Mit mantra har hidtil været, at skovhaven skal levere mad. “Ikke bare lidt salat og krydderurter, men rigtig mad!” Det gør den allerede – men hold nu op, hvor er jeg også blevet glad for alle de blomstrende krydderurter … 🙂 Læs resten
Så er der kommet mynte i myntebedet ved laden. Det er stiklingerne, jeg tog i sommerferien, der nu er røget i jorden. Umiddelbart ser det måske ikke ud af så meget, men forestil jer, når det er groet til, så vi har en lille bølgende mark af forskellige mynter, der dufter fantastisk, når man går forbi og strejfer dem, er fabelagtige biplanter, når de blomstrer, er fremragende i køkkenet, f.eks. salater, og så er der jo MOJITOS!!! 🙂
Der er allerede gået lidt koks i arter og sorter, men jeg mener at have sat almindelig grøn mynte (Menta spicata), æblemynte (Menta suaveolens), ingefærmynte (Menta x gentilis ‘Variegata’) og grapefrugtmynte (Menta x villosa). Det er ikke SÅ vigtigt, trøster jeg mig med, da de forventes at krydse sig lystigt med hverandre!
Stiklingerne var meget nemme lave: En håndfuld forskellige myntekviste i et glas vand i køkkenvinduet. Efter 2-3 uger havde de alle slået rødder. De blev sat i små potter først, men jeg tror egentligt godt, at jeg kunne have sat dem i jorden med det samme.
Jeg laver flere stiklinger til foråret …
Vi har en meget stor gårdsplads, hvor der for øjeblikket bare er græsser. Det er måske lige i overkanten, så fra vi startede med at slå græsset, har vi haft en idé om, at den lille skråning mellem hovedhuset, laden og fase 1 af skovhaven måtte kunne bruges til noget sjovere.
Vi er blevet ret glade for mynte i madlavningen, og erfaringerne hjemme fra den lille have i Lyngby er, at mynte breder sig ad h…. til, ind over alt muligt andet. Derfor er der ikke mynte i hügelbed nr. 1.
Vi har lyst til at have et rigtigt stort myntebed – altså som i seriøst stort myntebed. Og det kan passende være på skråningen. Men først skal græsset kvæles, så weekendens 2. projekt bestod i ‘mulching’ af det kommende myntebed.
Først slog Steffen alt det høje græs med buskrydderen, og så gik jeg ellers i gang med våde aviser og grøntklip fra græs- og brændenældeslåning. I øvrigt er Kristelig Dagblad (fra naboerne derhjemme) ubetinget bedre til mulching end Information … Jeg er vældig glad for min avis, men den fylder ikke så meget, når den bredes ud!
Karl (vores nye genbo) var også ude med buskrydderen og ryddede højt græs omkring vores skraldespande og postkasser, så jeg ilede lige ned til vejen og hørte, om det var ok, at jeg tog det også, eller om han skulle bruge det til noget. Han så lettere forvirret ud (skøre danskere), men havde bestemt ikke noget imod, at jeg rev græsset sammen og tog det med op på gårdspladsen.
Steffen vil meget gerne have et kirsebærtræ midt i bedet, så det gjorde vi klar til (fjernede ral – jo, der er spredt ral på hele gårdspladsen!!! – og løsnede jorden), og så stak vi et gammelt kosteskaft ned, hvor det skal stå. Så skal vi bare skubbe dæklaget væk, når vi skal sætte træet – enten i eftersommeren eller til næste forår.
Jeg løb tør for aviser godt halvvejs, men min mor har lovet at samle sammen til mig – og jeg er sikker på, at Frederiksborg Amtsavis og Politiken er lige så gode som Kristelig Dagblad. Så kan jeg gøre arbejdet færdig næste gang.
Så hvis naboerne nu kigger op, mens vi er væk, for at se, hvad det er vi har gang i, vil de se en mærkelig halvfærdig bunke afklippet ukrudt lagt ovenpå våde aviser, og med et kosteskaft i midten! Vi arbejder hårdt for at få etableret vores ry som mærkelige 🙂
Vi får brug for rigtig, rigtig mange planter i skovhaven. Så vi skal have fundet ud af at lave så mange som muligt selv, enten ved at så, eller ved at dele eksisterende planter. Vi har altså brug for en planteskole – og den gik vi i gang med at etablere i den lille have foran aftægtsboligen.
Vi købte som sagt fire forskellige mynteplanter på Fuglebjerggård sidste weekend (æble, ingefær, chokolade og grape), og havde derudover en meget livskraftig marokkansk mynte med fra en krukke fra sidste år. De skal meget gerne brede sig og blive til mange mynteplanter, mens vi venter på, at græsset bliver kvalt under dækket i det kommende myntebed på skråningen.
Så Steffen byggede en kravlegård til dem, som blev gravet lidt ned og fyldt med dejlig sort muld fra en bunke i den kommende skovhave. Praktisk, at nogen en gang har efterladt store bunker med jord uden sten til planteprojekter!
Der blev også plads til Steffens kulsukker, og til den lille Babington-løg, der ikke rigtig har udviklet sig, siden vi fik den, og helt sikkert bedre kan lide fed skovmuld end den lerjord, den stod i i potten.
Jeg fandt en stor trækasse i laden, som vi ved fælles hjælp fik slæbt hen i haven også. Jeg borede en masse huller i bunden, så der ikke samler sig vand, og så blev den placeret i læ under en stor ribs-busk og fyldt med jord fra bunken. Lidt planteskole-priklejord på toppen – og så blev der sået aspargesfrø, der havde ligget i blød et døgns tid.
Jeg tænker, at vi bygger flere plantekasser med tiden, efterhånden som vi kommer til at skulle opformere de forskellige mindre planter, vi vil have i haven. De store planter (fx frugt- og nøddetræer) skal vi have lavet en anden planteskole til – formentlig oppe i ‘firkanten’ nord for laden.
På det kommende aspargesbed, som jeg startede på i pinsen, fik jeg sået grøntgødning – så nu må det godt blive den helt rigtige kombination af sol, varme og regn, så det hele kan komme i gang med at gro.
Og sneglene skal helst holde sig væk fra planteskolen!! Ellers har vi fået fortalt, at de ikke kan lide at kravle over kobbertråd, så det kan være, at alle de ledninger, Ebbe har samlet i en kurv i laden, skal splittes ad og blive til snegleforhindringer på kanten af plantekasserne.