Gammelgård er ikke bare vores bolig. Gammelgård er for os rammen om et nyt liv med et nyt fokus og indhold – og Gammelgård er den plet på jorden, vi låner af kloden og gerne vil forvalte på en måde, så stedet er bygget op, når vi forlader det igen, og ikke bare brugt til vores egen bekvemmelighed.
Vi besluttede for godt 10 år siden, at vores liv skulle have en anden retning og et andet indhold, og i 2015 købte vi Gammelgård og gik i gang med den helt store omstilling. Af os og vores liv, og af Gammelgård. Det er denne omstilling, vi fortæller om på denne hjemmeside og blog.

Og hvem er vi så? To helt almindelige midaldrende akademikere fra Nordsjælland, der er flyttet på landet i Sverige. Med helt almindelige jobs som tandlæge og korrekturlæser/oversætter, som vi dog – i strid med politikernes ønsker – har valgt at reducere til halvtidsjobs for at have energi og tid til at producere en større del af vores egen mad selv og derudover bygge stedet her op til at kunne levere mere mad og mere biodiversitet på en mere klimavenlig måde. Alt dette i stedet for højindtægts-fuldtidsjobs og højt forbrug af tøj, sko, make-up, dyre frisør-besøg, dyre ferierejser og dyre fritidsinteresser. Vi vælger derudover at lægge vores forbrug af penge på høj-kvalitet, økologisk og lokalproduceret mad (i det omfang, vi ikke kan producere det selv). Med andre ord: Vi har valgt fuldstændig at gå imod både tidens trends og politikernes ønsker.

Det gør vi, fordi vi vil prøve – i eget liv, på egen krop og på egen matrikel – på mikroniveau at få erfaring med at leve efter nogle af de etiske retningslinjer, vi i bund og grund også synes burde gælde på makroniveau.

Vores politikere appellerer til, at vi skal være solidariske overfor nationalsamfundet og bidrage til den økonomiske vækst, og de indretter derudover deres politik efter, at den i varierende grad skal tilgodese den enkelte borgers individuelle velfærd (i form af flere penge/højere forbrug/mere social sikkerhed for den enkelte) eller specielle interessegruppers ønsker (industriens, lønmodtagernes, skovejerne, svineproducenterne etc.). Og så naturligvis efter, hvad der giver dem selv størst mulig chance for at blive genvalgt ved næste valg.
I varierende grad indretter nationale politikere også deres politik og retorik efter at skabe stabilitet i verdenssamfundet, fordi en sådan stabilitet gør det lettere at skabe økonomisk vækst, der igen gør det lettere at sikre nationens egne borgeres økonomiske velfærd her og nu.
Stort set ingen politikere retter deres fokus og politik mod, at både nationalsamfund og verdenssamfund eksisterer indenfor den fysiske og biologiske ramme, vores planet Tellus (eller Gaia på græsk) udgør, med alt hvad det indebærer af andre levende organismer end mennesket og et hav af fysiske og økologiske systemer, der regulerer livet på denne planet. Ilt, vand, klima, biodiversitet og alskens mineralske ressourcer, der er nødvendige for, at også mennesket kan leve på Jorden.
Og stort set ingen politikere har så langsigtet politik, at de også forsøger at gøre det muligt for fremtidige mennesker og andre levende organismer at leve på Jorden.

De fleste politikeres politiske målsætninger og programmer slutter med den gule streg i regnbuen – hvis man er heldig har de den orange med. Stort set ingen forholder sig til, at mulighederne for at tilgodese interesserne i de lilla, blå, grønne, gule og orange streger BEGRÆNSES af kapaciteten i den røde streg. Og de forholder sig derfor slet ikke til, hvordan politikken bør være for at sikre, at den røde stregs kapacitet ikke mindskes. Resultaterne ser vi i form af klimaforandringer, drikkevandsforurening, insektdød med deraf mindsket muligt for at producere fødevarer osv. osv. På sigt vil alt dette i stigende grad føre til konflikter og krig, efterhånden som knapheden på livsnødvendige ressourcer øges og dele af kloden bliver ubeboelig.

I tråd med politikerne (og hele diskursen i moderne samfund) indretter moderne mennesker i meget høj grad deres liv efter, hvordan de selv, deres egen familie eller måske til og med visse andre mennesker (fodboldklubben, det faglige fællesskab, de handicappede, pensionisterne, de studerende, …) får maksimal nytte/velfærd/lyster dækket. Meget, meget få indretter deres private liv, i deres eget hjem og på deres egen matrikel, efter, hvordan de i deres eget liv kan være med til at ØGE Tellus’/Gaias kapacitet i stedet for at begrænse den.

Vi er altså oppe imod nogle stærke, styrende normer. Normer om økonomisk vækst, forbrug, mode, skønhed, fritidsfornøjelser m.m., der ALLE har det menneskelige individs egne, personlige lyster og behov som ypperste mål. Fra karriere til tøjvalg til madvalg til fritidsinteresser til ferievalg ….

Vores liv på Gammelgård er ikke vores hobby eller fritidsinteresse. Vores liv på Gammelgård er et forsøg på at udvikle en større evne til at tilgodese vores egne behov og lyster UNDER HENSYNTAGEN til de rammer, klodens systemer sætter for menneskehedens eksistens. Det er ikke noget, vi er opdraget til – hverken som børn, studerende, i vores arbejdsliv eller som samfundsborgere, og det er til tider en stejl læringskurve.

Vi er ikke håndværksuddannede, vi er ikke biologi-uddannede, vi har ingen erfaringer med madproduktion med os fra vores tidligere liv. Vi er – med andre ord – som folk fra storbyens moderne samfund er flest. Og vi deler meget gerne vores erfaringer, succeser, fejltagelser og skuffelser med andre, der måske også har (eller får) lyst til at ændre fokus i deres liv.

Vi kan ikke ’redde kloden’. Det har vi heller ingen ambition om. Men vi har mere ro i sindet, når vi i hvert fald forsøger ikke at bidrage til, at kloden kæntrer. Og måske kan vi ligefrem bidrage positivt til, at der opbygges erfaringer og færdigheder, som vi får brug for i fremtiden, efterhånden som klodens tilstand forværres.
Det er ikke et bidrag, nutidens politikere og den gældende samfundsnorm efterspørger. Men det kommer måske på et tidspunkt.

Heldigvis er vi ikke alene. Jo mere vi kaster os ud i for at opbygge disse nye færdigheder og kundskaber, des flere andre mennesker lærer vi at kende, som også bokser med den samme udfordring. Og det er meget, meget givende!

Vi er ikke modstandere af de skandinaviske velfærdssamfund. Tværtimod. Men vi er modstandere af, at mennesket hele tiden skal have maksimeret sin velstand, også når det er på bekostning af klodens systemer og øvrige beboere – og på bekostning af fremtidige generationer. Det ER muligt at leve et lykkeligt liv – også selvom der er lyster og behov, man bliver nødt til at afstå fra, og nye færdigheder, man skal lære.