Om en måneds tid igangsætter vi et nyt skovhaveinitiativ, som vi glæder os helt vildt til: En studiecirkel om skovhavedyrkning.Når man går i gang med noget helt ukendt (som skovhavedyrkning var for os for 5 år siden), kan det være ret rart at have nogen at læne sig op ad. Vi har læst temmelig mange bøger om skovhavedyrkning, og vi har også taget et introkursus med Philipp Weiss og Annevi Sjöberg, inden vi gik i gang, og et langdistancekursus på Holma Folkehøjskole over godt et halvt år det år, vi for alvor gik i gang. Men det er alligevel noget andet at have nogen, man i dagligdagen kan sparre med om helt konkrete spørgsmål.

Netværk, der måske kunne give noget af det, vi søgte
Lige da vi havde købt Gammelgård kontaktede vi permakulturforeningen i Sverige (skovhavedyrkning er en af de teknikker, man arbejder med indenfor permakultur) og FOBO (Foreningen for organisk og biologisk odling – vi tænkte det måtte være en pendant til Praktisk Økologi i Danmark, hvilket det viste sig ikke at være …) for at høre, om de havde kendskab til skovhavedyrkere i nærheden af os. Det gav ikke noget. Faktisk havde ingen af foreningerne aktive lokalforeninger i vores område.

Vi er med i Facebook-gruppen Skogsträdgårdsodlarna, og der har vi adgang til en guldgrube af dygtige menneskers viden og erfaringer. Men stadig synes vi, at vi mangler et lokalt netværk. Nogen at besøge, uden at skulle køre flere timer. Nogen at udveksle frø, stiklinger og småplanter med. Nogen at bestille træer langvejsfra sammen med. Osv. Når man kigger på Skogsträdgårdsodlarnas kort over skovhaver i Sverige (som vi selv tog initiativ til for at finde ud af, om der da ikke var nogen i nærheden af os selv), er Småland meget, meget tyndt besat. Og der er ingenting (udover vores egen skovhave) i vores eget lokalområde.

Så var det, vi tog kurset på Holma og var så heldige at komme i gruppe med Inger og Emma. De har været (og er stadig) et fantastisk netværk, som vi blandt andet tager på skovhaverejser med, men de bor immervæk flere timer fra Strömmaköp begge to, så det er ikke så ofte, vi besøger hinandens skovhaver.

I mangel af et etableret lokalt skovhavenetværk valgte jeg så at melde mig ind i den helt almindelige haveforening, der viste sig at have en meget aktiv lokalforening. Bare uden fokus på skovhaver. Men allerede inden jeg var meldt ind, meldte de deres ankomst på studiebesøg på Gammelgård, selvom vi dengang (for to år siden) faktisk ikke var kommet særlig langt med etableringen af skovhaven. Så interessen for emnet var der da. Men det gav jo stadig ikke et lokalt skovhavenetværk.

Aftenskolen
Derfor kontaktede jeg sidste efterår den lokale aftenskole. Måske kunne man i regi af denne få gang i et netværk? Det viser sig nemlig, at studiecirkler, hvor man i fællesskab i en mindre gruppe fordyber sig i et emne, er meget udbredt her i Sverige. Typiske emner er fotografering, en bogcirkel, en strikkecirkel … Jeg har aldrig deltaget i en studiecirkel i Danmark – der udbyder aftenskolerne primært kurser – så jeg var nysgerrig på, hvad det egentlig helt konkret gik ud på. Og på, om man kunne anvende det til noget i skovhavesammenhæng.

Jenny fra aftenskolen lagde ud med at spørge mig: ‘Jeg kender en skov, og jeg kender en have. Men hvad er en skovhave?’ Farlig knap at trykke på … Men Jenny viste sig også at være et farligt bekendtskab for mig, for efter hvad jeg troede bare skulle være en indledende snak og en afklaring for mit vedkommende af, hvad studiecirkler egentlig gik ud på, var vi endt med at have aftalt dato for en inspirationsaften (hvor jeg skulle holde oplæg) om skovhaver, med mulighed for at tilmelde sig en studiecirkel om skovhavedyrkning. Jeg tror dårligt, jeg nåede hjem til Strömmaköp, før Jenny var gået i gang med at annoncere. Og kontakte lokalaviser. Og kommunen.

