Det skrider fremad med den kommende æblelund. Enkelte pauser, når sneen vælter ned som i dag, eller når hård nattefrost gør det lidt for besværligt – men ellers … 🙂

I starten af januar hjalp naboerne Håkan og Lukas os med at få de sidste grantræer ned langs vejen. Grantræer af den størrelse, der står langs en befærdet vej, har vi hverken lyst eller kundskab til selv at fælde. Så er det godt med gode naboer, der kan træde til. Og Håkan har meget, meget længe gerne villet have de træer ned, så han selv kan få lidt mere udsigt (ned til os …). Træet har han også overtaget – vi har rigeligt med andet brænde, og hvis han får 10 m3 af os i år, så kan vi altid senere – når vi bliver rigtig gamle – få 10 m3 af ham. Altid rart at have noget i banken. 😉

En anden god grund til at få træerne ned nu er, at vi er i fuld gang med at plante æbletræer inden for rækken af høje træer – og nogle af granerne skulle altså ikke fældes ud over vejen, men derimod ind i ‘firkanten’, som vi stadig kalder området, hvor æbletræerne skal stå. Det er ulige meget nemmere at få sådanne mastodonter ned, når man ikke skal passe på, at de ikke rammer en masse nyplantede æbletræer. Der står stadig en del meget høje birketræer inde på området, men de skal alle fældes sydpå, væk fra de dele af området, hvor vi er gået i gang med at plante æbletræer. De skal ned næste vinter og blive til brænde til 2023-24.

En tredje grund til at fælde granerne langs vejen er, at vi meget hellere vil have en læhæk mod vejen, der er knap så høj og gerne med en masse forårsblomster til insekterne og også gerne bær eller frugt til fuglene senere på sæsonen. Hyld, mirabeller, tjørn, vilde æbler, bærmispel, … Det er jo ikke præcis, fordi der mangler grantræer i området – men forårsblomstrende træer er der knap så stor variation af.

Resten af januar gik med at rydde op efter fældningen og lave en stor flisbunke af grenene, og sidst på måneden kom Calle (en anden nabo) så forbi med en af sine store gravemaskiner og jævnede området ned mod dammen, som ligger syd for den kommende æblelund. Da dammen blev gravet for seks år siden, var vi ikke helt sikre på, hvad vandstanden ville blive. Så der blev etableret en ‘vold’ mod nord og sågar også sat et overløbsrør i, så evt. høj vandstand kunne flyde under vejen ind til Kemme og Mias dam og derfra videre ud i skoven. Så høj har vandstanden aldrig været. Til gengæld har der jævnligt stået vand nord for volden, inde i ‘firkanten’. ‘Fågelbadet’, som Calle har kaldt det. Nu mangler fuglene ikke vand at bade i her i Strömmaköp, og vi vil hellere anvende ‘firkanten’ til noget andet end endnu et ‘fågelbad’, så i forbindelse med etableringen af æblelunden bad vi Calle komme igen og fjerne volden.

Nu er jorden ved at være tøet op (næsten), og vi er i fuld gang med at plante barrodsplanter til en læhæk mod vejen og finjævne det nu flade område mellem firkanten og dammen. Mellem læhækken og vejen fortsætter vi det flethegn af hassel, vi påbegyndte sidste år, som skal give lidt beskyttelse til de nyplantede hækplanter.

Tanken er, at det fjernes igen, når hasselkæppene begynder at gå til og hækplanterne har fået lidt størrelse. Måske sætter vi så et rigtigt tråd-vildthegn op inden for hækplanterne, så æbletræerne ikke bliver spist af rådyr og elg. Indtil da må vi give æbletræerne individuelle hegn.

På det nu flade og helt nøgne område mellem dam og firkant er der fri leg for gode idéer. Som vi ofte har ret mange af.

Én ting ved vi dog: Hvis vi IKKE gør noget, vil der i løbet af en sæson eller to igen være lysesiv, høj kvikgræs og masser af vilde hindbær. Hvilket vi ikke har lyst til – igen, det er IKKE en mangelvare her i området. Derfor går vi nu, når tiden og vejret tillader det, og fjerner ujævnheder (primært sten – vi er i Småland ….), der vil forhindre os i at slå området med le, buskrydder eller plæneklipper. Den foreløbige plan for området er herefter, at der skal reserveres et par områder til stativer med hindbær og brombær omkranset af græs, der kan slås (for at forhindre buskene i at sprede sig), men ellers skal der være ‘vild med vilje’. Altså en masse blomstrende en-, to- og flerårige blomstrende urter, der kan slås med le eller buskrydder 1-2 gange om året. Der ligger en liste med planteforslag på køkkenbordet, der bliver længere og længere … 🙂

En enkelt bænk skal der også nok blive plads til, og ellers så sidder man også fortræffeligt på de store sten, der dukkede op, da gravemaskinen var på besøg, og som blev dumpet i det mest lavvandede område af dammen.

Nu bliver det spændende, hvor tørt hhv. fugtigt området bliver. Eller med andre ord: Hvor langt ned på det nye område vi kan plante æbletræer, og hvilke urter der vil trives på ‘engen’: Fugtelskende urter eller tørkeelskende urter. Vi prøver med lidt af hvert og ser, hvad der vil bo der. Og venter et år eller to med at tage stilling til placering af eventuelle æbletræer i området tættest på dammen.

Og så glæder vi os til blomstrende mirabeller, hyld og tjørn langs vejen! Men der går nok nogle år, inden vi får den fornøjelse!