Jeg elsker ramsløg. De smager godt – og så er det sådan en smuk plante. Ramsløg (Allium ursinum) kan dække store flader om foråret, inden de andre flerårige planter for alvor kommer i gang – og så forsvinder de ovenjordiske dele igen efter blomstring og løgene i jorden har ikke noget imod, at andre planter dækker overfladen. En perfekt skovhaveplante.

Der er bare et enkelt issue: Hvis man gerne vil have større flader dækket af de grønne løgplanter med de smukke hvide blomster, skal man enten have mange penge til planteindkøb eller være udrustet med tålmodighed og lade få planter blive til mange ved hjælp af frøspredning. Vi har valgt det sidste …

Vi købte helt tilbage i efteråret 2015 en krukke med tre løg i, som vi fordelte i et bed nord for laden, hvor vi også plantede en spinatranke (Hablitzia tamnoides) og et par strudsvinge (Matteuccia struthiopteris). Spinatranken har de seneste to år været 3-4 meter oppe i en ung bøg, der står ved siden af, og strudsvingen lever, men har ikke været imponerende (endnu). Den har fået et par kolleger siden, som vi har fået af gode venner, men de dækker ikke ligefrem området endnu.

Det gør ramsløgene heller ikke! Men de har blomstret de seneste 2-3 forår og smidt frø, og lige så stille og roligt dukker der flere og flere planter op i området rundt om de gamle planter. De enkelte løg har også delt sig, så der er opstået små klynger af løgplanter rundt om de oprindelige planter.

Jeg vovede derfor i påsken at grave en af klyngerne op. 9 små løgplanter var det blevet til gennem årene. Dem har jeg nu fordelt i et andet bed i skovhaven, hvor de får en del mere sol end i bedet nord for laden. Bedet er lige ved en af indgangene til skovhaven, og drømmen er i maj måned at kunne skue ind over et grønt tæppe med hvide blomster, når man står ved den indgang og kigger ind i skovhaven.

Hvor mange år der går, inden vi når dertil, er svært at sige. Men det bliver altså hverken i år eller til næste år …

Hvilket leder mig til det der med tålamod (som det hedder på svensk – og det lyder altså federe end tålmodighed på dansk!). Men inden vi kommer til det, vil jeg lige vende ‘drømmefasen’. Både når man skal i gang med at anlægge en skovhave og løbende i tilblivelsen af skovhaven, er det vigtigt hele tiden at stoppe op og forestille sig (drømme om), hvordan skovhaven skal være i fremtiden. Hvad er det, vi gerne vil opnå? Og ikke bare på overskriftsniveau (en spiselig have) eller i kvantitet (mange æbler/krydderurter/grøntsager/nødder), men også i følelser, fornemmelser og oplevelser. Hvordan skal det være at stå lige her/gå på denne sti/ gå ind ad denne indgang? Hvordan skal oplevelsen være? Hvilke følelser skal det gi’? Luft og udsigt mod et bestemt punkt? En jungle, hvor man ikke kan se, hvad der venter om næste hjørne? Mange farver eller et roligt grønt tæppe? Et sur af insekter? Varme og læ? Lyst til at løbe på snoede stier? Lyst til at sidde? Ro, glæde, energi, …?

Jeg stopper meget tit op og bare står og kigger mig omkring. Mærker efter. Og får idéer. Farligt mange idéer … 😉 Som nu den der drøm om at stå ved det, vi kalder lindeindgangen (vi har sat to små selvsåede linde-pinde, der med tiden skal blive til stynede lindetræer, der skal indramme ‘lindeindgangen’ – lige nu er de vel ca. ½ meter høje …) og kigge ind i skovhaven, hvor det første, der møder ens blik, er et grønt ramsløgshav med en sky af hvide blomster over.

Jeg ved godt, at det syn ikke bliver til virkelighed før om en del år. Og hvis jeg skal kunne håndtere det, skal jeg både ha’ en pæn portion ‘tålamod’ og kunne glædes over at være midt i processen (og fx dele ramsløgsklynger og dermed være med til at speede processen op) og kunne forestille mig det færdige resultat, selvom der lige nu bare står 9 små forkølede ramsløg i et hjørne af bedet i nærheden af 2 lindepinde!

I går havde jeg besøg af en flok havemennesker, der er ved at planlægge en haveforeningsudflugt i august, hvor Gammelgård skovhave er på programmet. De ville lige se skovhaven og snakke lidt mere om, hvad der skal være på programmet her. Heldigvis var de garvede havefolk, der godt vidste, at der altså er stor forskel på, hvordan en have ser ud i starten af april og i august! Vi talte blandt andet om den tidshorisont, der er, når man anlægger en (hvilken som helst) have. ‘Det er ikke bare at plante en busk, og så er haven der. Man skal ha’ tålamod’, som en af dem sagde.

Garvede havefolk ved det godt. Man skal ha’ tålamod. Og kunne drømme. Nyde at drømme. Og vel at mærke også nyde at gøre noget ved det, så drømmene bliver til virkelighed. For det er jo ikke nok at drømme og knipse med fingrene, og vupti er der en have.

Lige nu, i disse coronatider, er der et vældigt have-boom. Havecentrene har kronede dage, folk myldrer ud og køber planter og skal ha’ have. Det er jo helt fantastisk, men jeg aner også en vis risiko for, at mange af disse nye have-mennesker får sig en del frustrationer og skuffelser, når de finder ud af, at det altså er en on-going proces, der kan tage mange år, at få det frem, man drømmer om. Og at man altså derfor både skal ha’ tålamod og faktisk kunne lide processen frem til målet.

Mange af dem, der nu vil ha’ have, og som ikke tidligere havde have, var måske ‘haveløse’, fordi de faktisk ikke nyder at ‘lave have’. Som Steffen sagde den anden dag: ‘Der er forskel på at være i en have og at lave en have’. Forhåbentlig er der en del, der bliver fanget af det og finder ud af, at de faktisk også godt kan lide at ‘lave have’.