Inspirationsaftenen blev fuldtbooket på ingen tid, og Jenny foreslog, at vi lavede en til 14 dage senere. Den blev så også fuldtbooket på ingen tid. Jenny foreslog, at vi fandt endnu en dato. Hvilket der så ikke var plads til i vores kalender. I stedet aftalte vi en rundvisning i Gammelgård Skovhave i slutningen af maj, med noget af det samme indhold som på inspirationsaftnerne. Den er nu ved at fyldes op.

Så blev vi kontaktet af lokalavisen – om en journalist måtte komme forbi og interviewe os til en artikel om vores rejse fra storbymennesker til skovhavemennesker. Efter den artikel er den indledende bemærkning fra mange, vi møder ude i byen ‘Er det dig med skovhaven? Jeg har læst om jer i avisen …’

Efter den første inspirationsaften har vi allerede 10 tilmeldte til studiecirklen. Hvis der kommer lige så mange efter den næste, har vi måske et kapacitets- og organiseringsproblem. Men det kan jo håndteres, og er jo et luksusproblem sammenlignet med situationen før, hvor der ikke var nogen i nærheden overhovedet, der vidste, hvad en skovhave var.

Og hvad er det så, det her studiecirkel går ud på?
Og hvad er forskellen på en studiecirkel og et kursus? Formelt set er der forskel. I mange tilfælde ender der med ikke at være forskel. Men vi kan godt lide den forskel, der formelt er – så den har vi tænkt os at forsøge at holde fast i.

På et kursus er der en underviser, som tilrettelægger det hele og er den, der skal kunne svare på alt. En ekspert. Der er vi ikke endnu – vi har stadig selv meget at lære om skovhavedyrkning. Oftest betaler deltagerne for at være med, og det er så det, de skal levere mod at få adgang til ekspertens viden om det pensum, der undervises i på kurset. Ingen krav om fx at skulle have en skovhaveplan selv.

En studiecirkel er en kreds af mennesker, der går sammen om at studere et emne, de alle har brug for at fordybe sig i. Der er en, der er tovholder/organisator/facilitator, og som overfor aftenskolen holder styr på deltagerne, men ellers behøver den nøgleperson ikke at være ekspert i emnet, og vedkommende får da heller ikke betaling for sin ekspertviden. Vi bidrager med vores 3-4 års erfaring med Gammelgård Skovhave, that’s it. Alle deltager, ligesom alle i en sang- eller musikcirkel også synger eller spiller, og i vores tilfælde betyder det, at et adgangskrav til studiecirklen faktisk er, at man skal i gang med at etablere en skovhave. Altså at man har adgang til et stykke jord, hvor man har konkrete planer om at etablere en skovhave, og at man er villig til at deltage aktivt i studiecirklen med de planer.

Og lige præcis dette sidste – at alle deltagere skal være aktive med egen skovhaveetablering – er det, der gør den store forskel for os. Vi får noget konkret igen fra alle deltagerne. Vores allerstørste problem med kurset på Holma var, at flertallet af deltagere faktisk mest bare var nysgerrige og ikke havde konkrete skovhaveplaner, de skulle i gang med. Ud over at folk boede langt fra os, havde de således heller ikke en skovhave, vi kunne botanisere i eller lære af erfaringerne fra. Og så bliver det jo mere en kursusgruppe end et erfaringsnetværk.

Vores skovhavestudiecirkel.
Vi regner med, at vi det kommende år skal gennemføre 1-2 cirkel-træf om måneden og både holde træffene her på Gammelgård, hvor vi kan dele ud af vores foreløbige erfaringer og få de andre deltageres observationer og tanker retur, og ude hos de andre deltagere, hvor vi skal kigge på deres helt konkrete planer og give dem tricky spørgsmål og idéer. Vi skal snakke mål og udgangspunkt for de forskellige kommende skovhaver, design og etableringsstrategier, forberedelse af jorden i form af udryddelse af ikke ønskede vækster (kvikrod fx) og forbedring af jordens muldindhold, plantevalg, planteformering, osv. Plus alt det, deltagerne derudover giver udtryk for at have brug for at fordybe sig i. Vi skal på udflugter til etablerede skovhaver (Holma fx), planteskoler, hvis der er interesse for det, og snakke lokale kilder til diverse materialer, man måtte have brug for (flis og ensilage fx).

Vi glæder os SÅ meget!!