Som følgere af bloggen vil vide, har vi fået høns. Som følgere af bloggen også vil vide, har vi i år et (for) stort problem med rådyr. Denne kombination har nu fået konsekvenser for vores ældste spinatranke-plante.

Den første slyngplante, vi plantede på Gammelgård (og i øvrigt også en af de allerførste grøntsagsplanter i det hele taget), var en spinatranke / rankspenat (Hablitzia tamnoides). Vi var slet ikke klar til at plante grøntsager ind i skovhaven, så den landede under en ung bøg nord for laden, hvor den som klatrestativ fik et gammelt rio-net, der blev sat op mellem to træstubbe, der var fældet i et par meters højde.

Der har den haft det fantastisk. Skygge, aldrig helt tørt, masser af næring i jorden (vi tror, der har været mødding i det område engang i fortiden). Etablerede sig hurtigt og vokser hvert år med 2-3 meter lange ranker op i bøgen. De seneste to år er vi forsigtigt begyndt at høste unge skud i april-maj, som vi rister på panden i lidt smør og spiser som tilbehør. Uhmmm. Men ellers er det bladene, vi har høstet løbende. Både til salater og til varme retter. Flerårige spinatblade, der vokser oppe i en bøg fra sidst på foråret til først på efteråret. Og kommer igen år efter år, uden at vi egentlig behøver at gøre andet end at høste skud eller blade, og så huske at tage frø om efteråret til at lave nye planter.

Nu har jeg flyttet den. Hvilket umiddelbart kan lyde åndssvagt, men forklaringen kommer her.

Vi har fået høns. Det område, spinatranken vokser i, skal inddrages til hønsegård. Høns kratter i jorden og i alt muligt andet og ville hurtigt have gjort kål på spinatranken. Hvis vi altså ikke have indhegnet den, så hønsene ikke kunne nå den. Men så ville vi heller ikke selv kunne nå den …

Udover spinatranken skal jeg også have flyttet ramsløg og strudsvingebregner (Matteuccia struthiopteris), men det er en anden historie – og ramsløgene skal også lige titte op ad jorden først, så jeg kan finde dem. De er på vej, så det bliver måske her i påsken.

Vi har også fået rådyr. Eller – rådyrene har for alvor fundet vores skovhave. De æder simpelthen alt grønt, der vover sig op ad jorden. Kan åbenbart meget bedre lide seombadi, havesyre og skorzonerblade end den føde, de kan finde ude i skoven. Hvilket man jo i og for sig ikke kan fortænke dem i – men det var jo ikke meningen, at skovhaven skulle være rådyrsfoderplads. Så nu er vi i fuld gang med at sætte hegn op om hele skovhaven. Bestemt ikke nogen drømmeløsning, men når nu det SKAL være, så skal vi også prøve at udnytte de øvrige muligheder, et vildthegn giver. Som fx at være et mange meter langt klatrehegn for slyngplanter som fx spinatranke.

Det første stykke hegn er nu sat op et sted, hvor en spinatrankes nederste del (nede ved jorden) vil få skygge det meste af dagen, mens bladene oppe på hegnet vil få en del sol. Og den gamle plante, som viste sig at have udviklet et vældigt solidt rodsystem, er flyttet. Så får vi se, hvad den siger til det.

En af de tykke rødder knækkede af, da jeg gravede planten op. Den ligner til forveksling de tykke rødder fra kulsukkerplanterne, som vi også graver op på samlebånd i øjeblikket for at sende til diverse kommende Bocking 14-ejere rundt om i Sverige. Kulsukker er meget enkle at formere med rodstiklinger. Man tager en stump rod og lægger den i en krukke med jord, og så kommer der efter et par måneder en ny plante op.

Vi kunne derfor ikke stå for fristelsen til at prøve, om man kunne lave det samme nummer med en spinatranke-rod. Steffen lagde et par rodstumper i en krukke, og jeg lagde en stor rod i jorden i samme område, hvor jeg plantede den resterende del af den gamle plante. Så får vi se, om de vil blive til nye planter.

Sidste vinter fik jeg 5-6 planter ud af de frø, jeg såede efteråret inden, og et par stykker af dem er plantet ud rundt om i skovhaven. I efteråret såede jeg så en ny portion, og nu er der 8-10 nye planter på vej. Når de er blevet lidt større, skal de også vokse op ad det nye vildthegn. Men helt inde i skyggen under det store lindetræ. Så får vi se, hvor spinatranken trives bedst. Og hønsene kan gå amok bag laden, når vi har fået fjernet de sidste planter, vi selv vil ha’.