Tag-arkiv: engsalvie

Engsalvie / Ängssalvia

Engsalvie / Ängssalvia (Salvia pratensis) er bare SÅ smuk. Det er en gammel medicinalvækst med blålilla blomster, som insekterne er helt vilde med. Vi har den mest som insektplante og te-urt. Ängssalvia er i Sverige en truet art, som man gerne må passe på.

Hvor vil den gerne bo?

Som en rigtig engplante, kan den godt lide sol. Den behøver dog ikke at stå fugtigt.

Hvor stor bliver den?

Bladdelen af planten bliver 20-30 cm høj, men blomsterstænglerne stikker et pænt stykke op over den. Og er så smukke …

Hvornår høster man af den?

Hvis man vil tørre bladene til urtete, er de bedst inden planten blomster. Dvs. i begyndelsen af juni.

Hvordan anvender vi den?

Mest bare som en fryd for øjet og en populær insektplante.

Planteformering

De er enkle at frøformere, og laver derfor også selv gerne nye, små planter i omegnen af moderplanten, som man kan grave op og flytte derhen, hvor man gerne vil ha’ den.