Efter at 2016 i grove træk blev brugt til infrastrukturen i skovhaven, og 2017 i grove træk blev brugt til at plante træer og buske (og arbejde videre med infrastrukturen), så er vi nu i 2018 klar til at begynde med det, der for alvor er anderledes i en skovhave: urtelaget af flerårige grøntsager.Jeg ved faktisk ikke så meget om, hvad ‘trenden’ i Danmark er indenfor køkkenhavedyrkning af grøntsager, men her i Sverige er det vældig hipt gennem forsåning indendøre og i drivhus og såning på flere tidspunkter af året (fx sensommeren) at forsøge at ‘tvinge’ de enårige grøntsager til en lang sæson (komme tidligt om foråret og blive til sent på efteråret).

Målet er at have grøntsager i egen have så stor en del af sæsonen som muligt (salat fra maj i stedet for først i juni osv.), og det er da ikke umuligt, at vi også hopper på den bølge på et eller andet tidspunkt (hvis altså vi får et meget stort drivhus …!), men indtil videre synes jeg faktisk, at det er en anelse fjollet, når der nu er så mange flerårige grøntsager, der faktisk begynder helt vildt tidligt (april) og/eller har en 2. vækstspurt om efteråret. Til gengæld er flere af dem lidt kedelige midt på sommeren, men der kan man jo så have de enårige til at supplere.

Vi har de første år af vores skovhaveprojekt haft fokus på infrastruktur, plantning af træer og buske og bekæmpelse af flerårigt rodukrudt. Når først man har plantet de flerårige grøntsager, kommer man ikke til at grave mere i skovhaven – og så er det altså noget knald, hvis der er for meget kvikgræs! Vi har (havde) rigtig meget kvikgræs på det område, hvor vi har anlagt skovhaven, og vi har anvendt forskellige teknikker til udryddelse af det – fx kartofler – med god succes. Og nu er kampen vundet i hvert fald i områderne 1 – 6. Så der er vi nu klar til i år at begynde at eksperimentere med flerårige grøntsager for alvor.

Vi har maaaange ønsker til, hvilke grøntsager vi ønsker at dyrke. Og god plads til at plante dem ud på. Vi laver langt de fleste af planterne selv, fra frø eller aflæggere, så den begrænsende faktor er faktisk mest, hvor vi skal så alle de frø og have alle de små babyplanter stående, indtil de er store nok til at blive plantet ud. Vi kan ikke så direkte ud i skovhaven, da vi ikke har bar jord at så i. Derudover har vi ekstremt dårlige erfaringer med at så direkte ud i haven, også selvom vi laver bar jord. Nogen eller noget æder frø eller planter, så vi aldrig får noget ud af det. Så er succesraten bare 100 gange bedre, når vi forsår i potter eller bakker, som vi stiller i drivhuset eller inden døre, indtil baby-planterne skal pottes op og – når de er store nok – plantes ud på det sted, de skal bo endeligt.

Men altså – vi har mange ønsker og knap så meget plads til såning og planteskole, så en af vinterens store øvelser har været at lave en prioriteret plan over, hvad det så er, vi starter med, skaffe frøene og få opstartet planteproduktionen.

En del flerårige planters frø kræver en kuldeperiode i jorden (stratificering) for at ville spire. Så det nytter ikke at vente med at så til foråret – så spirer de nemlig først det efterfølgende forår, når det har været vinter igen. Det betyder, at vi skal starte med forkultivering af disse planter allerede her om vinteren. Til gengæld betyder det så også, at det ikke er alle frø, der skal sås samtidigt. Det er heldigt – vores liste er nemlig lang.

Det er ikke helt enkelt at lave sådan en så-plan. Man kan sikkert også gribe det an på mange måder – men her er så vores ‘metode’:

1. Først en bruttoliste. Hvilke grøntsager vil vi gerne ende med at have i skovhaven? Det var den liste, der endte med at blive meeeeeget lang ….!

