Det er farligt at have en hel lørdag uden program hjemme i Danmark. Især efter at vi har opdaget Naturplanteskolen kun 20 minutters kørsel hjemmefra … Og de følger levende med i, hvor langt vi er kommet, hver gang vi kommer :-). Lidt pudsigt – og ærgerligt – at der ikke er en tilsvarende planteskole i Småland. På den anden side giver det jo anledning til også at lege skovhave, når vi er i Danmark.
Dagens høst blev:
Daglilje (hemerocallis hybrid, Ed Murray). Første billede er, som den ser ud nu, uden blomster – blomsterbilledet har jeg fundet på nettet. Glæder mig til at se vores egen i blomst næste år! Og til at smage knopper og blomster – forhåbentlig smager de lige så vidunderligt som de gule dagliljer 🙂
To amerikanske blåbær (vaccinium corymbosum, Darrow og Elisabeth). Selvom vi har masser af blåbærbuske i skoven omkring os, så har 8 år i Sverige nu også lært os, at det svinger rigtig meget med blåbærshøsten. I år har vi fx slet ikke fået samlet ind til blåbærmarmelade, og det er kun blevet til smånipseri direkte i munden, når vi har været ude og gå i skoven. Så vi prøver at supplere med de store blåbær i haven, selvom vi for nogle år siden syntes, at det var snyd!
To storfrugtede tranebær (vaccinium macrocarpon, Howes og Big Pearl). Jeg glæder mig til egenproduceret tranebærsaft!
En kinesisk Skt. Hansurt (Hylotelephium spectabile, Carmen). Indtil skovhaven er kommet lidt længere, skal den bo i Hügelbed nr. 1 sammen med den Skt. Hansurt, jeg har haft med hjemmefra, og som jeg ikke ved hvad sort er. Men efter at jeg har fundet ud af, hvor godt de smager – og hvor mange forskellige sorter der er – så er det en plante, jeg skal have mange flere af.
Vintersar (Satureja Montana, sort ukendt). Også kaldet bønneurt, da den er god at koge med, når man koger bønner – så er de lettere fordøjelige. Sjovt at vi ikke bruger den meget mere.
Anisisop (agastache rugosa), også kaldet koreansk mynte. Fantastisk biplante og teplante, med lakridssmag.
Og så prøver vi endnu en gang med en spinatranke (hablitzia tamnoides). Sneglene åd jo den første, så denne gang bliver den i beskyttet bolig i Lyngby på et højt bord i havens skyggefulde hjørne, indtil den er blevet stor og stærk. Den flytter så med til Sverige, og et træ i skyggen den kan klatre op ad, næste forår.
Alle de planter, vi anskaffer nu, før vi er klar til at plante i skovhaven, skal med tiden være moderplanter til forhåbentlig mange af hver slags. De skal nurses og opformeres, i planteskolen og i de hügelbede, vi efterhånden får anlagt, så vi ikke står helt på bar bund, når vi skal til at tilplante skovhaven.