Må 2022 blive et fantastisk år! Og må 2022 blive et lidt mindre Corona-præget år, tak!

I 2020 nåede vi en hulens masse projekter pga. Corona. I 2021 … mistede vi hele første kvartal pga. Corona. Så var det pludselig vældig rart, at 2020 havde givet os et vældigt forspring på projektlisten. Igen en bekræftelse af, at det faktisk er ret trygt og rart at være foran, og ikke bare ‘just in time’.

Da jeg skrev nytårshilsen i starten af januar 2021, troede vi, at Steffen skulle være ‘landsforvist’ nogle uger. Det endte med at blive tre måneder. Af en eller anden pudsig årsag mente de svenske politikere og myndigheder, at danskere (og nordmænd) udgjorde en særlig risiko for smitte, som andre europæere (eller svenskerne selv, for den sags skyld) ikke udgjorde, så der var simpelthen lukket ved grænsen for alle danskere, uanset om man havde negativ test eller var vaccineret, bare skulle hjem til konen ude i skoven eller andre ikke-smittefarlige hensigter. Så ku’ vi lære det!

Havde vi vidst fra starten af, at det ville tage tre måneder, så havde vi arrangeret en bil til mig. Men nu sad jeg så der på Gammelgård og kunne ikke engang komme hen til et biludlejningssted. Vores fantastiske naboer handlede og stillede varer til mig i indkørslen – for der er naturligvis heller ingen supermarkedskæder, der vil levere helt herude i skoven. Men ellers var jeg helt alene hjemme! Hurra for Facetime!!! Midt i februar fik jeg lov at låne Mari-Anns bil, som hun ikke anvendte pga. vinteren, og det lettede gevaldigt på afhængigheden og isolationen.

Alle større byggeprojekter på gården blev udskudt. Og den hårde vinter betød også, at det var vældigt begrænset, hvad jeg kunne udrette udendørs. Der blev gået mange, lange ture i skoven, enkelte maleprojekter blev overstået (indtil jeg løb tør for maling), og så fik jeg strikket en masse. Alle forlagene havde nul at lave til mig (forfattere, oversættere og redaktører passede børn …), så jeg kunne ikke engang tjene penge, mens jeg ventede. Steffen måtte gå ture i skoven i Danmark, og sad så ellers i sin lille etværelses-lejlighed og røvkedede sig. Jeg er ret sikker på, at vores altid meget aktive genbo her i Strömmaköp syntes, det var mest synd for Steffen …

Til påske fik han endelig lov til at komme hjem igen. Og det var lidt, som om året først rigtigt startede der.

Høns på Gammelgård

Planen var jo – igen – at vi skulle have høns, og at Steffen skulle bygge et hønsehus og en hønsegård inden. Vi havde allerede udskudt det adskillige gange, så da Emelie i foråret skrev og spurgte, om vi ville købe et hold kyllinger til efteråret, blev der indkaldt til brutto-nettolistemøde. Egentlig var vi jo lidt foran, fordi vi nåede så meget i 2020 – og så er vi også nu ved at være der, at alt det akutte eller meget nødvendige faktisk er hakket af på listerne. Så hvorfor ikke? Det vender jeg tilbage til …

Men vi ryddede simpelthen hele Steffens del af listen (næsten) og skrev et stort HØNSEHUS på planen for hele sommerhalvåret. Og så gik han i gang. Hvordan det gik med det (jo, han klarede det i fin stil), og hvordan vi trives med vores høns, har vi allerede berettet om i flere blog-indlæg henover efteråret og vinteren. Præcis 1. januar leverede de så også flokkens første æg – hvilket blev højlydt udbasuneret af hanen, så hele Strömmaköp fik det at vide. Jubelen ville ingen ende tage. Nu leverer flokkens fem høner tilsammen cirka et lille miniæg om dagen – indtil videre ved vi, at der er to høner involveret i æglægningen. Og æggene er fine – med en mørkorange blomme og en tyk skal. Alt er, som det skal være.

Hønsehusbyggeriet betød, at der ikke blev prioriteret andre byggeprojekter i 2021. Til gengæld kom vi lidt videre med både den ‘gamle’ skovhave, ‘firkanten’ nord for skovhaven og ‘trekanten’ i den nordligste spids af grunden.

Kartofler, squash og græskar i skovhaven

I den ‘gamle’ skovhave bestod det ‘nye’ projekt i fortsat domesticering af Steffens bed i 12’eren. Kartoffeldyrkning i de dele af bedet, der endnu var meget kvik-inficeret, og græskar- og squash-dyrkning i det midterste område, hvor kvikgræsset allerede var stort set udryddet. Masser af squash (stor afsætning på Steffens arbejde), en del græskar, og knap så mange kartofler. Der er vildt mange sten i dele af 12’eren – store sten – hvilket man først rigtig opdager, når man begynder at kunne komme igennem græstuerne, efterhånden som de bliver kvalt. Og kartoffelplanter giver ikke rigtig mange kartofler, når de er landet lige oven på en stor kampesten …

