Denne tekst er skrevet i 2017. Vision og udgangspunkt passer stadig – designet er tilpasset med tiden. 🙂

Vores vision

Gammelgård skovhave skal etableres som en større (ca. 1000 m2), privatejet og privatdrevet skovhave, med alt hvad en skovhave indebærer af spiselige vækster i flere lag; stor diversitet i planter, fugle, insekter og kryb; opbygning af muld og mikroliv i jorden; og udvikling af en balanceret og bæredygtig madproduktion (se ’Hvad er en skovhave’). Derudover skal Gammelgård skovhave mere specifikt designes, så den dækker følgende behov for os:

Stor produktion af mad, frugt og bær

Vi ønsker at eksperimentere med at lave en højtydende skovhave, både på frugter, bær og nødder og på flerårige grøntsager. Vi vil gerne være med til at udvikle skovhavedyrkning til et reelt alternativ i produktionen af rigtig mad, som kan bruges som reelle ingredienser i madlavning, man bliver mæt af – altså ikke bare krydderurter, salater og søde sager.

Helt konkret ønsker vi at blive selvforsynende (og gerne også med mere end til os selv) med bær til spisning, marmelade og saft; med frugt i sommerhalvåret; og i nogen grad med grøntsager til madlavning i sommerhalvåret.

Trivsel

Gammelgård skovhave skal være et sted, hvor vi selv trives med at opholde os. Med de personligheder, vi har, indebærer det, at skovhaven – udover at være et mad-produktionssted – også skal være et sted, det er rart at kigge på og være i, og “rart at kigge på og være i” er for os et sted, der er pænt, med en relativ høj grad af struktur og orden, og uden for meget kaos til at tage fokus fra det, det handler om: skovhaveplanterne. Vi har begge en høj grad af ordens- og struktureringsbehov – og skovhaven skal ikke være et sted, hvor blikket ikke kan finde hvile og noget smukt at se på. M.a.o.: Kvikgræs, padderokker og andre uønskede vækster skal holdes nede, stierne skal være velmarkerede og flisdækkede, og bedene skal designes, så de også opfylder æstetiske hensyn.

Udvikling og formidling

Vi vil gerne med etableringen af Gammelgård skovhave være med til at udvikle og fremme skovhavedyrkning i Skandinavien. Vi vil gerne lægge jord til testning af forskellige planter i forskellige mikroklimaer, testning af forskellige polykulturer, etc. Derudover ønsker vi at Gammelgård skovhave skal være til at vise frem og blive inspireret af – ikke bare for skovhaveinteresserede/studerende, men også for Hr. og Fru Danmark/Sverige. Derfor skal det være en god oplevelse at gå rundt i skovhaven (rart, visuelle overraskelser, variation, udsigter); de enkelte sektioner i skovhaven skal samtidig være overskuelige og til at forklare; planterne skal være skiltede, og der skal forefindes anden form for information også (plancher, brochurer, etc.).

Udgangspunktet

Gammelgård ligger i Strömmaköp, i det sydvestligste hjørne af Älmhult kommune, Kronoberg len og Småland. Strömmaköp er en lille landsby i skoven med i alt 10 huse, der ligger langs en asfalteret vej, der lige efter de 10 huse bliver til en grusvej, der fortsætter ind i skoven. Naboerne er svenske fastboere, og der er både småbørnsfamilier (4 stk.) og pensionister.

Gammelgård skovhave ligger i klimazone 3-4 iflg. den svenske klimazoneinddeling. Årsnedbøren ligger på ca. 900 mm. Gammelgård ligger på en aflang, trekantet grund på 11.000 m2, som er ret kuperet. Grunden som helhed skråner fra spidsen af trekanten i nord mod trekantens bredeste punkt længst i syd. Men på vejen derned er der en sænkning, hvor vi nu har fået gravet en dam (Nordsøen) på ca. 5-600 m2, hvorefter grunden skråner opad og så nedad igen til den sydligste del af grunden, hvor vi ligeledes har fået gravet en dam (Sydhavet), der er noget større.

