Tag-arkiv: Planteportrætter

Engsalvie / Ängssalvia

Engsalvie / Ängssalvia (Salvia pratensis) er bare SÅ smuk. Det er en gammel medicinalvækst med blålilla blomster, som insekterne er helt vilde med. Vi har den mest som insektplante og te-urt. Ängssalvia er i Sverige en truet art, som man gerne må passe på.

Hvor vil den gerne bo?

Som en rigtig engplante, kan den godt lide sol. Den behøver dog ikke at stå fugtigt.

Hvor stor bliver den?

Bladdelen af planten bliver 20-30 cm høj, men blomsterstænglerne stikker et pænt stykke op over den. Og er så smukke …

Hvornår høster man af den?

Hvis man vil tørre bladene til urtete, er de bedst inden planten blomster. Dvs. i begyndelsen af juni.

Hvordan anvender vi den?

Mest bare som en fryd for øjet og en populær insektplante.

Planteformering

De er enkle at frøformere, og laver derfor også selv gerne nye, små planter i omegnen af moderplanten, som man kan grave op og flytte derhen, hvor man gerne vil ha’ den.

Flerårig kål

De flerårige kål (Brassica oleracea ramosa), vi har i skovhaven, er frøformerede varianter af flerårig vildkål, og vi har vores oprindelige kål fra Myrrhis i Danmark. 

Tycho og Karoline har igennem en årrække selekteret frø fra de bedste kålplanter i deres skovhave, og vi fortsætter nu i vores skovhave. Kål er en af den slags planter, der lystigt krydser sig inden for samme art. Dvs. har man flere forskellige kålsorter af samme art, der blomstrer samtidigt, kan man ikke være sikker på, at frøene giver planter af samme sort – faktisk kan man være ret sikker på, at det gør de ikke. Vores frøformerede kålplanter er derfor alle forskellige.

Hvor vil den gerne bo?

Vi eksperimenterer med de flerårige kål lidt over det hele i skovhaven – sol, skygge, tørst, fugtigt – og har ikke rigtig noget svar på endnu, hvor de trives bedst.

Hvor stor bliver den?

Hvis ellers de kommer godt fra start, ikke kommer til at mangle for meget vand i løbet af sommeren, og ikke blive totalt ædt af sommerfuglelarver – så kan planterne blive ret omfangsrige. De største planter, vi har haft, har fyldt en hel kvadratmeter.

Hvornår høster man af den?

Når først planten er veletableret, kan man i princippet høste af den hele året. Også om vinteren! Både blade og blomster smager godt. Bladene kan dog variere meget i skarphed over året, og efter hvor de står i haven. Nogle gange er de meget milde i smagen, andre gange ikke …

Hvordan anvender vi den?

Tja – hvordan anvender man bladkål? Efterhånden i alt muligt – finthakket i salat, som grønkålschips, som stegt bladgrøntstilbehør, som bladingrediens i en tærte eller en lasagne, …

Planteformering

De er superlette at frøformere. Saml frøene ind i løbet af sommeren, når de er modne, og så dem i løbet af næste forår. Og så har du maaaange planter …

Man kan også stiklingeformere af særlig gode planter, som man gerne vil have flere identiske kloner af.

Flerårig kål / perenn kål

Spinatranke / Rankspenat

Spinatranke / rankspenat (Hablitzia tamnoides) er en rigtig lækker forårs-skudgrøntsag. I marts-april (afhængig af, hvornår vinteren slipper sit tag i Småland) begynder den at skyde, og de 10-15 cm lækre skud er en rigtig forårslækkerbisken . Senere bliver den en slyngplante / klätterväxt, der kan klatre flere meter op i de træer og buske, den vokser under.

Hvor vil den gerne bo?

Spinatranke er oprindeligt i Kaukasus en klatreplante, der vokser i kalkstenshuler i bjergenes skove. Den kan godt lide skygge, gerne lidt fugtig jord, og gerne næringsrigt. Hvis den ikke står for lyst og tørt, fortsætter den med at være frisk og grøn hele sommeren, og leverer fine, grønne spinatblade frem til den blomstrer i starten af juli.

