Nej, jeg er ikke et halvt år bagud med dette indlæg … Og heller ikke blevet helt skør (tror jeg nok) …Siden vi begyndte at anvende ‘kartoffelmetoden’ til ukrudtsbekæmpelse og forberedelse af jorden inden udplantning af de flerårige grøntsager, har vi hygget os med, at nogle af vores kartofler også viste sig at være ‘flerårige’. I hvert fald har vi hvert år haft ‘glemte’ kartofler, der pludselig blev til store kartoffelplanter med masser af kartofler under, året efter at de var glemt i bedet. Ofte har det været lidt besværlige planter, der stod i vejen, men som jeg jo ikke nænnede at fjerne (ville jo gerne have kartoflerne …).

Formentlig har det kunnet lade sig gøre, fordi vintrene har været milde de seneste to år, og så har det sikkert også haft betydning, at jorden jo ikke har været bar vinteren over, men dækket med diverse organisk materiale (primært løv).

I hvert fald har jeg fået lyst til at teste, om man faktisk kan lægge kartofler i november og få en lille smule nye kartofler ud af det. Alle dette års kartofler er nu taget op og sorteret og lagt i kasser i ladekælderen med tykke tæpper over. Og som altid er der nogle af kartoflerne, der er grønne og derfor ikke velegnede til menneskeføde (det var nu ikke så mange i år), og derudover har jeg i år sorteret de allermindste (og mest besværlige at skrælle) fra.

Det er de kartofler, jeg nu prøver at få noget ud af, i stedet for at smide dem ud. Der er med andre ord ikke noget tabt ved forsøget, hvis det mislykkes.

Kartoflerne er lagt i det stykke af 10’eren, som ellers er klar til tilplantning efter dette års kartoffeldyrkning. Men da vi ikke har planter klar til udplantning allerede fra foråret (men først skal til at lave dem), passer det fint at anvende arealet til kartoffeldyrkning en gang til frem til sensommeren, hvor vi så forhåbentlig har (rigtige) flerårige planter klar.

Hvis det virker, får vi mange kartofler næste år, idet jeg jo også skal i gang med næste etape i 10’eren. Og med Steffens næste ønskebed, han har bestilt nede ved Sydhavet. De to opgaver køber jeg så almindelige læggekartofler til næste forår, ligesom jeg plejer.

Nu skal jeg bare ha’ skaffet noget ensilage, så jeg kan få dækket arealet med et tykt tæppe, så sandsynligheden for, at eksperimentet lykkes, bliver større. Godt vi har en ensilage-pusher!