Kartofler i trekanten – og en fælles arbejdsdag

Til gengæld fik vi rigtig mange kartofler i vores nye bed oppe i hassellunden i trekanten. Som vi tidligere har skrevet om, er planen her at dyrke enårige afgrøder, der ikke skal passes med vanding osv. (kartofler fx) mellem de storfrugtede hassel, vi plantede for halvandet år siden. Når hasselbuskene er blevet så store, at de skygger for meget for enårige afgrøder, går vi over til nogle mere skyggetålende flerårige planter. Stolthenrik fx. I modsætning til skovhaven er det tanken, at dyrkningen skal være lidt mindre blandet og primært bestå af planter, man ikke høster hver dag. Der er simpelthen for langt derop, og realistisk set er det ikke hver dag – ikke engang hver uge – vi kommer derop. Så de skal kunne klare sig selv. 

Og kartoflerne i år klarede sig som sagt ualmindeligt godt selv. Og gav anledning til igangsætning af endnu en hyggelig tradition (håber vi) med fælles arbejdsdag sammen med Håkan og Anna-Lena.

 

Fremdrift i æblelunden

Vi nåede at få plantet fem æbletræer i den kommende æblelund nord for Nordsøen. Det var fem træer, Steffen faldt over til en meget billig penge i et supermarked i Danmark. Af sorter, vi i forvejen havde overvejet. Så er det jo bare at slå til.

Ud mod vejen har vi med hjælp af årets praktikanter og en svigerdatter med flettelyster fået flettet et hegn af hasselstokke og hasselgrene, og lige inden for hegnet har vi plantet lidt overskudsplanter, der på sigt vil være med til at gøre læhækken mod vejen til en blomstrende afgrænsning mod øst, der ikke bliver lige så høj og skyggende som de tidligere birke- og grantræer på 20-25 meters højde. Mirabelle, tjørn, hyld, diverse bærbuske – hvad man nu har til overs i planteskolen og ikke har nogen konkrete planer med!

Nu er vi godt i gang med at fælde resten af rækken af meget høje træer ud mod vejen. Og så skal der også lige jævnes ud ned mod dammen – mere om det senere.

I kælderen under laden står en håndfuld æbletræer, vi selv har podet, klar til udplantning til foråret. Men først skal der lige fældes lidt flere træer inde i firkanten også. Og så skal vi have podet mange flere æbletræer. I første omgang er det planen at skaffe et antal grundstammer og så udveksle podekviste med de andre deltagere i studiecirklen.

Bierne

Det blev heller ikke til honning i 2021. Det noget sørgelige resultat har Steffen skrevet om i december, og nu glæder vi os til et rigtigt succesfuldt 2022 med masser af honning. Eller i hvert fald bare lidt honning … Jeg har gået og joket med, at vi er dem med bier, der ikke giver honning, og høns, der ikke lægger æg. Det sidste passer nu ikke længere, og jeg vil gerne tage fejl på det første også.

Skovhaven i øvrigt

Udover høsten af squash, græskar og kartofler i skovhaven, høstede vi i 2021 kopiøse mængder solbær (og andre bær), blommer og bladgrønt i skovhaven. Enkelte æbler blev det også til. Men ellers er det, jeg især vil huske om skovhaven i 2021, de mange besøg, vi fik, da vaccinerne endelig kom i gang, og folk kunne færdes mere frit igen. Det er bare SÅ hyggeligt med alle de skovhaveinteresserede besøgende. Det giver så meget glæde og energi.

Det gør det i øvrigt også, når børnebørnene besøger skovhaven. Hvilket de to store gør som det første, når de ankommer – næsten inden de når at hilse på Farmor! Ska’ jo ned og se, om de kan finde noget at stoppe i munden!

Desværre har vi også her sidst på året, hvor frost og sne kom tidligt til landet, haft flittige besøg af rådyr i skovhaven. Og de har blandt andet taget alt det bladgrønt, jeg ellers havde reserveret til hønsene – plus en del frugttræs-grenspidser. Det holder ikke! Så et af de store byggeprojekter i 2022 bliver desværre et hegn rundt om hele skovhaven. Steffen er så småt gået i gang med at eksperimentere med indgange til lågerne, og jeg er i fuld gang med at rydde, så der kan sættes stolper – og nu må vi se, hvor mange flere stolpehuller vi når at grave, inden jorden fryser til igen efter den milde start på januar.

Vi vil forsøge af gøre en dyd af nødvendigheden og konstruere hegnet på en måde, så vi kan have klatrende planter i det meste af det. Mere om det på et senere tidspunkt.

Oplevelserne udenfor Gammelgård

Jeg skrev i starten, at der ikke virkede til at være nogen god grund til IKKE at fokusere al tid på hønsehusbyggeri. Vi er ret glade for, at vi gjorde det. Men vi er også ret enige om, at vi fremover – hvis det kan undgås – ikke vil prioritere et så stort byggeprojekt med en fast deadline henover sommermånederne. Og grunden til det er, at vi faktisk ikke rigtig nåede nogen af de skovhaveudflugter, vi ellers har haft så stor glæde af. Altså længerevarende ture med overnatning, hvor vi møder andre med spændende projekter, vi gerne vil studere og lære af. Hvilket er den ‘sommerferie’-tilgang, vi efterhånden har fundet frem til, at vi har allermest glæde af.