Skovhaven ligger på et område på ca. 1000 m2 lige syd for Nordsøen, hvor grunden skråner let mod nordøst. Mod vest er skovhaven afgrænset af en stor, gammel lade, der både giver læ for vestenvinden og stjæler aftensolen. Mod øst er skovhaven afgrænset af vejen, der løber gennem Strömmaköp. Mod nord ligger Nordsøen, og mod syd vores indkørsel til huset, der ligger på en bakketop med udsigt til skovhaven (Se ‘Grunden/tomten‘ for en lidt ældre beskrivelse og et kort).

Hvorfor har vi placeret skovhaven på en nordøstvendt skråning uden aftensol og med fri adgang for den kolde vintervind fra øst? Det er der flere årsager til. Den væsentligste er, at denne placering ligger meget tæt på huset, og med udsigt fra både køkken og stuevinduer. Der er ikke langt fra køkkenet (og madlavningen) til skovhaven. En mere ideel placering på en sydvendt skråning med læ fra den kolde vinter- og forårsvind fra øst og mulighed for at skabe aftensol har vi lige nord for Nordsøen. Men denne placering, som vi kalder firkanten, ligger udenfor synsvidde fra huset og næsten 100 meter fra huset over gårdspladsen, forbi søen og gennem lidt skov. Man kommer ikke lige forbi hele tiden. Til gengæld bliver det sikkert et helt perfekt sted at eksperimentere med nøddetræer, der kræver lidt mere beskyttede placeringer. Det kommer senere.

Inden vi gik i gang med skovhaven, fik vi lavet en lille jordbundsanalyse med fokus på jordtype, nogle af makronæringsstofferne og pH. Resultaterne af vores første jordanalyse var, at vi har sandjord med et ’mådeligt’ muldindhold, at jorden er lidt lav på kalium og magnesium – og at pH er lav (5,4).

Udover den kemiske jordanalyse kan vi jo også kigge på jorden selv, og den er lækker. Dvs. mørk, let at grave i (= ingen sten, trods Småland), og frodig! Ifølge de lokale har der tidligere været græsningsmark med enkelte frugttræer, men da vi overtog gården i foråret 2015 var området sprunget i skov med typiske pionertræer for det sydlige Småland, dvs. popler (asp), birk, og pilekrat (sälg). I løbet af sommeren blev den så yderligere tilvokset i brændenælder (nässlor), padderokker (åkerfräken) og kvikgræs (kvikrot)…  Og myg… Det var et mørkt og fugtigt område, der skrånede ned i et sumpet, moselugtende område. Ikke lige det helt ideelle område for en skovhave.

Vi startede med at ringbarke alle poplerne og fælde de fleste af birketræerne, og i løbet af vinteren 2016 fik vi fældet alle poplerne, fældet pilekrattet i mosen, gravet ud til dam (Nordsøen) og lagt noget af den udgravede mosebund op i skovhaven i en stor bunke, der i løbet af foråret 2016 blev fordelt i skovhaven, så den ikke skråner så meget mod nord-øst, men i stedet har to jævne terrasser. Efter fældning af træerne i det område, der skulle blive til skovhave, og en række meget høje birketræer syd for området har vi fået rigtig mange soltimer i skovhaven – dog primært morgen-, formiddags- og eftermiddagssol. Planen er hurtigst muligt at plante læhegn mod øst (ud mod vejen), så vi skaber et mere beskyttet klima uden kold vinter- og forårsvind. Så vi satser på, at vi på sigt får etableret et mikroklima, der godt kan bruges til en skovhave.

I maj 2016 såede vi grøngødning på alle de bare jordflader efter dam-udgravningen for at dække jorden, så den ikke udtørrede og eroderede, og for at øge muld- og næringsindholdet i jorden og forberede den på den senere udplantning af træer, buske og grøntsager. Vi valgte et- og toårige planter, der næsten alle er jordforbedrende.

Så var vi klar til designet af selve skovhaven!

