante, med spiselige vårskud, fine hvide blomster og spiselige røde bær, der skulle smage lidt melon-agtigt. Den glæder jeg mig til – tak for frø, Inger. Alle disse frø blev sået i såbakker, der blev stillet ude, så de kunne få kulde – og frost har de i hvert fået!!

Så stod der ikke mere på min liste for januar, og jeg har glædet mig som et lille barn til, at det skulle blive februar, så jeg kunne gå videre med min så-liste. I dag er det februar, og der er hele 9 forskellige slags frø, jeg må så. 

Egen så- og priklejord

Udover nye planter eksperimenterer jeg også i år med at lave egen så- og priklejord. Her i Sverige er det helt umuligt at finde så- og priklejord uden spagnum, så jeg har besluttet, at jeg vil prøve at lave krukke-jord selv. Jeg har jo masser af kompost, og i forbindelse med færdiggørelsen af køkkenhaven fik jeg også en pæn bunke god sandjord tilovers, som jeg lagde i en bunke med en presenning over. For en uge siden, hvor temperaturen lå over 0, men vejrudsigten sagde hård frost og masser af sne igen (og den fik sørme ret!!), hentede jeg et par spandfulde jord ind i planterummet og blandede det cirka fifty-fifty med kompost, jeg har stående i spande fra sidst gang, jeg vendte kompostbunken. Jeg har forsøgt at finde en ‘opskrift’ på god så- og priklejord – men det er ikke lige sådan. Det afhænger jo af, hvor meget næring der er i komposten, og af, hvilken jord man har adgang til i haven (ler eller sand, meget humus eller lidt …). Vi har sandjord, og lige den bunke, jeg her havde til formålet, er faktisk ret humus-holdig sandjord. Og en betænkelighed er derfor, at jorden simpelthen bliver for næringsrig, når jeg blander den yderligere op med kompost. Såjord skal helst ikke være næringsrig, da frøene så let ‘brændes af’. Jeg forsøgte derfor også først bare at hælde sandjorden i mine så-bakker. Men det blev alt for kompakt. Så jeg blandede kompost i, hvilket gav lidt den samme luftighedseffekt som spagnum. Så får vi se, hvordan det går.

Før i tiden blandede alle med køkkenhave deres egen så- og priklejord. Og alle havde hver deres ‘opskrift’, som de havde fundet frem til gennem trial and error. Så det er vel så også det, jeg skal igennem. Trial and error, altså.

Februar-såning

Nå, nu er det endelig februar, og jeg hentede i morges alle mine forberedte så-bakker ind i køkkenet, så jorden kunne tø op. Denne gang er det nemlig ikke udelukkende frø, der skal have kulde, jeg skal så – og ligefrem at lægge frøene ned i jord, der er 10 frostgrader koldt, tænkte jeg ikke var det smarteste. Derudover ville det være svært at få frossen jord til at optage vand. Frø går nemlig fra deres hvile-periode og begynder at spire, når de udsættes for tre ting: Lys, varme og vand. De frø, jeg nu har sået ude, har da heller ikke fået vand endnu – det giver jeg dem først, når vejret bliver lidt varmere, og jeg gerne vil have dem til at begynde at spire.

Her til eftermiddag var jorden tøet op, og jeg havde delt mine frø op i dem, der skulle sås og vandes og derefter stå herinde i varmen og begynde at spire med det samme, og dem, der skulle ud i kulden igen.

Frø, der skal sås ude

I denne omgang havde jeg 5 forskellige slags frø, der skulle vintersås ude: Matrem/Mattram (Tanacetum parthenium), som er en medicinalvækst med duftende blade og blomster, der skulle være meget vellidt af bier og sommerfugle. Om vi også kommer til at anvende den som medicinalvækst, ved jeg ikke rigtig. Den skulle blandt andet være febernedsættende. Matrem har jeg blandede så-informationer om – nogle siger, at den behøver kulde, og andre siger, at den skal sås inde. Så jeg har gjort begge dele – så får vi se, hvad der giver det bedste resultat.

