Ja – jeg skriver “bigården”, for nu har vi TO bifamilier. Midt i maj hentede vi en ny bifamilie hos vores biveninde Alice. Endnu en flok meget venligtsindede damer, som vi har installeret i den nye toplistekube, som står i bunden af køkkenhaven. I kan læse her, hvordan vi flyttede den første bifamilie fra den ‘almindelige’ kube til toplistekuben. Vi gjorde præcis det samme denne gang – meget nemmere og hurtigere, når man har prøvet det før og er vant til at håndtere de små kræ.

Dronningen i den nye kube var umærket. Man mærker dronningerne med en lille farveklat på ryggen, så man dels kan se, hvor gammel hun er – årets farve er grøn – dels kan holde øje med, om hun er der, eller om det er en anden, ny dronning, man kigger på. Det kan ske. Derudover er hun meget nemmere at få øje på, når hun er mærket. Vi fandt først ‘damen’ tre måneder efter, at hun flyttede ind. Vi har hele tiden vidst, at hun var der – der var æg og små larver – men vi havde ikke set hende. Det har vi nu, og nu har hun en flot, lidt stor, rød plet på ryggen. Rød betyder, at hun er fra 2018.

Når man skal mærke dronningen, gælder det om at gøre det så skånsomt som muligt, så hun ikke tager skade. Man fanger hende først i et lille bur af plastik, og når hun vender ryggen opad, trykker man forsigtigt bunden af buret, der er lavet af skumgummi, opad, til damen ligger med ryggen mod tremmerne. Nu kan man forsigtigt give hende en lille klat maling på mellemkroppen, og når den er tør lukke hende ned til bierne igen. Jeg må ha’ rystet lidt på hænderne: Pletten blev lidt større end tænkt …

Det er en stor og meget produktiv bifamilie. De fylder næsten hele kuben, og selvom vi fik en meget kold og våd maj måned, hvor bierne ikke kunne høste nektar og derfor spiste stort set al den honning, de havde lavet i april, der var meget varm og tør, så ser det ud til, at vi nok skal få honning igen i år. Vi har netop høstet et par bikager – det gav ca. 4½ kg. lysebrun, karamelsmagende fløjlsblød honning! 🙂 De har ikke helt lært at bygge lige endnu. Det kan gå hen og blive et problem, men indtil videre er deres skæverter ikke værre, end at vi kan styre det.

Den anden bifamilie giver igen i år problemer. Den nye dronning kan heller ikke rigtigt finde ud af det, som hendes mor heller ikke kunne. Her i juli burde bisamfundet være på sit højeste, med mange, mange bier i kuben i gang med at samle forråd til vinteren = honning. I kuben er der bare ikke ret mange bier og ikke ret meget honning. Og de er ikke sværmet. Vi prøver derfor at skifte dronning endnu en gang. Denne gang prøvede vi en anden løsning: En bibekendt havde en kube med mange nye dronninger på vej. Vi fik en uudklækket dronningecelle, som vi satte i kuben efter at have slået den gamle dronning ihjel (suk …). Idéen er så, at dronningecellen skal klække og den nye dronning tages godt imod af de nu dronningeløse bier. Det ser bare heller ikke ud til, at det går som planlagt: Bierne har lavet en masse andre dronningeceller, og den, vi satte ind, ser mærkelig ud – dronningen er sandsynligvis død. Nu må de klare resten selv.

Kommer der en velfungerende dronning ud af det, skal vi nok hjælpe dem med mad, så de kan klare vinteren. Er det ikke et velfungerende samfund til næste forår, må vi nok ud og købe en dronning. Eller måske lave en selv, med hjælp fra den nye, stærke familie. Spændende er det ….