Søerne er på ingen måde veletablerede endnu med planter og dyreliv. Hr. og Fru Gråand er godt nok allerede flyttet ind, men jorden er temmelig bar. 

Det skal nok komme, også helt af sig selv – men vi vil også meget gerne selv have indflydelse på, hvilke planter der skal gro omkring søerne. Målet er at få så mange forskellige typer planter som muligt, og gerne både blomstrende planter (biplanter) og spiselige planter.

Steffen har forsået flere forskellige vandkantsplanter i løbet af foråret. Tre af dem, der alle kræver en kuldeperiode for at spire (stratifiering), har han tilmed sået på tre forskellige måder, for at teste hvad der virker bedst.

1. Sået i en bakke i vindueskarmen, hvor de stod ca. 1 måned, så i køleskabet ca. 1 måned, og endelig sat i drivbænk ude.
2. Lagt i fugtig køkkenrulle i køleskabet 1 måned, så sået i bakke og sat ud i drivbænken.
3. Sået i bakke og sat direkte ud i stiklingekassen

Alle de andre er bare forsået almindeligt i en bakke i vindueskarmen.

Resultaterne har været blandede, og der er slet ikke noget, der er stort nok til at plante ud endnu.

• Mjødurt/Älggräs (Filipendula ulmaria) er spiret efter metode 2 og 3. Nu skal planterne bare vokse sig lidt større, før de kan prikles ud. Når de er store nok, skal de plantes ud ved søerne – det bliver senere på året. Mjødurt er en flot, velduftende, høj plante, hvor man kan lave te og saft af blomsterne. De indeholder salicylsyre, og virker både smertelindrende, febernedsættende, vanddrivende og antiinflammatorisk. Hvis du er nysgerrig, så læs mere på Dags att plocka
• Kinesisk Engblomme/Kinesisk Smörboll (Trollius chinensis ‘Golden Queen’) er måske ved at spire efter metode 2 og 3. Vi venter stadig … Lykkes det, så får kinesisk engblomme en flot mørkegul blomst, som insekterne er meget glade for.
• Vandmynte/Vattenmynta (Mentha Aquatica) er slet ikke spiret endnu. Vandmynte har svagt lyslilla blomster, og blade og stilke lugter af mynte eller mentol og kan anvendes både som krydderi og til te.

For de planter, der er sået ‘almindeligt’, er resultaterne:

• Hjortetrøst/Hampflockel (Eupatorium cannabinum) ville slet ikke spire – på nogen af måderne. Vi prøver måske til næste år. Lykkes det, har planten store gammelrosa blomster i en stor skærm, som insekterne er rigtig glade for.
• Alm. abeblomst/Gyckelblomma (Mimulus guttatus) er spiret fint, og venter nu på bare at blive lidt større – og så skal de prikles ud. Almindelig abeblomst har fine stærktgule blomster.
• Endnu en abeblomst, der hedder ‘Red Eperor’/Kopparröd Gyckelblomma (Mimulus cupreus) er også spiret fint, og venter på udprikling. Som navnet siger, får den kobberrøde blomster.
• Tykbladet ærenpris/Bäckveronika (Veronica beccabunga) ligeså. Bäckveronika får tykke runde blade, der kan anvendes i salat, og en masse små, blå blomster.

Endelig har han sået brøndkarse/vattenkrasse (Nasturtium officinale) i en stor potte, der står permanent i vand til knæene i en stor underskål. De har det RIGTIG godt – og skal heldigvis ikke prikles om, men snart deles i 6 klumper, der får hver sin potte at vokse i. Måske bliver eksperimentet så at sætte to potter i vindueskarmen, to i drivbænken og hurtigt sætte to af dem på friland (dvs. i en af vandkanterne). Brøndkarsen anvendes ligesom karse, som drys på smørrebrødet eller i salaten.

Summa summarum: Det er godt, at jeg snart har plantet alle mine små hvidløg, asparges-salat, bladbeder og persiller ud i kasserne i gårdhaven, så der kan blive plads til en masse nye potter i drivbænken. Godt, vi har mange potter!!

Nu er der jo ikke noget af det, der overhovedet kan ses nede ved søerne. Så derfor blev vi også rigtig glade for at få lov til at grave gule iris op i naboens have hjemme i Lyngby. De blev delt og renset for diverse skvalderkål m.m., og sat i tre store klynger omkring Sydhavet. Om ikke så længe skal jeg også have mine blå, sibiriske iris ud på samme måde. Og så kører det! 🙂