Jeg har tidligere skrevet om vores behov for en planteskole til opformering af planter til skovhaven. Vi er kommet en del længere med det projekt i løbet af sommeren. Planteskolen kommer i første omgang til at bestå af et lille drivhus på gavlen af aftægtsboligen og en række plantekasser i gårdhaven foran aftægtsboligen.
Drivhuset
Dette år har givet os en meget fin demonstration af, at forår og forsommer kan være en mørk, kold og våd fornøjelse i Småland. Så hvis vi skal gøre os håb om at få enåringer til at komme i gang, vokse op, blomstre og give afgrøder, inden det bliver vinter igen, så får vi brug for en eller anden form for ’beskyttet bolig’ at starte dem op i. Også til opformering af flerårige planter, hvad enten det bliver via frøformering eller ved stiklinger, får vi brug for en beskyttet og lunere plads. Når først de er veletableret i skovhaven, skal de nok klare sig selv.
Altså – et drivhus. Da vi har kælderen under laden fuld af gamle vinduer, er det oplagt at forsøge, om ikke vi selv kan finde ud af at konstruere et drivhus. Mens Steffen gik i gang med at tænke konstruktionsplaner, startede jeg med foreløbig 3 store gamle vinduer (som vi i hvert fald får brug for). Slibe, rense gammel kit af, lægge ny linoliekit, og male dem med hvid linoliemaling. Som i øvrigt er en fornøjelse at arbejde med!! Så let at male på, lugter på det nærmeste ikke (og i hvert fald ikke dårligt), og lige til at rense af penslen igen med linoliesæbe og vand.
Jeg har nu tre store vinduer, der har fået første gang maling, tre store, der er slebet og klar til kit og maling, og så skal jeg have forberedt 3-4 smallere vinduer også. Så burde der være nok til et drivhus str. ca. 2mx1,8m – eller hvad Steffen nu lander på. Og da jeg kan stå i laden med det, er det et oplagt efterårsprojekt – det skal bare ikke blive for koldt, for så er linoliemalingen for lang tid om at tørre.
Drivhuset skal stå op ad syd-gavlen af aftægtsboligen. Huset er gammelt – meget gammelt – og facadebrædderne har ikke været skiftet, eller malet for den sags skyld, i mange, mange år. Vi har ikke konkrete planer for aftægtsboligen endnu, men på et eller andet tidspunkt skal den renoveres. Dvs. som minimum ha’ repareret brædder, der er i stykker, og males. Måske skal hele facaden skiftes engang, men det bliver nok et af det allersidste projekter, vi går i gang med – det er i hvert fald ikke højt på prioriteringslisten. Men reparation af brædder og maling kunne godt ske indenfor en overskuelig årrække, og så er det jo noget knald, hvis der lige er sat et drivhus op ad gavlen.
Så – gavlen skulle ha’ repareret og malet brædder i år. Det var heldigvis en opgave, der umiddelbart tiltrak opmærksomhed fra flere af vore sommerferie-gæster, så den var løst på mindre end en uge!!! Og jeg, der gruede for malearbejde på stige….
Efter også at have fældet pilen, der skyggede, og fjernet et par store Smålands-sten, der lå hvor stolperne skulle stå, så var der pludselig på ingen tid gjort klar til konstruktion af drivhus. Imens tænker konstruktøren fortsat på designet … En udfordring er, at vi gerne vil anvende stolper, der IKKE er trykimprægnerede. Og at vi gerne vil anvende stolpespyd til placering af stolperne. Og at de ikke-trykimprægnerede stolper, som trælasthandlen i Älmhult har, er for store til de stolpespyd, de har … Vi går ikke på kompromis med trykimprægneringen, så nu er jagten gået ind på ikke-trykimprægnede stolper i den rette størrelse. Kan hænde, at vi skal ud i eg eller robinie, hvis ikke de fås i fyr. Eller at vi importerer fyrretræsstolper fra Danmark til Sverige (Sic!), hvis vi kan finde dem i Danmark. Det bliver et meget fint, lille drivhus!
Her er det måske på plads at argumentere lidt for, hvorfor vi ikke vil have tryk-imprægnerede stolper (eller brædder for den sags skyld). I meget korte træk er det, fordi det er noget miljøsvineri (surprise …). En lidt mere uddybet forklaring kan man læse her.
Plantekasserne i gårdhaven
De planter, der ikke behøver at stå i drivhus – enten fordi de nu er store nok til at klare sig uden, eller fordi de kan startes direkte i plantekasse – vil vi gerne have en mellemstation til, mens vi venter på skovhaven. Der vil sikkert også efter, at skovhaven er i gang, løbende være planter, der skal formeres under mere kontrollerede forhold, så tanken er, at vi mere permanent laver en planteskole-plads i gårdhaven foran aftægtsboligen.
Da vi overtog gården, var gårdhaven foran aftægtsboligen helt groet til i sneboldbuske, bregner, ribsbuske, spidslønskud og andre sjove sager.
Det har været, og er fortsat, et hestearbejde at rydde. Men lige så stille rykker vi derudaf … 🙂
Erfaringen fra de første plantekasser blev, at sneboldene skyder op igennem, selvom de er klippet ned, så hvis vi vil ha’ plantekasser, så skal sneboldbuskene dø. Først prøvede vi at grave dem op. Det er f… hårdt (ik’ Kjeld?). Deres rodsystem er … skal vi kalde det omfattende. Nu er den alternative strategi at pine dem ihjel: Vi har klippet dem helt ned, så vi kan slå området med græsslåmaskinen – og hvis vi gør det længe nok, så dør de vel for pokker? Ellers må vi grave – men det bliver kasse for kasse, og ikke hele gårdhaven på én gang: det er simpelthen for hårdt.
Foreløbig har vi fire kasser: én høj med asparges (og ja, de er begyndt at komme – 7 styk er der nu, plus 5 jeg har spiret indenfor og nu har plantet i en krukke i Lyngby), én med Steffens mynteproduktion og kulsukker, én med døde koriander og spirende purløg, og én, der ikke er taget i brug endnu. Jeg skal have plads til slangehvidløg, som jeg skal hente hos min moster og onkel i løbet af september og sætte sidst i september eller først i oktober, men mere bliver det nok ikke til i år.
Solbærbuskene er dimitteret fra planteskolen, og er blevet plantet lige inden for stengærdet omkring skovhaven. Første planter i skovhaven 🙂
