Vores fryser er blevet for lille. Og selv om vi spiser meget fermenteret mad, så er det ikke alt, vi har lyst til at fermentere. Så et af årets projekter har været at udvide vores udvalg af tørret grønt i skafferiet.

Vi har i mange år tørret kantareller og Karl Johan fra skoven, men det seneste år er Steffen begyndt at blende de tørrede svampe og have dem i pulverform i et glas lige i nærheden af komfuret, sammen med krydderierne. Det giver en fantastisk god, dyb smag med lidt svampepulver i en omelet eller sauce. På samme måde er chili-salt jo en klassiker, som vi heller aldrig går ned på.

For godt et år siden fik vi foræret et glas rødløgspulver af en af de andre ‘udflytter-danskere’ i området. Jøsses, det var godt. Altså på samme måde som svampepulveret – bare en teskefuld rødløgspulver i en suppe, sauce, omelet, …

Så nu er der gået sport i at finde ud af, hvad vi ellers kan tørre og have stående i pulverform til at sætte smag på maden og på den måde opbevare diverse grøntsager, uden at de tager plads i fryseren.

Jeg har tidligere tørret og blendet brændenælder til nældepulver, og i år har jeg så også eksperimenteret med at blanchere og derefter tørre Stolthenriks gåsefod. Det kan man godt! Sådan en skefuld Henrik kan både tilsættes til en suppe, en gryderet – og en morgensmoothie (i stedet for spinat).

Seneste skud på stammen er porretoppe. Jeg har igen i år haft stor succes med porreproduktionen i køkkenhaven, og vi har stadig rigtig, rigtig mange porrer tilbage derude. Der er jo ikke ligefrem udsigt til frost lige med det samme, men rådyrene er begyndt at hærge i køkkenhaven (som vi ikke har fået hegnet ind endnu), og sidste år gik de videre til porrerne, da først de havde barberet kålen og jordbærplanterne. Så nu er vi begyndt at høste lidt større mængder porrer ad gangen. De hvide stokke ryger i fryseren (så længe der stadig er plads at mase dem ned på), men den pæneste del af de grønne toppe renses grundigt og skæres i tynde skiver og bredes ud på tørre-bakken ved siden af brændekomfuret, hvor ventilatoren blæser varm luft på dem. En portion på 4 kæmpestore porretoppe tørrer på 1-2 døgn, hvorefter de tørre porre-ringe kan blendes og hældes på glas og sættes ned i skafferiet. Derefter gentages processen med de næste 4 store porrer.

Steffen tørrer også tyndtskåret japan-kvæde. Piv-surt bliver det – og er en rigtig fin syretilsætning til maden. Eller en kop te. Det kan måske ikke helt erstatte al anvendelse af citron, men absolut begrænse vores citron-forbrug.

Udover diverse pulvere og tørrede svampe, der ikke er pulveriseret, har vi også altid tørrede gråærter, bønner og hestebønner i skafferiet. Det er så nemt at producere selv i køkkenhaven, at det er mange år siden, vi sidst har købt tørrede bønner i supermarkedet.

Når de porretoppe, der ligger på bakkerne nu, er tørre, skal der lige pauses med porretop-tørringen. Nu er der nemlig endelig tragtkantareller i skoven – så når Steffen kommer hjem igen skal vi på svampehøst. Og så skal alle tørrebakker være ledige.

Vi har lige reorganiseret skafferiet i kælderen. En radiator er fjernet, væggene er kalket, der hvor vandskaden for et par vintre siden hærgede, der er sat flere reoler op, og så er alt indholdet på reolerne gået igennem og sorteret. Så indtil videre er der nu god plads også til flere tørrede produkter. Og stadig ledige hylder til æblemost og cider, når vores æbletræer forhåbentlig snart begynder at producere rigtigt. Alle de tomme flasker er nu sorteret og er klar til mostproduktionen! Men i år bliver det altså desværre ikke.