Tag-arkiv: Planteportrætter

Kinaskok / Korogi

Så har vi høstet vores første ‘rodsag’ i skovhaven, nemlig kinaskok / chorogi (Stachys affinis). Det er en flerårig plante i familie med mynte, der laver små rodknolde. Planten visner ned om efteråret, og knoldene – dem man ikke høster selvfølgelig! – spirer igen til næste forår og bliver til nye planter.

Det skulle, som mynte, være en glimrende insektplante, men hos os i det sydlige Småland blomstrede den ikke sidste år.

Hvor vil den gerne bo?

Kinaskok vil gerne stå solrigt i en let, veldrænet og næringsrig jord, der dog ikke må være for tør. 

Hvor stor bliver den?

Planten bliver 30-50 cm. høj.

Hvornår høster man af den?

Man kan høste knoldene om efteråret og om vinteren, så længe jorden ikke er frossen. Vi høstede i starten af april, og der var knoldene begyndt at spire, men de var stadig vældigt lækre.

Hvordan anvender vi den?

Rodknoldene minder i smag og konsistens meget om jordskokker/jordärtskock. Både planten og knoldene er dog en del mindre. Kinaskok skal spises rå eller let tilberedt (dampet eller ristet). Den smager mildt og nøddeagtigt. Som rå er den meget sprød og lækker, men den bliver meget hurtigt meget blød, når den tilberedes, så pas på! Vi har spist den let dampet med lidt koldt smør – meget delikat! Jeg tænker også, at den er god at smide i en stirfry/wok, men først til allersidst.

Planteformering

Planten er meget let at forøge: Når man høster, efterlader man bare nogle af knoldene i jorden i 5-10 cm. dybde, så spirer de igen til foråret, og hver knold bliver til en ny plante. Knoldene skulle kunne klare næsten -30° C, når de ligger i jorden, så kinaskok burde klare vore vintre uden problemer.

Jeg købte kinaskok hos Rod og Lund og satte den i et mosegrisenet, da jeg tænker, at de delikate knolde nok også er interessante for mosegrisene, som vi har mange af. Nu har jeg dog også sat en del knolde udenfor nettet, så får vi se, hvad der sker.

 

Planteportrætter

På grund af grænselukningerne er jeg strandet i Danmark, og Christina er alene på gården i Sverige, så de større håndværksprojekter på Gammelgård ligger stille. Da det samtidig er 14 graders frost udenfor i det sydlige Småland, er der også grænser for, hvilke udendørsprojekter Christina kan gå videre med. Det kunne vi godt sætte os ned og blive irriterede og deprimerede over, men vi vælger i stedet at gå videre med nogle af de ‘skrivebordsprojekter’, der ofte bliver skubbet til side pga. håndværksprojekterne. Dem kan vi nemlig nu sidde hver for sig og lave sammen! Læs resten

Sibirisk vinterportulak / Vårsköna

Sibirisk vinterportulak / Vårsköna (Claytonia sibirica) er en smuk bunddækkeplante, der også bidrager med spæde blade til salatskålen, til gryderetten – og med blomster til insektlivet.

Hvor vil den gerne bo?

Vårsköna er perfekt som skovhaveplante, idet den stortrives i vandrende skygge under eller bag andre planter. Men den har heller ikke noget imod sol. Vi har dog ikke haft den stående i fuld sol dagen igennem og har en mistanke om, at den måske bliver lidt kedelig af det.

Hvor stor bliver den?

Vårsköna er en rigtig bunddækkeplante, og den bliver kun 10-20 cm høj. Den enkelte plante er heller ikke særlig omfangsrig – men den frøsår sig livligt og danner derfor på kort tid et helt tæppe af grønne blade med hvide blomster. De enkelte planter er nemme at hive op, når de dukker op på steder, man ikke vil have dem. Og det er ikke vores erfaring, at dens rodnet forstyrrer andre planter – den frøsår sig og trives lidt ind imellem de andre.

 

Hvornår høster man af den?

Vårsköna har grønne blade det meste af året – selv når der ligger sne, kan man grave ned og finde lidt grønt. Vi lader den dog være i fred om vinteren (hvilket desværre ikke kan siges om rådyrene!). Midt på sommeren visner den ned og er grim en måneds tid, når den er færdig med første blomstring, men så kommer den igen først på efteråret med nye blade og blomster.