2. Så en nærmere beskrivelse af de enkelte planter: hvordan vil de gerne vokse (skygge, sol, sandet jord, ph, …), hvor meget fylder de i højde og bredde, vokser de i afgrænsede tuer eller spreder de sig, er der nogen, vi gerne vil have mange af, og hvordan laver man dem – herunder skal de sås om vinteren, mens det stadig er koldt, eller om foråret. Det giver et dejligt stort excel-ark! (og så er vi begge glade ….) 🙂

3. Så kiggede vi på et kort over skovhaven (hurra for Steffens drone!) og startede med at placere de planter, vi ved holder af skygge. Skyggepladserne er der nemlig indtil videre ikke så mange af.

4. Og så kom den mest besværlige del: Hvordan skal resten så placeres? Princippet for placering af urterne i en skovhave er nogenlunde som følger:

• Ingen store områder med monokulturer. Altså ikke noget med 8 kvadratmeter udelukkende med rabarber eller asparges. For at undgå udpining af jorden og angreb af sygdomme skal plantearterne samplantes i ‘polykulturer’ (i modsætning til monokulturer).
• Polykulturerne skal gerne sammensættes, så ‘klumpformende’ planter står sammen med planter, der spreder sig; høje planter sammen med lavere planter; og planter med dybe rødder står sammen med planter med højereliggende rødder.
• Og ja, så skal man naturligvis tage hensyn til, om planterne vil have sol eller skygge, tør eller fugtig jord, høj eller lav ph.

Der er erfaringer med polykulturdyrkning i varmere lande, man kunne læne sig opad – men hvad der virker i skoven i Småland, ved vi ikke!! Så det er altså nu, at eksperimentet for alvor begynder.

Vi er ikke færdige med punkt 4 endnu – men vi har lavet en mindre liste over de planter, vi VED, vi gerne vil starte med i år (enten fordi de tager flere år at lave, fordi vi allerede kender dem og ved, vi vil have dem, eller fordi vi forestiller os, at vi skal have rigtig mange af dem, og derfor skal i gang nu) – og flere af dem begynder vi også at have en idé om, hvor skal stå.

Steffen startede allerede i slutningen af november med at så en del af de planter, vi ved, at vi skal have mange af, som takkeklap/ryssgubbe (Bunias orientalis), sødskærm/spansk körvel (Myrrhis odorata), skorzonerrod/svartrod (Scorzonera hispanica), engelsk spinat/spenatskräppa (Rumex patientia), og bjørnerod/björnrot (Meum athamanticum) – og i dag var vi så nået til opsamlingsheatet for planter, der skal sås, inden foråret kommer:

Pyrenæisk fuglemælk/spansk stjärnlök (Ornithogalum pyrenaicum) (også kaldet vild asparges, selvom planten slet ikke er i familie med asparges). Den prøvede jeg også at så sidste år, men jeg tror, at den druknede (den stod ude), så i år lader vi den stå i drivhuset i stedet.

Koreansk asters (Aster scaber). Den har vi ikke prøvet før – men da jeg var på pileflet-kursus på Naturplanteskolen for et par uger siden, var der frø til salg, og så skyndte jeg mig at slå til. Nogle gange kan planer tilpasses, når heldet tilsmiler én 😉

Skotsk lostilk/strandloka (Ligusticum scoticum) er en slags flerårig persille med smag af en blanding af selleri, persille og løvstikke, og som man – hvis man kan lide smagen – i princippet kan anvende som en substitut for persille. Den er bare flerårig, så man skal ikke hvert år sørge for at så ny persille.

Engkarse/Ängsbräsma (Cardamine pratensis) forelskede Steffen sig i, da han var inde på Albinus Frøs hjemmeside – og da det er en eng- og moseplante, skal den slet ikke stå i nogle af de områder, vi er i gang med at tilplante nu, men snarere helt oppe ved Nordsøen.

Og ja, så var der lige tandroden … 🙂 Tandrod/tandrot (Cardamine bulbifera) kan en tandlæge ikke lade være med at købe frø til, når han støder på den. Den var bare en ‘must-have’. Men den lyder bestemt også som en rigtig køn plante at have i skovhaven. 😉

Når vi kommer frem til marts-april tager vi endnu et så-heat. Der skal vi bl.a. så en del forskellige kål, flere stolthenrik, og flere løg. Og så skal vi på jagt efter stiklinger/aflæggere af planter, vi ikke vil så, bl.a. forskellige hosta og humle. Mere om det senere.