Det blev til enkelte dagudflugter – fx fik vi endelig taget os sammen til at besøge vores naboer i deres sommerhus ved vestkysten, hvor jeg også for første gang i mange år fik mig et havbad. Jeg tror, at det eneste, jeg rigtig savner ved at være flyttet midt ind i Smålands skove, er havet.

Skovhavestudiecirklen fortsatte i 2021 og foregik mest andre steder end på Gammelgård. Naturligvis med besøg i de forskellige skovhaver for at se, hvordan de skrider frem, krydret med temadag om medicinalplanter, podekursus på Räveboda Plantskola, svampepodning – og en hyggelig høst-afslutning med sammenskudsgilde med skovhavetema. Vi kører på igen i 2022 – og første træf bliver med udveksling af podekviste.

Men ellers opholdt vi os mest på Gammelgård, hvilket ikke er vældig forfærdeligt, men jo også ret hverdagsagtigt. Nu holder vi også temmelig meget af hverdagen! Men næste år skal vi på længere udflugter. Nordpå. Og det skal – surprise – handle om skovhaver og gode bekendtskaber.

Øvrige planer for 2022

Udover hegn om skovhaven (og køkkenhaven) står 2022 også på hegn om endnu en hønsegård. Forhåbentlig fortsætter det ikke med fugleinfluenza i al evighed, og så vil vi gerne give hønsene lidt mere plads at rode rundt på.

Rydning og gravning i den kommende æblelund er et vinterprojekt, vi glæder os til at komme rigtigt i gang med. Og så skal vi måske have gravemaskine på besøg i indkørslen også. Vi har haft rigtig meget sne allerede denne vinter – og så er det altså noget knald med en el-bil, der skal lades helt oppe på gårdspladsen! Hold nu op, hvor vi har flyttet meget sne allerede! Og vinteren er jo ikke engang rigtig startet endnu!

Så en parkeringsplads med ladestander helt nede ved vejen står højt på ønskelisten. Så kan vi nemlig nøjes med at rydde en smal gang op til hoveddøren og en sti hen til brændeskuret og hønsehuset.Men det kræver, at der bliver lagt strøm ned og jævnet en parkeringsplads, hvor der lige nu er gamle stubbe, mange sten og mange vildhassel. Måske skal der også bygges en carport. Med grønt tag! (for det har vi ikke prøvet endnu). Mere om det senere …

Også udenfor Gammelgård sker der ting og sager i familien, som vi glæder os rigtig meget til at følge med i. Begge ungerne og deres familier skal flytte i hus – og så skal vi have endnu et barnebarn. Jeg er i fuld gang med at male i det gæsteværelse ovenpå, der på sigt skal være sovesal til alle drengene. Fire senge er der plads til – så nu er der snart fyldt op.

En af flytningerne involverer, at der bliver et antal køkkenskabe tilovers. Så endnu et vinterprojekt på Gammelgård bliver indretning af et grovkøkken i kælderen. Til honning-håndtering (hvis altså vi får honning …), hanekyllings-partering (hvis altså vi får hanekyllinger), og saft- og marmeladeproduktion af alle vores bær og frugter. Mere om det senere på året.

Og endelig er der jo så driften. Af køkkenhave, skovhave, hønsehold, bier, studiecirkel, … Og i år skal der være endnu mere fokus på finetuning af det hele. Vi har nu fire års erfaring med skovhaveplanterne og begynder at få en god fornemmelse af, hvad der fungerer, og hvad vi spiser meget af. Så planter skal flyttes og formeres og finde mere endelige pladser. Rigtig hyggeligt, og efterhånden noget mere på hjemmebane end hidtil. Det bliver faktisk noget helt nyt ikke at skulle gøre alting for første gang hele tiden. 😉

Steffen er endelig flyttet formelt til Gammelgård. Vi ville ikke risikere, at han endnu en gang blev forhindret i at komme hjem, hvis Sverige igen lukkede grænsen for danskere. Som svar på hans adresseflytning til Småland lukkede Danmark så grænsen for danskere, der ikke er bosat i Danmark eller grænseområdet. Småland er ikke grænseområdet … For nu at kunne komme over grænsen den anden vej (og komme på arbejde i Danmark), skal han kunne fremvise en negativ COVID-test. Humlen er så bare, at i Sverige tester man kun dem, der har symptom. Og kun til hverdag, efter at have bestilt tid hos egen læge i god tid. Og holdt sig isoleret (fordi man jo har symptom …).

Heldigvis går det at købe kviktest på det private marked i Helsingborg. Til 400 kr. pr. test. Som Inger chokeret kommenterede: Det er jo et halvt stort æbletræ!!! Hver søndag – bare for at få lov til at komme på arbejde mandag morgen. Gad vidst, om man kan trække det fra i skat??

Godt nytår, allesammen. Vi glæder os til 2022 – Corona eller ej.