Det er vinterferie, det tisseregner, og det blæser en halv pelikan. Vi er i gang med at renovere trappen til overetagen, men der er fru Meyer i gang med at male, så hva’ ska’ jeg så lave? En natuglekasse blev svaret.

På med de lange underhylere og ud i laden! Kassen er lavet af de sædvanlige rester af facadebrædder fra laden (der er snart udsolgt!), en håndfuld søm, lidt tagpap-rester (osse fra laden) og et stykke tov.

Der findes masser af vejledninger på nettet til, hvordan man gør. Jeg tog udgangspunkt i den på www.uglekasse.dk, og tilpassede den til størrelsen på mine brædder. Kassen fik tagpap-tag og har fået en gang linolie med trætjære, så den holder lidt længere.

Jeg har hængt kassen i et grantræ i ca. 5 meters højde oppe ved Nordsøen med udsigt over skovhaven. Idéen er, at der hurtigst muligt skal flytte natugler (Strix aluco) i kassen, og at de skal spise alle vore mosegrise!!! Tager de også musene, er det fint. Så, ja! Vi vil gerne have ugler i mosen!

Vi ved, at natuglerne er i området. Vi har ikke set dem, men hørt dem tude sent om aftenen en del gange. Hyggeligt er det!

Det slår mig lige, medens jeg skriver dette: Jeg har glemt at lægge halm i kassen! Det må jeg huske at gøre i morgen. Natuglen hverken kan eller vil bygge rede selv, så man hjælper den ved at fore kassen med halm, træspåner eller lignende.

Oversættelsesservice til vore svenske venner: Lange underhylere = långkalsonger, natugle = kattuggla og mosegris = vattensork. Bum!