Næste på listen var Seombadi/Ullungloka (Dystaenia takesimana). Lørdag begyndte det at vælte ind med henvendelser pr. mail og mess om Seombadi. Om jeg havde frø at sælge? Det viste sig, at Philipp havde en artikel i det svenske haveblad om Seombadi, og nogen havde så spurgt i en Facebook-gruppe, hvor man kunne få fat i frø, hvorefter nogen andre havde peget på os. Så jeg pakkede frø i en lind strøm både lørdag og søndag, så jeg kunne få frøforsendelser med landposten i dag. Det er nemlig så fiffigt herude på landet i Sverige, at man kan få landposten til at tage frankerede breve med. Så forvænte var vi ikke i Danmark! Nu har jeg næsten ikke flere frø, men jeg gemte dog lidt til mig selv.

Tredje ude-såning var vores egne flerårige kål (Brassica oleracea). Egentlig har vi (måske) temmelig mange kålplanter i skovhaven fra sidste år, men dels har sneen afsløret, at vi har haft mange besøg af rådyr i skovhaven denne vinter (og alle kål-planter er grundigt barberet ned), og dels har denne vinter været den koldeste, siden vi begyndte at lave skovhave (og plante flerårige kål ud), så jeg er på ingen måde sikker på, at vi har kål tilbage i skovhaven, når foråret kommer. Derfor laver jeg for en sikkerheds skyld en ny portion. Også her er der blandede informationer om såtidspunkt, så jeg sår både en portion ude og en portion inde.

Fjerde ude-såning var Bredbladet klokke/Hässleklocka (Campanula latifolia). Vi har forsøgt at vinterså den 3 gange uden succes – og tror de mislykkede forsøg skyldes, at vi  har vandet såjorden i forbindelse med såning. Så nu prøver jeg igen, uden at vande i første omgang. Vi har en enkelt plante, vi har fået af Inger, i et skyggebed, men vi vil gerne have flere. Efter nogle år skulle man kunne dele planten, men det irriterer mig, at jeg ikke har kunnet få frøene til at spire, og da jeg stadig havde frø liggende, var det jo bare at prøve igen. Hässleklocka har spiselige blade og blomster – og så er den pæn.

Femte ude-såning var dild/dill (Anethum graveolens). Dild behøver ikke kulde, men tager heller ikke skade af det. Jeg har forsøgt at så dild direkte på voksestedet et hav af gange, og det vil simpelthen ikke lykkes. Nogen æder planterne, lige så snart de kommer op. Så nu prøver jeg at så i en såbakke i stedet. Lykkes det, kan jeg så igen senere på året også.

Alle de frø, der bare skal ud i kulden igen, er nu placeret inde i drivhuset, hvor de hverken får vand eller sne. Når frosten slipper igen (ikke foreløbig, siger vejrudsigten), kan jeg vande dem, så de kan begynde at spire.

Frø, der skal sås inde

Udover matrem og kål har jeg 4 andre planter, jeg gerne vil have i gang nu, og som jeg derfor sår inden døre. De bliver stillet på en varmemåtte for at få gang i spiringen, og når de er spiret, stiller jeg dem lidt køligere og giver dem ekstra lys, så de ikke bliver for ranglede.

Da jeg ryddede op i mine frø, opdagede jeg en pose appelsin-timian frø (Thymus fragrantissimus), jeg ikke fik sået sidste år. Om de stadig er spiringsdygtige, ved jeg ikke – men nu sår jeg dem. Timian/Timjan kan man ikke få for mange af!

Vintersar/vinterkyndel (Satureja montana) lavede jeg en masse planter af sidste år. Jeg elsker vintersar. Og igen er jeg ikke helt sikker på, at planterne overlever denne forholdsvis hårde vinter, så jeg sår en portion mere. Også fordi jeg stadig havde frø …

En ny plante, der egentlig er lidt fjollet, fordi den formentlig ikke går her i Småland, og i hvert fald slet ikke vil være flerårig, er Spidskommen/spiskummin (Cuminum cyminum). Men udover at vi gerne vil have spidskommenfrø (vi spiser meget spidskommen), så tror jeg også, den vil være rigtig fin i køkkenhaven mellem nogle af grøntsagerne. Skulle være en fin insektplante.

Og endelig skal jeg i gang med en ny portion porrer/purjolök (Allium ampeloprasum). Det var virkelig en succes med porrer sidste år, så vi skal have endnu flere i år. Denne gang i en rigtig køkkenhave!

Nu er der linet op, både ude og inde. Og inde er der vandet, så nu jeg glæder mig til at følge med i spiringen. Såbakkerne står på spisebordet, så jeg også kan holde øje med, at de ikke tørrer, nu hvor de får både undervarme og indendørsvarme.