Seombadi – en ny favorit

Noget af det, der er sjovt ved at anlægge skovhave, er at eksperimentere med nye og for os ukendte/uvante planter. Nogle gange går det godt, andre gange er vi ved at brække os over resultatet!

Vi kommer således ikke til at dyrke mere takkeklap/ryssgubbe, og kvan skal heller ikke blive ved med at bo her. Begge pga. smagen og fordi de optager ganske meget plads.

Seombadi derimod …!!  Jeg har tidligere skrevet om seombadi (Ullung-loka eller koreansk selleri er der også nogle, der kalder den på svensk; Dystaenia takesimana på latin). Allerede i december 2017 nævner jeg den første gang, og også foråret 2018 og efteråret 2018 finder jeg den værd at nævne – og nu har vi så også erfaring med at lave egne frøplanter, og det er tid til lidt mere info om denne superplante.

I alle de tidligere indlæg har jeg omtalt den som hønseføde. I mellemtiden er vi blevet så glade for planten, at der ikke bliver noget til overs til de kommende høns, med mindre vi afsætter plads til dyrkning af meget mere seombadi.

Smagen er mild og frisk – som en mild bladselleri, og den er perfekt i supper, gryderetter, omeletter, pesto, … you name it. OG – sidste vinter, der var så usædvanlig mild, leverede den grønne blade hele vejen igennem fra efterår til forår. Hvad mere kan man ønske sig? Det skulle da lige være, at insekterne er vilde med blomsterne. Hvilket de er! Og at planten i øvrigt passer sig selv. Hvilket den gør. Eneste ulempe: Mosegrisen/sorken og sneglene elsker også seombadi, så nu har Steffen sat massevis af hvidløg ind mellem alle vores seombadi-planter for i hvert fald at reducere mosegrisetrykket. De kan tilsyneladende ikke lide seombadi med hvidløg … hvilket man kan undre sig over – det smager nemlig også godt.

Steven Barstow har skrevet et længere indlæg på sin blog om seombadi, hvor han dykker ned i plantens herkomst, og Hjalmar Rosengren har skrevet om seombadi på svensk i en artikel i Trädgårdsamatören nr. 4 fra 2018.

Vi har fået vores oprindelige planter fra Heine Refsing i Danmark – og efter 2019’s første reelle blomstring og frøsætning har vi både sendt frø videre til andre skovhavefolk i Sverige og selv lavet nye frøplanter, både til os selv til og til gårdbutikken. Det var enkelt at frøformere – vi har fået frøplanter både fra frø sået i september, januar og marts, og lige nu tester vi, om man også kan så dem om sommeren, eller om de kræver en kuldeperiode for at spire.

Selvom de tilsyneladende er lette at at få til at spire, har vi ikke set nogle frøplanter omkring de oprindelige planter. Så vi er ikke så nervøse for, at planten viser sig at være invasiv. I hvert fald ikke i Strömmaköp …

 

 

 

 

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.