Hvordan anvender vi den?

Bladene kan anvendes både rå i salat og tilberedte. Vi er ikke specielt glade for smagen af de rå blade (smager lidt rødbedeblads-jordagtigt), men det meste af den jordede smag forsvinder, når bladene opvarmes.

Planteformering

Vårsköna formerer sig selv! Med frø …! Villigt …! Vi har faktisk ikke prøvet at indsamle frø. Fra vi fik vores første plante, har det ikke været nødvendigt. 😉

 

 

Kransbørste / Vild basilika

Kransbørste / Vild basilika (Clinopodium vulgare) er en krydderurt, der blomstrer meget, meget længe og er en ren insektmagnet. Planten er, som det svenske navn vild basilika og det engelske wild basil antyder, i familie med basilikum, men dog så langt ude, at den tilhører en anden slægt. Den smager da heller ikke af basilikum – og på dansk er navnet ikke i nærheden af at antyde noget med basilikum!

Hvor vil den gerne bo?

Vi har indtil videre haft den i næsten fuld sol og lidt tørt – hvilket den godt kan lide. Nu forsøger vi også et sted med lidt dybere og mere fugtig jord, og lidt mere skygge. Så får vi se.

Hvor stor bliver den?

Kransbørste er en god bunddækkeplante, der bliver ca. 30-40 høj og breder sig ud med udløbere. Den kan godt virke lidt aggressiv, så man skal være efter den, hvis ikke den skal tage over.

Hvornår høster man af den?

Planten skyder nye skud og blade fra tidligt om foråret og fortsætter til langt ind i efteråret. Man kan altid finde blade at høste, men der er naturligvis flest spæde og friske blade om foråret og først på sommeren, til den for alvor begynder at blomstre i juli.

Hvordan anvender vi den?

Vi anvender den primært til pesto og til urtete. Vi har ikke prøvet at tørre bladene endnu – men det står på to-do listen.

Planteformering

Kransbørste skyder livligt jordstængler ud, som bliver til nye planter – og den enkleste måde at formere den på er at grave de nye planter op. Men ellers kan den frøformeres. Vi har ikke prøvet selv at samle frø, men de første planter vi lavede, fik vi fra frø, vi købte.

 

 

Strandbede / Strandbeta

Strandbede/Strandbeta (Beta vulgaris ssp. maritima) er også gået hen og er blevet en elsket favorit i vores køkken. Den kommer tidligt og holder til meget sent (billedet her er fra november) – og så smager den godt og har en god, fast konsistens.

Hvor vil den gerne bo?

Strandbede er – surprise – en strandplante, så den er ikke så vild med at stå i for meget skygge. Og så kan den godt lide veldrænet sandjord. Hvis den står i for våd og tung jord, klarer den ikke vinteren. Den vil gerne ha’ næringsrig jord, og vi plejer at lægge godt med brændenælder og kulsukkerblade omkring den.

Hvor stor bliver den?

Strandbede har relativt faste blanke blade og bliver hverken særlig høj (20-30 cm) eller omfangsrig (20-30 cm). Den dækker ikke selv jorden omkring sig, så enten skal vi dække den (med organisk materiale), eller også skal der vokse noget andet omkring den, som dækker jorden og ikke stjæler al næringen fra den. Vi har ikke rigtig fundet nogen god løsning endnu, så indtil videre dækker vi med organisk materiale. Billedet her på siden er af en ung plante på 1½ år.

Hvornår høster man af den?

Strandbede producerer mange blade fra tidligt forår til sent efterår (helt frem til frosten – og nogle gange sågar også efter den første frost, som vi typisk får i oktober), men den holder en pause med de bedste blade omkring blomstringen midt på sommeren. Man kan vælge at klippe blomsterstænglerne af, så får man flere blade. Men jo altså så heller ikke muligheden for at få frø.

Hvordan anvender vi den?

Strandbede-blade er rigtig lækre! De helt spæde blade anvender vi rå i salat, og de lidt større blade anvender vi som man ville anvende spinat eller bladbede/mangold. Fx i tærter, eller som bladgrønt i en linsegryde.

Planteformering

Hvis man vil have mange nye planter, er det enkelt at tage frø, når de modner først på efteråret. De sås næste forår og behøver ikke kulde for at spire. Man kan også dele ældre planter, hvis der er en plante, man er blevet ekstra glad for.