Designet

Mens vi gravede og fordelte jord, fik vi også målt hele området op og tegnet kort. Efterhånden som søudgravningen og planeringen af jordbunken skred frem, voksede der også gangbaner frem, som vi overførte til kortet. Det så primo juni 2016 ud som her:

Næste skridt var at planlægge, ’hvor der skal stå hvilke træer’. Senere kommer de øvrige lag i skovhaven. Frugttræer har brug for megen næring, hvis de skal være højtydende. De har også brug for, at der er mange insekter til bestøvning. Og så har de brug for, at jorden ikke tørrer ud, og at ukrudt og græsser ikke konkurrerer om vand og næring. Så vi skal ikke bare ’placere frugttræerne’ – vi skal også tænke i, at der skal være plads til næringstilførende planter (især kvælstoffikserende træer og buske) og i, at der skal være noget, der blomstrer hele sæsonen, så der altid er noget, der tiltrækker bestøvende insekter.

Træerne har ikke samme krav til sol, læ og næring, så de skal placeres bedst muligt i forhold til antal soltimer og læ. Altså, de mest krævende træer skal have de bedste pladser, og de mere hårdføre kan få de pladser, hvor der er færre soltimer og mere blæst. Og de skal ikke skygge for meget for hinanden – dvs. de største skal stå længst mod nord.

Vi ønsker både at have ’almindelige’ svenske/danske frugttræer – som æble, pære, kirsebær, og blommer – men også mere usædvanlige frugttræer som morbær, kvæde og mispel. Æbler vil vi gerne have mange af, da vi både vil have gemmeæbler til vinteren og masser af æbler til produktion af æblejuice. De øvrige frugter vil vi ’bare’ have ’nok af’ til eget forbrug og evt. til salg af et lille overskud til naboer og andre, der kører forbi.

Foråret 2017 var vi klar til at plante den første portion frugttræer, og i løbet af 2017 kom yderligere frugttræer til, så vi i udgangen af året var landet på følgende træer i og udenfor skovhaven:

• 2 kvæde/kvitten
• 2 morbær/mulbär
• 3 pæretræer (gråpære, Esperens Herre, Göteborgs Diamant)
• 2 moreller/sötkörsbär – 1 mini Stella på gårdspladsen lige udenfor skovhaven og 1 Fryksås i skellet ind mod bagbo på den anden side af huset
• 2 små surkirsebær (Lettisk låg og Chokladnaja)
• 2 storfrugtede kirsebærkornel/körsbärskornell (Schafer og Jolico)
• 2 blommer/plommon –  1 Opal og 1 Reine Claude, også i skellet ind mod bagbo
• 1 mispel (Süsse mispel)
• 5 storfrugtede hassel af forskellige sorter – flere nøddetræer skal plantes nord for Nordsøen og i firkanten, og vi har allerede et hav af vilde hassel på grunden
• Æbler for resten

Dertil kommer følgende større, nitrogenfikserende buske og træer

• Adskillige Rødel/klibbal
• 2 Goumi/japansk silverbuske
• Adskillige sibirisk ærtetræ

I designet af denne første grove struktur (trælaget), sætter vi også plads af til en pergola over et stykke af den største sti i den nordlige del af skovhaven. Pergolaen skal senere tilplantes med forskellige slyngplanter, som mini-kiwi, Schisandra m.fl.

Og endelig skal vi plante læhegn mellem skovhave/sø og vejen, og her vil der også være frugt- og bærtræer:

• Storfrugtet røn
• Mirabeller (vilde sorter)
• Kræge (vild blomme)
• Hyld/fläder – almindelige, vilde sorter og forædlede sorter
• Bærmispel
• Fuglekirsebær/surkörsbär
• m.fl.

Vi har valgt i designet at tage udgangspunkt i de områder/øer/lunde, der er opstået mellem de trampestier, der nu er blevet permanente stier. De har i løbet af 2017 udviklet sig yderligere, så kortet nu ser ud som her. Det giver i første omgang 9 små områder eller øer af varierende størrelse, form og solindfald.