Så dukkede den op igen – diskussionen om, hvorvidt man kan producere (nok) mad i en skovhave. Det er der mange holdninger til …Vi har nu haft skovhave i 2 år. Dvs. – vi fældede træer, gravede sø og flyttede rundt på jord for 4 år siden, plantede de første træer og buske for 3 år siden, og gik i gang med grøntsagslaget for knap 2 år siden. Ved ikke helt, hvor skillelinjen går – men i hvert fald har vi haft skovhavegrøntsager i 2 år.

Har vi høstet mad? Ja da! I år har vi tilmed registreret alt, hvad vi har høstet (se tidligere indlæg fra oktober). Kunne vi have høstet mere mad, hvis vi havde satset på en køkkenhave? Aner det ikke – har aldrig haft køkkenhave før i år, og jeg må med skam melde, at jeg ikke har været vildt god til det. Men jeg håber da at blive bedre … Har i hvert fald udvidet området og kører på igen til næste år – vil jo ikke undvære rodfrugter!

Ville det have krævet mindre arbejde at anlægge en køkkenhave og dyrke den intensivt – i forhold til hvad vi har kunnet høste? Jeg tvivler – jeg har i hvert fald brugt betydeligt mere tid og flere kræfter i køkkenhaveanlæg i år, end jeg har brugt på skovhaven.

Den aktuelle diskussion (i Facebookgruppen Skogsträdgårdsodlarna) gik på arbejdsintensivitet. Hvad kræver mest arbejde i forhold til høst – en skovhave eller en køkkenhave? Folk havde som sagt mange holdninger om den sag – og desværre har sådanne diskussioner det med at køre lidt skævt. Først og fremmest er erfaringerne med skovhavedyrkning i Sverige ikke særlig mange (sammenlignet med erfaringerne med køkkenhavedyrkning), og de erfaringer, der er, dækker ikke særlig mange år. Da en skovhave tager en del år at etablere, er det alene af den grund svært at sammenligne de to dyrkningskoncepter. Derudover er der en masse parametre, der ikke defineres, og der sammenlignes æbler og pærer. Lad os tage nogle af dem fra en ende af:

Hvad er mad?
Eller mere præcist: Hvad er det, man vil høste? En del skovhaver etableres primært for at få en stor høst af nødder, frugt og bær. Der er således ikke særlig meget fokus på grøntsager. Jeg vil godt vædde en 100-lap på, at man kan høste flere nødder, frugter og bær i en skovhave, end man kan i en køkkenhave …!

Hvis man så kigger på grøntsagerne, så dyrker man primært bladgrønt i en skovhave. Altså ikke så mange rodfrugter. Hvis man elsker gulerødder og selleri, og primært ønsker at dyrke mange af dem, så er jeg sikker på, at køkkenhaven vinder i konkurrencen om, hvilken dyrkningsform der leverer mest.

Ønsker man derimod bladgrønt, så er jeg – efter bare knap 2 år med grøntsager i min relativt nyetablerede skovhave (og knap 1 år med grøntsager i min endnu mere ny-etablerede køkkenhave) – også ret sikker på, at skovhaven vinder. Fra tidlig vår til sen høst, og mange af planterne giver bare igen og igen og igen. OG kommer igen til næste år, vel at mærke! Spinat og salat – go home! (spinat går også bare i stok hele tiden, siger naboen, der endnu kun har køkkenhave).

 

Hvilke planter har man?
Dette spørgsmål er lidt i familie med det forrige. Men med det supplement, at rigtig mange skovhavegrøntsager er planter, vi indtil videre har meget lidt erfaring med i Sverige (og Danmark for den sags skyld). Vi kender dem ikke, og ved derfor hverken, hvilke der giver mest mad, hvordan de vil ha’ det for at trives i skovhaven, hvornår man skal høste dem, eller hvordan man skal tilberede dem. Det åbner for en masse trial and error, og det er vi nogle, der synes er sjovt. Men er man den type, der bare en gang tygger i en rå Stolthenrik og derefter hårdnakket holder fast i, at man ikke kan spise Stolthenrik (som altså derfor ikke er god mad at dyrke), så er det altså op ad bakke at få gang i rigtig madproduktion i sin skovhave. Vi elsker Stolthenrik, og er superlykkelige for at have rigelige forsyninger af blancheret Henrik i fryseren til vinterens gryderetter, tærter og lasagner.

