I december såede jeg en del frø, der på sigt forhåbentlig skal blive til store planter i skovhaven. Madplanter. Ikke frugt, ikke bær – men mad!
Nu er de fleste af frøene spiret, og i en sjælden pause fra regnen og i læ af laden for den kolde østenvind fik jeg i denne uge priklet to bakker spirer om i en hulens masse potter med små planter.
Sødskærm/spansk körvel (Myrrhis odorata) er en rigtig skovhaveplante, der stortrives i skygge. Den skal stå under linden i område 3 og under bøgen og gråpæren nord for laden i område 9. Område 3 er klar – der er stort set ikke noget rodukrudt tilbage, mens område 9 stadig er voldsomt præget af rodskud fra de popler, der ikke blev ringet, og en masse brændenælder.
Sødskærm kan tilsættes en salat for at give salaten et lille lakridsagtigt tvist. Men den kan ikke spises alene. Den er mere en smagssætter, med en lidt sød, lakridsagtig smag. Hvis man koger stængler og blade af sødskærm med, når man koger rabarber, behøver man ikke at tilsætte lige så meget sukker. I en salt ret – fx som det grønne element i en omelet, forsvinder det meste af det søde. Bladene kan også finthakkes og tilsættes en hvid dressing eller dip. Og de grønne frø er ligesom slik. Søde og lidt lakridsagtige. Meget svære at gå forbi uden lige at nappe et par stykker.
Da jeg havde priklet alle mine små kørvelplanter, gik jeg fra gårdspladsen hen til drivhuset med alle småplanterne på en bakke. ‘Hvad er det, du har plantet?’ lød kommentaren fra en af tømrerne fra tagprojektet, der lige gik forbi i det samme. Spansk körvel havde han godt nok aldrig hørt om før. ‘Det hedder nok noget andet på svensk’, mente han. ‘Næh, det er på svensk, den hedder spansk körvel – på dansk hedder den sødskærm’. Nå – den kendte han så ikke lige.
Skorzoner/svartrot (Scorzonera hispanica) er mest kendt som en enårig grøntsag, hvor det, man høster og spiser, er roden. Meget almindelig i Sverige – ligger i grøntsagsafdelingen i alle supermarkeder. Tømreren var da også noget mere på hjemmebane, da jeg lidt senere vandrede forbi med en bakke med svartrot-planter! Det kan da også godt være, at vi indimellem vil nappe en rod, men de fleste af vores skorzoner/svartrot-planter skal blive stående i skovhaven som flerårige bladgrøntsager. I foråret er de helt spæde blade fine i salaten. Senere på sæsonen kan bladene tilberedes de i wokretter, lasagne, tærte, omelet etc. Smagen er mild og salatagtig. Også de unge blomsterstængler, blomsterknopper og blomster kan spises. Blomsterstænglerne dampes, og knopperne kan lynsteges.
Nu skal alle småplanterne vokse til. Mens der stadig er plads i det nye drivhus, kan de stå der – men når det bliver tilstrækkelig varmt til, at tomater, chili og peberfrugter skal bo i drivhuset og ikke i alle vindueskarmene inden døre, så må de mere hårdføre flerårige og hjemmehørende grøntsager ud og bo i en kasse udendørs. Det klarer de også sagtens. Jeg regner med, at i hvert fald skorzoner når at blive plantet ud på den endelige plads i område 2 i løbet af sommeren, mens sødskærmen nok både bliver plantet i område 3 og får lov til at overvintre i nogle krukker, til der er klar i område 9. Vi får se, hvordan de – og sommeren – udvikler sig.