Sydhavet

Syd for bygningerne er der også sket en masse i løbet af januar: Sø/dam/vandhul nummer to (naturligt nok kaldet ‘Sydhavet’) er ved at være på plads. Der er nu gravet et STORT hul, som stille og roligt fylder sig med vand. Vildnisset dernede er blevet til et lyst og åbent område med en flot sø og masser af plads til spændende plante-/have-/skovprojekter. Det bliver fantastisk. Det er faktisk allerede fantastisk, selvom jeg har en grum mistanke om, at under al den fine sne, ligger en pløjemark. 🙂

Herunder ser I Sydhavet set nede fra Calles indkørsel før, under og efter gravearbejdet. Billederne er taget fra stort set samme sted!

syd1 syd2 syd3

Og her kommer udsigten fra badeværelsesvinduet før og efter. Det er VILDT så stor en forskel det gør!

?

?

Det er klart, at der ligger et stort arbejde foran os med at gøre området både pænt og ikke mindst nyttigt både for os og for dyre- og plantelivet omkring os. Det bliver voldsomt spændende at følge, hvordan det udvikler sig. På al den ‘bare’ jord, der nu er kommet, sår vi nok grøntgødningsplanter til foråret. Dels for at holde på jorden og beskytte den mod udvaskning af næringsstoffer og fordampning af CO2, dels for at binde kulstof, forbedre jordkvaliteten og ikke mindst for at gøre det svært for de planter, vi ikke er interesserede i, at overtage områderne.

Meget mere om dette følger i et (sandsynligvis flere) senere indlæg! 😀

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.