Hvordan dyrker man?
Altså ikke om man har skovhave eller køkkenhave – men hvordan man har sin skovhave eller sin køkkenhave. Hvordan har man etableret den, hvor stor er den, hvor meget passer man den? Jeg er ret sikker på, at har man skovhave, som en del skovhaveidealister – inspireret af den tåbelige myte om, at skovhaver ikke kræver nogen arbejdsindsats – har skovhave, og sammenligner sin høst med en dygtig køkkenhave-entusiast som fx Karna Maj eller Lena Israelsson, så får man ubetinget mest mad i køkkenhaven. Men er det ikke også helt ærligt en tåbelig sammenligning? Jeg mener – jeg kan da også gå ud og smide nogle gulerodsfrø i den vilde del af vores have og så håbe, at der kommer gulerødder op. Det gør der bare ret sikkert ikke. Dermed har jeg da ikke bevist, at køkkenhaver med enårige grøntsager giver mindre mad end skovhaver?

Hvis man skal have succes med at dyrke grøntsager i sin skovhave, kræver det en del indledende arbejde. Præcis ligesom når man skal etablere en køkkenhave. Så er det rigtigt (tror jeg – vi er som nævnt ikke så gamle i gårde endnu), at arbejdsmængden falder med tiden. Eksempelvis skal man ikke hvert år starte forfra med alle grøntsagerne – de er jo flerårige, og kommer selv op, når det bliver varmt nok. Men man skal fortsat holde øje med, at der ikke er nogle planter, der udkonkurrerer andre (især indtil man har lidt mere erfaring med, hvordan de forskellige planter vokser), og man skal også stadigvæk supplere med flere planter, hvis der er nogle, der går til. Og især i den første tid (de første år) holde øje med, at ukrudt ikke indvandrer og tager over på bekostning af mad-planterne. Er man til den helt arbejdsfrie skovhavetype, kan man være rimelig sikker på, at madproduktionen falder. Hvis altså det er grøntsager, man gerne vil høste …

For det vigtigste, man vel skal gøre op med sig selv, når man skal beslutte, om man vil ha’ skovhave, er vel i bund og grund, hvad det er, man vil ha’ ud af det.
– Er det ‘vild med vilje’ (til svenskerne: et meget populært begreb i Danmark for nogle år siden, hvor man skal lade sin have forvilde ‘med vilje’ og bare nyde de planter, der vinder i konkurrencen) og høj biodiversitet?
– Er det massive mængder nødder, frugt og grønt og meget mindre fokus på grøntsager?
– Er det primært blomstrende insektvækster, dvs. store mængder krydderurter og blomstrende træer og buske?
– Eller vil man forsøge at producere så stor del af sine grøntsager selv?

Og så skal man gøre op med sig selv
– hvor meget tid man har til projektet? Både arbejdstid og tidshorisont – man etablerer ikke en skovhave på en sommer!
– hvor meget viden man er indstillet på at opsøge og tilegne sig?
– hvor mange kræfter man har at lægge i det? Er man alene om projektet eller flere?
– hvor mange ressourcer (organisk materiale, vand, penge til planter og frø …) man har og er villig til at kaste i projektet?

Og dermed: Hvor stort et område skal man starte med? Har du hverken arbejdstid, tidshorisont, lyst til at studere og erhverve dig viden, kræfter/ork eller ressourcer, så er det dømt til at mislykkes. Især hvis man kaster sig ud i en kæmpeskovhave og gerne vil have en stor grøntsagsproduktion, der kan sammenlignes med produktionen i en intensivt dyrket køkkenhave.

But then again … Det er jo PRÆCIS de samme overvejelser, man skal gøre sig, hvis man overvejer at etablere en køkkenhave! Måske lige bortset fra tidshorisonten – en køkkenhave kan du godt have etableret på et år – til gengæld skal du så stort set starte forfra med alle planter hvert år.

“Skogsträdgårdar kräver kunskap och närvaro”

“Man skal vide, om man har det arbejdsoverskud, som den valgte løsning kræver”

Det er to af de citater, vi især har taget med os fra denne sommers rejser rundt i skovhave-Danmark og -Sverige.

Som det meste andet i denne verden kommer hverken køkkenhaver eller skovhaver (eller mad, for den sags skyld, med mindre du stadig bor hjemme hos dine forældre og får det hele serveret) desværre af sig selv! Som minimum koster maden penge, som man så skal lægge en anden type arbejdsindsats for at tjene i stedet. For nogle af os betyder det så bare, at vi går glip af alt det sjove ved madproduktionen … Andre vil hellere arbejde lidt mere for andre og så betale sig fra madproduktionen. Men mad skal vi alle ha’.