Hvor stor bliver den?

Trives planten, kan den vokse 3-4 meter op i træerne. Den er ikke så omfangsrig og fylder mest i højden.

Hvornår høster man af den?

Vi høster de først skud af veletablerede planter i april, og derefter er det frem til midt på sommeren enkeltblade, vi høster. Er det en tør og varm sommer, bliver bladene lidt kedelige  fra midt på sommeren og resten af året. Og står planen meget lyst og tørt, begynder den at visne ned allerede midt på sommeren. Så det er en oplagt forårs- og forsommerspinatplante.

Hvordan anvender vi den?

Forårsskuddene enten damper eller lynsteger vi og serverer som tilbehør. Lækkert tilbehør. Gerne med lidt hvidløg … Senere på sæsonen er bladene en del af det blandede grønt, vi dagligt henter fra skovhaven til alle mulige retter. Spinatranke-bladene er meget milde, så unge, friske blade er dejlige i en blandet salat.

Planteformering

Frøene høstes, når de er modne, og sås allerede i løbet af efteråret i alm. såjord, der stilles udendørs lidt beskyttet, så de ikke drukner, og samtidig med styr på, at de ikke tørrer ud. Så spirer de næste forår, når de har fået en kuldeperiode.

Kinaskok / Korogi

Så har vi høstet vores første ‘rodsag’ i skovhaven, nemlig kinaskok / chorogi (Stachys affinis). Det er en flerårig plante i familie med mynte, der laver små rodknolde. Planten visner ned om efteråret, og knoldene – dem man ikke høster selvfølgelig! – spirer igen til næste forår og bliver til nye planter.

Det skulle, som mynte, være en glimrende insektplante, men hos os i det sydlige Småland blomstrede den ikke sidste år.

Hvor vil den gerne bo?

Kinaskok vil gerne stå solrigt i en let, veldrænet og næringsrig jord, der dog ikke må være for tør. 

Hvor stor bliver den?

Planten bliver 30-50 cm. høj.

Hvornår høster man af den?

Man kan høste knoldene om efteråret og om vinteren, så længe jorden ikke er frossen. Vi høstede i starten af april, og der var knoldene begyndt at spire, men de var stadig vældigt lækre.

Hvordan anvender vi den?

Rodknoldene minder i smag og konsistens meget om jordskokker/jordärtskock. Både planten og knoldene er dog en del mindre. Kinaskok skal spises rå eller let tilberedt (dampet eller ristet). Den smager mildt og nøddeagtigt. Som rå er den meget sprød og lækker, men den bliver meget hurtigt meget blød, når den tilberedes, så pas på! Vi har spist den let dampet med lidt koldt smør – meget delikat! Jeg tænker også, at den er god at smide i en stirfry/wok, men først til allersidst.

Planteformering

Planten er meget let at forøge: Når man høster, efterlader man bare nogle af knoldene i jorden i 5-10 cm. dybde, så spirer de igen til foråret, og hver knold bliver til en ny plante. Knoldene skulle kunne klare næsten -30° C, når de ligger i jorden, så kinaskok burde klare vore vintre uden problemer.

Jeg købte kinaskok hos Rod og Lund og satte den i et mosegrisenet, da jeg tænker, at de delikate knolde nok også er interessante for mosegrisene, som vi har mange af. Nu har jeg dog også sat en del knolde udenfor nettet, så får vi se, hvad der sker.

 

Planteportrætter

Skriv et svar

På grund af grænselukningerne er jeg strandet i Danmark, og Christina er alene på gården i Sverige, så de større håndværksprojekter på Gammelgård ligger stille. Da det samtidig er 14 graders frost udenfor i det sydlige Småland, er der også grænser for, hvilke udendørsprojekter Christina kan gå videre med. Det kunne vi godt sætte os ned og blive irriterede og deprimerede over, men vi vælger i stedet at gå videre med nogle af de ‘skrivebordsprojekter’, der ofte bliver skubbet til side pga. håndværksprojekterne. Dem kan vi nemlig nu sidde hver for sig og lave sammen! Læs resten →