Mit største projekt i Kristi Himmelfartsferien var uden tvivl vandhullet syd for huset. Det må man helt klart kunne bruge til et eller andet – spørgsmålet er hvad, og hvordan.

Udgangspunktet er, at vi har en fordybning i jorden med stillestående vand, der er helt tilgroet med græsser og alger, og hvor der ligger et væltet birketræ lidt ind over, med adskillige birkegrene på bunden af vandhullet. Rundt om vandhullet er der en slags dæmning, og hullet er meget regelmæssigt rundt, så det er sikkert konstrueret på et eller andet tidspunkt. Og så er der naturligvis tilgroet med bl.a hindbærkrat, og træerne syd for vandhullet skygger det meste af dagen.

Jeg har ikke kunnet finde nogen tilførsel af vand, så det er formentlig grundvandsspejlet, der ligger der. Lige vest for vores grund (og vandhullet) har naboen dog i nyere tid konstrueret en stor dam, hvor dæmningen ind mod vores grund i hvert fald et sted gennembrydes af et rør til et lille vandløb, der løber ned i skoven syd for vores lille vandhul. Så måske siver der også vand fra den store dam til vores lille vandhul gennem utætheder i dæmningen. Det håber jeg lidt – det kunne være rart, hvis der var anden vandtilførsel end regn og grundvand.

Øst og syd for vores lille vandhul er der et sumpet område, med småkrat og birketræer. Som det ses på billedet, er der også enkelte grantræer.

Mit småautistiske oprydningsgen har lige fra starten haft vældig stor trang til at få ryddet op i vandhullet, og jeg har haft en rive i for at se, om det var muligt at hive græsserne op. Det er det – og vandhullet er ok dybt – i hvert fald 1 meter, og måske også mere ude på midten (hvor jeg ikke kan nå). Oprensningen har bare – udover tid – afventet, at jeg fik en idé til, hvad jeg så skulle bruge det, jeg hiver op fra vandhullet til? Det består primært af slam og græs i forskellige grader af forrådnelse – og det må da kunne bruges til noget!

Succesoplevelsen med hügelbedet oppe ved stengærdet og rabarberne (krydderurtebedet) gav mig mod på at lave endnu et hügelbed.

Lidt øst for vandhullet, på kanten mellem ‘haven’ og sumpområdet, ligger endnu et væltet birketræ. Der er også en irriterende lavning i jorden, fyldt med brændenælder.

Så løsningen blev: jeg fylder hullet med en blanding af træ fra birketræet og oprens fra vandhullet. Så må jeg sidenhen finde noget jord et sted at toppe det med, og så på toppen. Steffen foreslår vildblomst-blandingen, som vi afprøvede med succes oppe i sommerhuset sidste år. Vi får se – nu skal vi lige ha’ lavet bedet først.

For en sikkerheds skyld startede jeg med et lag af aviser for at kvæle brændenælderne. Jeg er ikke sikker på, at det er nødvendigt – når der kommer et tykt lag træ og råddent græs ovenpå, burde de dø under alle omstændigheder – men da jeg jo på ingen måde er erfaren i det her endnu, så lægger jeg lige lidt aviser også.

 

Og så var det ellers bare at hive græs og slam op af vandhullet! Efter næsten at have knækket ryggen på det de første timer (det er saft suseme tungt!), fandt jeg på den geniale idé at trække græsset op på siden af vandhullet først, og så vente med at hive det videre op i trillebøren til et par timer efter. Så er det meste af vandet løbet fra, og vægten reduceret betydeligt.

 

Steffen fik lov at lege lidt med sin gamle el-motorsav – træet skulle jo parteres! Han glæder sig som et lille barn, til han får købt en større sav, uden ledning!!

 

 

 

Og så var det ellers bare at ‘samle’ bedet. Jeg afsluttede denne fase med at lægge et ordentlig lag græs ovenpå – også for at dække det slamlignende (og slamlugtende!) lag til. Næste fase bliver så at finde noget jord til at afslutte det med – men vi har nogle bunker oppe i poppellunden, som jeg håber ikke er alt for fyldt med sten. Fortsættelse følger 🙂 – også på vandhulsprojektet!